Kjøbenhavn d. 12te Januar 1833.
Hr. Professor Thieles Værk over Thorvaldsen omtales nu med hædrende Roes i flere tydske Tidsblade. Man læser saaledes en Anmeldelse af samme i ’’Blätter für literarische Unterhaltung” (Debr. 1832). Rec. yttrer sig heri med Begejstring om Thorvaldsen: “Naar man vil fremstille den nærværende Tids Plastik i Modsætning til hvad der er blevet præsteret i det forrige Aarhundrede, og sammenligne den med Antikens Aand, Smag og Stiil, saa er det vore Samtidiges eenstemmige Dom, at den repræsenteres i een Mand, i Thorvaldsen. Thi Hine, der allerede havde et Navn før ham: Canova, Dannecker, Schadow, Ohmacht, Scheffauero. s. fr. have, deels ved deres Talents Grændser, deels ved Mangel paa lige Begunstigelse af Forholdene, ikke opsvunget sig til denne uomtvistelige Høide af Mesterskab; men ere blevne tilbage enten indenfor en mere indskrænket Kreds af Productivitet, eller ved Begyndelsen til Naturens og Antikens dybe Studium, eller i tidligere Skolers, isærdeleshed de franskes, Lænker, hvilke maatte være dem til Hinder i den reent-plastiske Opfatning og en fuldkomment sanddru Fremstilling. Ogsaa af de yngre berømte Mestere er Ingen ham liig i Ideernes Rigdom, Inderlighed og Storhed, eller kommen foran ham i den plastiske Udførelse; ihvorvel det vilde være uretfærdigt at berøve Mænd som Wagner, Eberhard, Tieck, Rauch, Schwanthaler Noget af deres fortjente Heeder og at ville stille dem i Skygge ved en Sammenstilling med Thorvaldsen.” Han omtaler dernæst den Trang, det forlængst har været at see noget Fuldstændigt og Paalideligt offentliggjort om Thorvaldsens Liv og Kunstværker, og glæder sig ved, at det Forsæt, at levere et Værk, som omfatter den store Kunstners Liv og Virken, er fattet af en Mand, “der baade har Talent, Lærdom og Mod til, ligesaa rigtigt som smagfuldt at fuldføre hvad han har begyndt og hvortil saavel hans eget indvortes Kald og patriotiske Interesse, som den Leilighed, hans Embedsstilling gav ham, vel have givet ham den første Impuls.”Ved at omtale at Forfatterens Hovedhensigt var, ei alene at levere en fuldstændig Fremstilling af Thorvaldsens plastiske Productioner; men ogsaa at gjengive dem i den oprindelige chronologiske Orden, bemærker Rec., at “denne Opgave, der var forbunden med utrolige Vanskeligheder, desuagtet heldigen er bleven løst; men ogsaa kun ved en overordentlig Flid, en utrættelig Omhu og Granskning.” ‒ “Fremstillingen af Thorvaldsens stille Liv og hans fordringsfrie Charakteer danner den skjønneste Ramme til Totalbilledet af hans udmærkede kunstneriske Virksomhed og Hæder. For ret at fremhæve Gjenstanden for denne Skildring indflettes mange Anekdoter og enkelte Træk af Mesterens Liv, korte Svar, i hvilke Geniets og Charakterens hele Storhed ligger, stumme Yttringer, som ofte bedst lade os belure Aandens indre Sprog. Saaledes runder det Enkelte sig til et imponerende Heelt; thi Intet er tilfældigt og væsentligt hos en stor Mand.’‘