Barbareskstaterne og Thorvaldsen

• Nanna Kronberg Frederiksen, arkivet.thorvaldsensmuseum.dk, 2014

• Eksempler på, hvordan Thorvaldsen nød gavn af den øgede danske søfart i Middelhavet takket være 1700-tallets traktat-indgåelser med en række nordafrikanske lande.

“Barbareskstaterne” var en fællesbetegnelse for de nordafrikanske, osmanniske stater Marokko, Algeriet, Tunesien og Tripoli (det nuværende Libyen). Barbareskstaterne eller “Barbareskkysten”, “Barbareskerne”, “Berberiet” og “Barbariet”, som regionen også kaldtes, var berygtede for sørøveri og kidnapning af de europæiske og amerikanske søfolk, der sejlede i Middelhavet og i Atlanterhavet.

Efter gentagne, mislykkede forsøg^I på at stoppe pirateriet og slaveriet gennem magtanvendelse måtte de europæiske søfartsnationer til sidst indgå traktater, som sikrede Barbareskstaterne tributbetalinger til gengæld for handelsskibenes uhindrede fart^II.

Danmark indgik således en traktat med Algeriet i 1746^III om fri passage for danske skibe mod en årlig ydelse i form af gaver, penge og krigsmateriel (dvs. kanoner, bomber, krudt og kugler). Tilsvarende traktater blev indgået mellem Danmark og Tripoli i januar 1753^IV, med Tunesien i februar 1753^V og Marokko i maj 1753^VI. Hvert år blev derfor et dansk såkaldt “presentskib” sendt afsted med en “presentladning” til en af Barbareskstaterne.

William Wyld, Parti af Algiers havn, 1833, D656.

Med aftalerne om tributbetaling – eller toldafgift om man vil – blev Middelhavet åbnet for de danske handelskompagnier^VII, skibsredere og søfolk. Dette afstedkom et stort opsving^VIII i handel, søfart og kulturel udveksling. Man kunne købe og afsætte sine varer, og de danske skibe kunne deltage i den voksende internationale fragtfart mellem havnene i Middelhavet og de nord- og vesteuropæiske havne.

Den private handel og søfart blev støttet af en aktiv dansk handels- og søfartspolitik, der gav sig udslag i et stort antal danske konsuler i havne langs handelens hovedruter. Konsulerne var med til at koordinere fragtfarten, og de sørgede for, at kommunikationen imellem afsender og modtager, fragtskib, toldvæsen, speditør o.a. forløb glat. Som et eksempel herpå kan nævnes den danske konsul i havnebyen Livorno, J.C. Ulrich^IX, der igennem tre årtier spillede en væsentlig rolle i udskibningen af Thorvaldsens kunstværker til bestillere i hele Europa.

• I 1796^X sejlede Thorvaldsen med som passager på fregatten Thetis, da det eskorterede det årlige presentskib, Laurentius, til Algeriet^XI og efterfølgende sejlede til Tripoli^XII, hvor man skulle forhandle med pashaen, Yusuf Karamanli (1766-1838), om frigivelse af to danske skibe. Missionen mislykkedes, og Thetis sejlede til Malta^XIII, hvorfra Thorvaldsen rejste videre til sin kommende hjemby Rom^XIV.

• I 1806 blev Thorvaldsen opfordret^XV til at udføre et monument over USAs sejr over Tripoli i den såkaldte First Barbary War, udkæmpet 1801-1805. Krigen handlede om, at amerikanerne nægtede at betale tribut for at undgå, at deres handelsskibe blev kapret og besætningen taget til fange som slaver. Det blev dog ikke Thorvaldsen, men den italienske billedhugger Giovanni Charles Micali, der kom til at tage imod bestillingen^XVI.

• I 1828 blev flere af Thorvaldsens kunstværker til Vor Frue Kirke og Christiansborg Slot fragtet til København^XVII med handelsskibet Therese, der i 1827 havde været i Tunesien med tributbetaling til beyen Al-Husayn II ibn Mahmud^XVIII. Handelsskibet blev af Kirke- og Slotsbygningskommissionen hyret til at sejle omkring Livorno for at indskibe Thorvaldsens kasser.

• Den 1.5.1833^XIX sejlede korvetten Galathea, under Johan Wilhelm Cornelius Kriegers kommando, fra København med kurs mod Tanger i Marokko og Tripoli i Libyen med de årlige presenter. Efter et kortere ophold på Malta og i Napoli lagde skibet an i Livorno, hvor det blev lastet med Thorvaldsens kunstværker til blandt andet Christiansborg Slot, Vor Frue Kirke og Kunstakademiet. Den 20.9.1833^XX ankom skibet atter til Københavns havn^XXI.

