Comment on 12.8.1821
Christian (8.) Frederik kunne her meget vel hentyde til blandt andre maleren C.F. Høyer, der i en række indlæg i pressen argumenterede for at kunsten i oplysningens og opbyggelighedens navn skulle afbilde kristne eller antikke emner, hvorimod den nordiske mytologis motivverden kun gav anledning til afgudsdyrkelse og barbari, der ikke var i stand til at forædle ånden hos beskueren.
Høyer sendte 23.6.1821 Thorvaldsen et lille skrift udgivet tidligere samme år som en opsamling af malerens tanker, jf. pamflet i Thorvaldsens bogsamling Tilegnet Det Kongelige Kunstakademiets Medlemmer og unge Kunstnere, København 1821, M875,10. Ifølge Høyers hilsen først i skriftet var der tale om en decideret pennekrig mellem tilhængerne af den nordiske motivverden på den ene side og den kristne og antikke på den anden.
Også kunsthistorikeren N.L. Høyen stillede sig kritisk over for motiver fra den nordiske mytologi og forsvarede i Studenterforeningen 28.6.1821 sin antagelse om, at nordisk mytologi ikke var gavnlig for kunsten, jf. Haavard Rostrup: Billedhuggeren H.W. Bissen, København 1945, bind 2, p. 12, note 72.
Akademiets sekretær, kunsthistorikeren Torkel Baden udgav 1820 skriftet Om den nordiske Mythologies Ubrugbarhed for de skjønne Kunster og kunne dermed også være en af de “angribere” af den nordiske mytologis værd, som prinsen her hentyder til. På prinsens og ikke mindst nordisk mytologis side stod bl.a. filologen og arkæologen Finnur Magnússon med sine forelæsninger om nordisk mytologi på Kunstakademiet i København og sit svarskrift til Badens ovennævnte kritik: Bemærkninger ved Torkel Badens skrift: Om den nordiske Mythologies Ubrugbarhed for de skjønne Kunster udgivet 1820. I dette skrift, p. 12, citerer Magnússon på sin side Thorvaldsen for at have forsvaret tanken om at afbillede de nordiske guder.
Last updated 21.05.2013