Hjemsendelsens forløb

Denne hjemsendelse i 1828 af flere af Thorvaldsens bestillingsopgaver til København har et forholdsvist komplekst sagsforløb med mange og årelange brevvekslinger mellem flere aktører. Sagen er indledningsvist forsøgt sammenfattet, hvorefter de hjemsendte kunstværker er oplistet.

En fregat til bestillernes mange ønsker

I København var arkitekt C.F. Hansen i 1826 ved at lægge sidste hånd på de store og prestigefyldte bygningsværker Vor Frue Kirke og Christiansborg Slot, som han stod for at genopføre efter bygningernes respektive nedbrænding i 1807 og 1794. Man manglede sådan set bare Thorvaldsens bidrag for at kunne indvie kirken henholdsvis afholde bryllup i det nyopførte slot for kongens yngste datter Vilhelmine og dennes udkårne prins Frederik (7.)

Belært af den tidligere hjemsendelse i 1825, hvor briggen St. Croix havde vist sig at være for lille et skib til at rumme alle Thorvaldsens kasser, var Frederik 6. denne gang indstillet på at sende en fregat til Middelhavet. Thorvaldsen blev således i god tid underrettet om fregatten, og man sendte lange lister over de kunstværker, man manglede fra Thorvaldsens hånd, og som man ønskede hjemsendt. Det allervigtigste var Kristus til kirken og Alexanderfrisen samt to karyatider til slottet – i marmor.

Da Thorvaldsen skuffende måtte meddele, at hverken Kristus-figuren eller Alexanderfrisen kunne nå at blive færdige i marmor til den planlagte hjemsendelse i foråret 1827, valgte Frederik 6. i første omgang at udskyde fregattens fart til foråret 1828. Samtidig udsendte han en befaling til Kirkebygningskommissionen og Slotsbygningskommissionen, der begge skulle få Thorvaldsen til at give en tilbagemelding på, hvilke kunstværker der kunne være færdige til det nye ankomsttidspunkt.

Presentskibet til beyen af Tunis

C.F. Hansen, der havde passeret sit halvfjerdsindstyvende år, udtrykte stærk uro over, om han ville nå at opleve sine arkitektoniske mesterværker fuldt færdige, inden han døde. Navnlig Vor Frue Kirke, det “Aandelige Kunst Museum” over Thorvaldsens kunst, lå C.F. Hansen på sinde, og han ville ikke indvie kirken uden Kristus. Da en anden transportmulighed pludselig viste sig, pressede C.F. Hansen derfor på for, at denne kunne blive en realitet, blandt andet ved at få Kirkebygningskommissionen og Slotsbygningskommissionen til i fællesskab at bekoste hjemsendelsen.

Handelsskibet Therese skulle i efteråret 1827 til Tunesien med en såkaldt presentladning til den regerende bey af Tunis. Presentladningen var, ulig navnet, ikke en gave, men i virkeligheden en tribut, som Danmark havde forpligtet sig til årligt at betale for at undgå kapringer af danske handelsskibe. Efter endt mission kunne handelsskibet lægge til i Livorno for at indskibe Thorvaldsens kunstværker.

Begge de adspurgte kommissioner accepterede denne løsning under forudsætning af en fuld last bestående af i hvert fald Kristus (i gips), de tolv apostle (i gips), to kandelabre (i marmor) og de to karyatider (i marmor). Navnlig karyatiderne var vigtige, mente Slotsbygningskommissionen, for de skulle flankere tronen på Christiansborg Slot, der skulle anvendes i forbindelse med det forestående bryllup den 1.11.1828 mellem Vilhelmine og Frederik.

Fra Rom til Livorno – i Skærsilden

Thorvaldsen skulle nu sørge for at afsende de færdige kunstværker fra Rom til Livorno. Den praktiske del af dette arbejde blev varetaget af Thorvaldsens assistent, billedhuggeren Hermann Ernst Freund, der også havde stået for den tidligere hjemsendelse i 1825. Freund hyrede den italienske skipper Francesco Lami, der med sit kystskib, L’Anime del Purgatorio (Skærsildens sjæle), fik indskibet 64 kasser med Thorvaldsens kunstværker. Man kom temmelig sent af sted fra Rom, nemlig først kort før juleaften, hvilket udløste en vis nervøsitet i København for, om kasserne rettidigt ville nå handelsskibet Therese, som på det tidspunkt allerede lå i karantæne i Livorno. Forklaringen på forsinkelsen kom i et brev af 20.12.1827 til Jonas Collin fra Freund, der skrev, at Thorvaldsen havde været rede til at levere kasserne i Livorno til den aftalte tid, i januar:

“Dersom Ulrich i Livorno havde meddelt os den Efterretning, han alt i Oktober havde om Skibet, istedetfor til Kjøbenhavn, havde det været rigtigere; thi Sagerne, som skal afgaae, ere her og ikke i Kjøbenhavn. Ikke desto mindre have vi, siden vi have Efterretning fra Ulrich fra d. 28. November, da Skibet var ankommet og laae i Quarantaine til den 14. December, arbeidet Nat og Dag for at vinde al den Tid, som muligt var.”

Grunden til, at kasserne ikke i forvejen var sendt til Livorno, var den, at Freund ville omlade dem direkte fra kystskibet til Therese, hvorved man dels sparede store udgifter til pakhusleje, dels undgik risikoen ved gentagne omladninger, “da eet eneste Stød er nok til at ruinere alt, hvad der er i”.

Turen fra Rom til Livorno blev temmelig turbulent på grund af dårligt vejr. Ved det sidste stykke fra øen Elba til Livorno lykkedes det kun lige akkurat for skipper Lami at tvinge sejlskibet sikkert i havn uden søskade.

For Freund var turen ikke kun fysisk, men også følelsesmæssig turbulent. Han måtte efter ti år i Rom forlade sit “sande hjem” og rejse videre til Danmark, hvor en stilling som professor i billedhuggerkunst ved Det Kongelige Danske Kunstakademi ventede ham. Trods udsigten til en fast stilling var Freund desillusioneret. Han var fattig og havde i de forgangne år ikke fået de bestillingsopgaver og kunstneriske udviklingsmuligheder, som han havde håbet på. I Rom havde han måttet se sig selv stå i stampe som Thorvaldsens assistent med alt, hvad det indebar af eksempelvis besværlige kurerrejser. Nu skulle han til Danmark, drevet af en “kold og ufølsom kraft”, hvor kun “graven” var hans fremtid.

Freund fik, trods mismod og “stærkt regnvejr”, indskibet i alt 70 kasser med Thorvaldsens kunstværker den 11.1.1828. Den afmægtige billedhugger blev tilbudt at sejle med handelsskibet Therese, men Freund ville ikke komme hjem “som et fad sukker”. I stedet valgte han at forsætte på en ni måneder lang fodtur, der blandt andet bragte ham over Firenze, Paris og Berlin til København.

Fra Livorno til København

Handelsskibet Therese sejlede fra Livorno i februar 1828 og ankom til København i april 1828, tids nok til at Thorvaldsens kunstværker kunne nå at komme med på Kunstakademiets udstillinger i 1828 og 1829, og tids nok til at Karyatiderne kom på plads i Tronsalen på Christiansborg Slot inden efterårets store, royale bryllup.

Faktuelle oplysninger

Rom-Livorno:	21.12.1827-4.1.1828
Afgang Livorno:	Februar 1828
Ankomst København:	April 1828
Skib:	Handelsskibet Therese
Kaptajn:	Schröder
Besætningsmedlemmer:	–
Passagerer:	–
Antal kasser:	70
Transportlister:	Nej
Dokumenter vedrørende transporten:	Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1828
Kronologi:	Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1828
Oversigt over alle transporter til København 1798-1845:	Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst

Hjemsendte kunstværker

De hjemsendte kunstværker, der oplistes herunder, er identificeret dels ud fra brevvekslingen, dels ud fra Kunstakademiets to udstillingskataloger:

• Tillæg til Fortegnelsen over de ved det Kongelige Akademie for de skjönne Kunster i Aaret 1828 offentligen udstillede Kunstværker, København 1828.

• Fortegnelse over de ved det Kongelige Akademie for de skjönne Kunster offentligen udstillede Kunstværker, København 1829.

