Thorvaldsens Museum
–––––––––––
Den grandiose Idee at oprette et Museum til at opbevare Værkerne af den største Billedhugger, som Christenheden har frembragt, har sikkert fundet Gjenklang i alle Hjerter, der føle, hvad Civilisationen skylder en saa ophøjet Genius, og Fædrelandet en saa Udmærket Søn. Men, hvis et saa skjønt Forslag maa tiltale alle Danske i Almindelighed, ligger det dog i Tingens Natur, at det især mægtig maa gribe Kunstnerne, som med Ærefrygt og Begeistring henvende Blikket mod den store Mester, hvis lysende Exempel opfordrer den Unge til en hellig Stræben. Det føltes derfor levende i den herværende Kunstverden, at Kunstens Dyrkere ikke blot ved sædvanlige Bidrag, men maaskee endnu mere ved Anvendelsen af deres Talent, kunde medvirke til at fremme Opfyldelsen af det store National-Øiemed. Ifølge denne Anskuelse ere tre af vore yngre Kunstnere fremkomne med et Forslag, som vi med deres venskabelige Tilladelse herved meddele Læserne:
“Den nylig udstædte Indbydelse til, ved Sammenskud at opreise et Museum for Thorvaldsens Værker, kan neppe have interesseret Nogen i høiere Grad end Kunstnerne. I denne Overbeviisning have Undertegnede derfor troet, kun at møde et almindeligt Ønske ved at fremkomme med følgende Forslag til, hvorledes denne Interesse paa en, Gjenstanden og Kunstneren lige værdig Maade, uden betydelig pecuniair Opofrelse, kunde lægges for Dagen.
Naar nemlig Kunstnerne ville, enhver i sin Genre, udføre et lidet Arbejde og ofre det til dette Øiemed, vil den samlede Værdie deraf blive en ikke ganske ubetydelig Sum, uden at dette Offer vil kunne falde nogen Enkelt besværligt, og det saa meget mere, da vi have Tiden for os. Andre vigtige Arbejder kunne vel hos Flere i det nærmeste Tidsrum kræve deres hele Opmærksomhed, men naar der fastsættes Slutningen af det tredie Aar, fra 1ste Januar d. A. at regne, som den seneste Indleveringstid for Arbeiderne, vil vistnok Enhver, som føler Trang til her at vise sin Deeltagelse, ogsaa vinde Tid dertil.
Arbeiderne, som da blive samlede, menes hensigtsmæssigst at kunne bortloddes paa en lignende Maade som i Kunstforeningen, efterat Publikum i Forvejen, ved en offentlig Udstilling af dem, har haft Leilighed til at gjøre sig bekjendt med dem, og tegne sig for Lodder. Ønskeligt er det, at Kunstnerne ikke tidligere lade disse Sager see offentlig, for at de ogsaa kunne beholde Nyhedens Interesse.
Det behøves vel neppe at antydes, at ikke Maleren alene, men enhver Kunstner, vil have lige megen Leilighed til at yde sit Bidrag; Architekten ved en udført Tegning, Billedhuggeren ved en Voxpoussering eller en lille Figur, der kan mangfoldiggjøres ved Afstøbninger, Kobberstikkeren og Lithografen ved et Antal Exemplarer af deres tegnede eller stukne Blade. Hvad Pengeudlæg Trykningen af disse eller Afstøbningen af Billedhuggerens Arbeide kræver, godtgjøres af den indkomne Sum.
De, som give ovennævnte Forslag Bifald, og velvilligen ville bidrage til dets Udførelse, bedes at tegne sig sig paa denne Liste.”
| H. Eddelien. | A. Müller. | J. U. Jerndorff. |
Kjøbenhavn, d. 2den Febr. 1837.
Ovenstaaende Linier have ikke forfeilet deres Hen¬sigt. Faa Dage efter Udstædelsen af denne Indby¬delse havde allerede 24 Kunstnere tegnet sig derpaa, og Flere ville uden Tvivl følge dette Exempel. Man kan altsaa med nogen Vishcd antage, at saa mange Kunstneres fælleds Anstrængelser ville kunne give et ikke uanseeligt Udbytte. Der gives saa mange skjønne Midler, hvorved man kan medvirke til det store Øiemeds Opnaaelse, og til disse kan vistnok med Grund henføres Kunstpræstationer af enhver Art, som enten enkelte Mennesker eller hele Samfund ville yde.
–––––––––––––