• I 1843 benyttede den danske søofficer, arkæolog og numismatiker Christian Falbe^XXII den viden han, i sin tid som generalkonsul i Tunis i perioden 1820-1833, havde fået om afrikanske mønter og medaljer, til at udgive kataloget Cyrenaique. Falbe konsulterede^XXIII forud for udgivelsen Thorvaldsens møntsamling^XXIV, der ligeledes omfatter afrikanske mønter.

Referencer

• Dokumenter vedrørende emnet Presentskibe og tributbetaling til Barbareskstaterne.

• Ole Feldbæk: Den lange fred (1700-1800), Handelsfremstød, Den Store Danske, Gyldendal.

• Ole Feldbæk: Den florissante handelsperiode, Den Store Danske, Gyldendal.

• Nanna Kronberg Frederiksen: Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1828, arkivet.thorvaldsensmuseum.dk, 2014.

• Peder Pavels’ dagbog, in: Sven Sørensen and Joseph Schirò (ed.): Malta 1796-1797, Thorvaldsen’s Visit, Malta 1996, p. 38-39 (dagbog fra besøget i Tripoli).

• Thetis, arkivet.thorvaldsensmuseum.dk, 2009.

• Albert Thomsen: Andreas Ærebo, Den første danske konsul hos Barbareskerne, Holbæk 1946.

• C.F. Wandel: Danmark og Barbareskerne, 1746-1845, København 1919.

Kommentarer

1. Jf. Wandel, op. cit., p. 1:
   • Ludvig 9. den Hellige i det 8. korstog til Tunis, 1270.
   • Karl 5.s felttog mod Khair ad-Din Barbarossa (1475-1546), Tunis, 1535.
   • Engelske, franske og hollandske ekspeditioner i 1700-tallet.

2. Indholdet af dette og de følgende afsnit er hentet fra Wandel, op. cit., samt Ole Feldbæk: Den lange fred (1700-1800), Handelsfremstød, Den Store Danske, Gyldendal.

3. Handels- og fredstraktat af 10.8.1746 mellem Danmark og deien af Algier, jf. Wandel, op. cit., p. 10-11.

4. Handels- og fredstraktat af 30.1.1753 mellem Danmark og pashaen af Tripoli, Aly Caramelli, jf. Wandel, op. cit., p. 16.

5. Handels- og fredstraktat af primo 1753 mellem Danmark og beien af Tunis, Ali Bascha Begler, jf. Wandel, op. cit., p. 16.

6. Handels- og fredstraktat af 1.7.1752 mellem Danmark og prinsregenten af Marokko, Muhamad ben Abdallah (brudt af Marokko) genforhandlet 18.5.1753, jf. Wandel, op. cit., p. 14-15, 17 (Thomsen, op. cit., p. 32, skriver 18.6.1753).

7. Som fx:

   • Asiatisk Kompagni
   • Vestindisk Handelsselskab
   • Østersøisk-guineisk Handelsselskab
   • Handels- og Kanalkompagniet

8. Se også Ole Feldbæk: Den florissante handelsperiode, Den Store Danske, Gyldendal.

9. Den danske konsul i Livorno, J.C. Ulrich.

10. Jf. Thorvaldsen-kronologien 30.8.1796.

11. Jf. Thorvaldsen-kronologien 16.10.1796.

12. Jf. Thorvaldsen-kronologien 15.11.1796

13. Jf. Thorvaldsen-kronologien 18.12.1796.

14. Jf. Thorvaldsen-kronologien 8.3.1797.

15. Jf. brev af 14.2.1806 fra Herman Schubart til Thorvaldsen. Opfordringen blev formidlet af den amerikanske præst for den protestantiske menighed i Livorno, Thomas Hall.

16. Jf. Giovanni Charles Micali, Tripoli Monument, 1806, United States Naval Academy, Annapolis, Maryland, USA

17. Jf. artiklen Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1828.

18. Bey af Tunis Al-Husayn II ibn Mahmud.

19. Jf. Thorvalsen-kronologien 1.5.1833.

20. Jf. Thorvaldsen-kronologien 20.9.1833.

21. Jf. artiklen Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1833.

22. Den danske søofficer, arkæolog og numismatiker Christian Falbe.

23. Jf. brev af 7.2.1843 fra Det Kongelige Mønt- og Medaille-Kabinet til Thorvaldsen.

24. Se dokumenter vedrørende emnet Thorvaldsens møntsamling.

Sidst opdateret 08.08.2016