Veksel udstedt af C.F. Høyer 10.7.1813
Klik på billedet for at se en forstørrelse
Veksel udstedt af C.F. Høyer 10.7.1813
Klik på billedet for at se en forstørrelse
For Thorvaldsen og datidens kunstnere spillede veksler en væsentlig rolle som en del af det økonomiske fundament for kunstnerkarrieren. Der optræder ofte veksler i Arkivets korrespondancer, og forståelsen af flere sager kræver indsigt i vekslers virkemåde. Men da kendskabet til veksler og handlen med dem ikke længere er særlig udbredt, og da det heller ikke er helt indlysende, hvad en veksel egentlig er, følger her en kortere redegørelse for fænomenet.
Veksler fungerede populært sagt som datidens checks. En veksel er et dokument, der kan købes og sælges. Den udstedes af en person, der enten forpligter sig selv eller en anden til at udbetale penge til en tredjeperson. Veksler kan enten bruges som betalingsmidler, eller som midler til at opnå kredit.
En veksel kunne fx udstedes, hvis man ville låne penge af nogen, eller havde penge til gode hos nogen. I så fald kunne man udstede, eller “påtrække” en anden person en veksel, eller “trække en veksel på nogen”, dvs. at man fx i sin bank indleverede en veksel, som da skulle accepteres – eller evt. ikke accepteres – af den anden person, eller evt. af vedkommendes bank. Når accepten af – eller evt. protesten imod – vekslen var blevet meddelt ens egen bank, kunne man få udbetalt pengene. Det vil egentlig sige, at man solgte vekslen til sin egen bank, som da kunne sælge den videre til den anden person, eller evt. til vedkommendes bank.
Veksler fandt især anvendelse ved datidens internationale banktransaktioner:
Hvis fx en person eller institution ville overføre penge til udlandet, oprettede man en kredit for beløbsmodtageren i en bank i hjemlandet. Efter at have fået besked om kreditten, kunne modtageren så udstede en veksel på beløbet på den hjemlige bank og til fordel for en bank eller et handelshus i udlandet. Den udenlandske bank skulle da have den hjemlige banks accept af – eller evt. protest imod – vekslens gyldighed. Herefter kunne beløbsmodtageren sælge vekslen, dvs. hæve pengene i den udenlandske bank, som så havde vekslen som tilgodehavendebevis over for den hjemlige bank.
Thorvaldsens såkaldte gratifikation fra Fonden ad usus publicos 6.3.1804 blev overført til Italien på denne vis.
Fordelen ved veksler var, at de kunne handles videre i mange led. Ved handel med en veksel overtog den nye indehaver de forpligtelser, der var forbundet med den ved at skrive sit navn på vekslen.
Hvis handlen mellem to lande var tilstrækkelig stor, blev der ikke overført faktiske penge fra land til land, men i stedet blev de forskellige tilgodehavender og gældsposter udlignet ved bankers handel med veksler. I princippet kunne udligningen fx ske på følgende måde:
Hvis fx Kunstakademiet i København skulle overføre 300 rigsdaler til Thorvaldsen i Rom, kunne det ske via det danske handelshus Ryberg & Co., som da udstedte en veksel på den romerske bankierfamilie, Torlonia i Thorvaldsens favør. Vekslen blev sendt til Thorvaldsen, som da solgte den til Torlonia for de 300 rigsdaler omregnet til romerske scudi – og fradraget et gebyr.
For at den romerske bank kunne få sit udlæg dækket, kunne Torlonia så udstede en veksel på Ryberg & Co. til fordel for en helt tredje københavner, som havde et tilsvarende beløb til gode hos en fjerde italiener. Italieneren indbetalte beløbet til Torlonia i Rom, som sendte vekslen til den pågældende københavner, som så kunne få udbetalt beløbet hos / sælge vekslen til Ryberg & Co.
Når en veksel skulle indløses, gjaldt det om at få den handlet det rette sted på de bedste betingelser.
Kurserne på de forskellige valutaer gav ofte bankerne eller vekselererne mulighed for at tjene godt på handlen med veksler.
Beløb fra Danmark til Italien blev ofte fremsendt i valutaenheden hamburger banco (se Møntenheder), fordi den var den mest stabile over for kursudsving.
