Om Generalforsamlingen
angaaende
Thorvaldsens Museum.
–––––––
Hakon: Han leger Konge.
Bergthor: Det bliver Mode her i Landet.
Hakon Jarl.
––––––––
Den længe bebudede Generalforsamling angaaende det projecterede Museum for de thorvaldsenske Konstsager er nu afholdt, men vi tvivle meget paa, at Frugten af samme svarer til de Forventninger, som Contribuenterne havde gjort sig om samme og ligesaa lidt til de Fordringer, man med Billighed kunde gjøre til en Generalforsamling om et Anliggende, der, ikke mindre for sin store nationale Interesse end for de ikke ubetydelige Pengebidrag, som allerede ere indkomne og endnu kunne forventes at ville indkomme, kunde pretendere en almindelig og alsidig Drøftelse. Der var allerede for længere Tid siden her i Bladet fremsat den Formening, at det vilde have været ønskeligt, om Contribuenterne i Foreveien vare forberedede paa de Forslag, som man agtede at fremsætte paa Forsamlingen, samt at der maatte blive omdeelt Lister paa de Personer, som kunde vælges til Repræsentanter. Hvad dette sidste angik, da gjordes det vel overflødigt derved, at man foreslog, at Alle og Enhver, til hvem man havde Tillid, skulde kunne vælges, uanseet om de ikke allerede havde tegnet sig for Bidrag; men vi formene, at man endnu burde have gaaet et Skridt videre, idet man nemlig, som det i sin Tid skete, da Valgene paa de Stænderdeputerede skulde foretages, burde have gjort Contribuenterne opmærksomme paa, hvilke Personer der fortrinligviis egnede sig til at forestaae Anliggendet, og det saa meget mere som man ønskede 15 Repræsentanter og altsaa vistnok tillige maatte ønske, at der af hver Enkelt i det mindste stemmedes paa et saa stort Antal, hvilket uden særdeles Kundskab til Personer, der have Sands for og Dygtighed til at forestaae sligt, vilde være meget vanskeligt. Resultatet blev ogsaa, at man, hvad der allerede var forudsagt, næsten lod sig nøie med at copiere Indbydernes Navne paa de uddeelte Lister, og det i den Grad, at man af de 15 Valgte fik 12 af Indbyderne med. Vi ville ikke indlade os paa at bedømme, hvorvidt man har været heldig i at vælge alle de Valgte, men vi bemærke blot, at der er et stort Spring mellem at indbyde til et Foretagende og at forestaae det med den Kraft og Dygtighed, som det udfordrer. Valget er nu desuden skeet og det staaer altsaa ikke til at ændre. Men hvad der er langt væsentligere og af en meget mere indgribende Indflydelse er Fortolkningen af en Yttring i den trykte Meddelelse, som blev uddeelt til Forsamlingens Medlemmer, og hvoraf det synes at kunne fremgaae, at Repræsentantskabet kunde have Ret til med Egenmyndighed at afgjøre Alt, hvad der skal foretages i hele Anliggendet, uden i mindste Maade at behøve at conferere med Contribuenterne, der saaledes vilde blive blotte Bidragydende, uden at have anden Stemmeret end den, der allerede er udøvet ved at vælge Repræsentanterne. Meddelelsen lyder saaledes:
„Undertegnede, som i Begyndelsen af indeværende Aar aabnede en Subscription paa Bidrag til Oprettelsen af et Musæum for de Konstværker, Thorvaldsen har skjænket sit Fædreneland, have opfordret de Deeltagende til at møde i en Generalforsamling den 21de dennes for at vælge de Mænd, der, i Forening med Thorvaldsen, skulle paa samtlige Bidragendes Vegne forestaae de indkomne Summers Anvendelse og afgjøre Alt, hvad der i denne Sag kan komme under Overvejelse.”
Hvis det kunde være Meningen, at Enevoldsmagten ved det skete Valg var overdragen de Valgte, saa at de kunde afgiøre Alt med uindskrænket Magt og uden Control af de Contribuerende, da tvivle vi ikke om, at det første Stod til Foretagendets Mislykkelse vilde være givet; thi man har nu eengang begyndt at adoptere det Princip, at det strider imod Forholdenes Natur og Ens Forpligtelse mod sig selv at bortgive sine naturlige Rettigheder uden videre, og dette vilde være Tilfældet her, hvis man kunde antage, at det valgte Repræsentantskab skulde være berettiget til at foretage Alt efter eget Tykke, uden at have nogen fast Norm at gaae efter i deres fremtidige Handlemaade. Vi antage derfor, at der endnu vil blive holdt en Generalforsamling, paa hvilken der til Discussion og Afstemning vil blive forelagt Deeltagerne en Instrux for Repræsentanternes fremtige Raadighed over Anliggendet, og det saa meget mere som Formanden paa den sidste Generalforsamling syntes at ville forhindre enhver Discussion, der gik udenfor det reent Formelle, idet han i Anledning af et Medlems Anførte kun bemærkede, at dette indeholdt en Kritik over Indbydernes Handlemaade og indeholdt altfor mange punkter til at man kunde blive færdig med sammes Besvarelse en heel Aften. En saadan Affærdigelse kan naturligviis kun forklares paa den Maade, at Realiteten vilde blive afgjort senere, og at man for denne Gang kun vilde holde sig til at vælge Repræsentanterne. Vi negte ikke, at det er vor Formening, at det havde været langt rigtigere, at Instruxen var bleven forelagt paa den første Generalforsamling og der afhandlet, men det har dog under de nærværende Omstændigheder det Gode, at det vilde have været meget værre, om Deeltagerne ikke foreløbigt vare gjorte bekjendte med Instruxens Indhold, førend den fremlagdes paa Generalforsamlingen, hvilket der nu er Leilighed til, og som man vel heller ikke vil undlade. At der naturligviis maa gives Bestyrelsen meget frie Hænder, er noget, vi vel ikke behøve at anføre, men at gjøre den aldeles uafhængig af de Deeltagendes Villie, er noget, vi maae protestere imod, selv om vi anerkjende, at den indeholder Elementer, for hvilke vi nære den største Agtelse.
H.R.R.