Der fandtes forskellige typer af veksler:
Ved fx en avistaveksel blev beløbet udbetalt straks ved forevisning, som det italienske udtryk a vista lader ane.
En anden type veksel skulle udbetales efter et bestemt tidsrum.
Der fandtes også prima- og sekunda-veksler, hvor sidstnævnte er en kopi eller en duplikat af førstnævnte.
Udtrykket at trække veksler på nogen kendes i dag oftere i sin overførte betydning: At bruge eller udnytte nogen, eller at kræve lige lovlig meget af nogen. Udtrykket kendes også i den faste vending at trække veksler på nogens tålmodighed, hvor man i overført betydning “låner” lidt for meget af nogens tålmodighed.
Disse metaforiske betydninger af ordet veksel peger på, at forudsætningen for handlen med veksler hvilede på de involverede parters tillid til hinanden – og at denne tillid nu og da blev brudt, se fx ...den eeneste Pris jeg setter derpaa om Schubart og Thorvaldsens økonomiske forhold.
Ordbog over det danske Sprog definerer en veksel på følgende måde, jf. betydning 2:
“…et med særlige retsvirkninger udstyret, omsætteligt dokument, hvorved udstederen forpligter sig selv eller en anden til at udbetale en paa dokumentet anført pengesum til den retmæssige indehaver enten ved dokumentets forevisning eller efter en fastsat tidsfrist. (opr. om veksling af penge særlig under den form, at man til en valutahandler (vekselerer) indbetalte et beløb i et vist (sit eget) lands mønt, mod at vedkommende ved et dokument (et “vekselbrev”) forpligtede sig til paa et fremmed sted at (lade) udbetale et tilsvarende beløb i dette steds valuta).”
Se også forklaringerne i Salmonsens Konversationsleksikon og Den Store Danske.
Denne veksel af 19.10.1805 findes i Thorvaldsens arkiv, selvom han ikke umiddelbart er involveret i sagen. Vekslen handler om en pengeoverførsel højst sandsynlig fra Kunstakademiet i København til C.F.F. Stanley i Rom. Pengene var en del af hans rejsestipendium, som Stanley havde bedt om at få forlænget i brev af 21.9.1805.
 Veksel udstedt af Ryberg & Co. 19.10.1805 Klik på billedet for at se en forstørrelse |
 H. Jensens erklæring på bagsiden af vekslen |
Vekslen skal læses på følgende måde – klik på fotografierne for se forstørrelser: Den er udstedt af det københavnske handelshus Ryberg & Co. på den den hamburgske bank- og handelsmand Conrad Hinrich Donner til fordel for den p.t. uidentificerede justitsråd H. Jensen. Han skulle så ifølge sin egen erklæring på bagsiden af vekslen viderebringe pengene til Stanley, der i oktober 1805 befandt sig i Rom.
Eller sagt enklere: Ryberg & Co. bad Donner om at udbetale penge til H. Jensen.
Selvom Kunstakademiet ikke nævnes, må pengeoverførslen være iværksat på dets foranledning.
Ryberg har udstedt og underskrevet dokumentet, som det bl.a. fremgår af det fortrykte bomærke langs venstre kant. H. Jensen må have været en handelsmand, der var på vej fra København til Rom. Han skulle i første omgang modtage pengene fra Donner i Hamburg, og derefter tage dem med sig videre til Stanley i Rom. Omvejen omkring Donner skyldtes uden tvivl, at beløbet skulle omregnes til den relativt kurssikre valuta hamburger banco (se Møntenheder).
Det må formodes, at Jensen blev udstyret med en sekundaveksel, som han solgte til Donner i Hamburg, mens primavekslen er den her afbildede – jf. betegnelsen “Premiere de Change” – som blev sendt med post til Stanley i Rom.
Stanley døde imidlertid 18.11.1805, en måned efter vekslen blev udstedt i København, så han nåede ikke at modtage pengene.
Da primavekslen i dag findes i Thorvaldsens arkiv, er det et tydeligt tegn på, at den ikke blev indløst, dvs. solgt af Stanley til Jensen som oprindeligt planlagt. Jensen må da have betalt pengene tilbage til Donner eller Ryberg, da han vendte hjem til Hamburg/København.
Se et andet eksempel på en veksel af 10.7.1813.
Sidst opdateret 06.07.2016