Til Kirkebygningskommissionen

Kasse nr.	Kunstværk, materiale	Nuværende ejer	Daværende ejer
–	Kristus, gipsafstøbning	Ukendt, jf. A82	Vor Frue Kirke
–	Peter, gipsafstøbning	Ukendt, jf. A86	Vor Frue Kirke
–	Matthæus, gipsafstøbning	Ukendt, jf. A87	Vor Frue Kirke
–	Johannes, gipsafstøbning	Ukendt, jf. A89	Vor Frue Kirke
–	Jakob den Yngre, gipsafstøbning	Ukendt, jf. A91	Vor Frue Kirke
–	Philip, gipsafstøbning	Ukendt, jf. A93	Vor Frue Kirke
–	Thomas, gipsafstøbning	Ukendt, jf. A96	Vor Frue Kirke
–	Jakob den Ældre, gipsafstøbning	Ukendt, jf. A98	Vor Frue Kirke
–	Bartholomæus, gipsafstøbning	Ukendt, jf. A99	Vor Frue Kirke
–	Simon Zelotes, gipsafstøbning	Ukendt, jf. A101	Vor Frue Kirke
–	Paulus, gipsafstøbning	Ukendt, jf. A103	Vor Frue Kirke
–	Judas Thaddæus, gipsafstøbning	Ukendt, jf. A105	Vor Frue Kirke
–	Andreas, gipsafstøbning	Ukendt, jf. A108	Vor Frue Kirke

Til Slotsbygningskommissionen

Kasse nr.	Kunstværk, materiale	Nuværende ejer	Daværende ejer
–	Karyatider, marmorversioner	Destrueret, jf. A55 og A56	Christiansborg Slot
–	Hermann Ernst Freund, Merkur, gipsmodel	Statens Museum for Kunst, inv.nr. KMS5001	–

Til Kunstakademiet

Kasse nr.	Kunstværk, materiale	Nuværende ejer	Daværende ejer
–	Gipsafstøbninger af de af Thorvaldsen restaurerede Ægineter	Kunstakademiet	Kunstakademiet
–	Gratierne og Amor, gipsafstøbning	Kan være identisk med A911	Kunstakademiet
–	Jelizaveta Aleksejevna Osterman-Tolstaja, gipsafstøbning	Ukendt, jf. A167	Kunstakademiet
–	Danserinde, gipsafstøbning	Kan være identisk med A179	Kunstakademiet
–	Natten, gipsafstøbning	Ukendt, jf. A369	Kunstakademiet
–	Dagen, gipsafstøbning	Ukendt, jf. A370	Kunstakademiet
–	Amor med en svane og drenge, der plukker frugt, Sommeren, gipsafstøbning	Ukendt, jf. A411	Kunstakademiet
–	Amor og Bacchus, Høsten, gipsafstøbning	Ukendt, jf. A413	Kunstakademiet
–	Amor vækker Psyche, gipsafstøbning	Ukendt, antagelig jf. A431	Kunstakademiet
–	Amor og Bacchus, gipsafstøbning	Ukendt, antagelig jf. A408	Kunstakademiet
–	A genio lumen (Kunsten og lysets genius), gipsafstøbning	Ukendt, jf. A518	Kunstakademiet
–	Kristus i Emmaus, gipsafstøbning	Ukendt, jf. A562	Kunstakademiet
–	Alexander den Store på triumfvognen, brændtler, halv størrelse	Ukendt, antagelig jf. A504	Kunstakademiet
–	To gipsafstøbninger efter antikke kandelabre	Ukendt	Kunstakademiet
–	To gipsafstøbninger efter antikke statuer	Ukendt	Kunstakademiet

Til private

Kasse nr.	Kunstværk, materiale	Nuværende ejer	Daværende ejer
–	Private sager	Ukendt	Hans Christian Holten
–	Portrætbuste af J.C. Dahl, gipsafstøbning	Ukendt, jf. A229	J.C. Dahl
–	Portrætbuste af J.C. Dahl, marmorversion	Bergen Kunstmuseum, jf. A229	J.C. Dahl

Referencer

• Dokumenter vedrørende emnet: Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1828.

• Nanna Kronberg Frederiksen: Barbareskstaterne og Thorvaldsen, arkivet.thorvaldsensmuseum.dk, 2014.

• Nanna Kronberg Frederiksen: Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1825, arkivet.thorvaldsensmuseum.dk, 2013.

• Victor Freund: Hermann Ernst Freunds levned, København 1883, p. 142-152.

• Fortegnelse over de ved det Kongelige Akademie for de skjönne Kunster offentligen udstillede Kunstværker, København 1829, kat.nr. 190-191.

• N.L. Høyen: Om Thorvaldsen og hans Museum i Anledning af den udstædte Indbydelse, København 1837.

• Just Mathias Thiele: Thorvaldsen i Rom. 1819-1839, III, København 1854, p. 289-324, 463.

• Tillæg til Fortegnelsen over de ved det Kongelige Akademie for de skjönne Kunster i Aaret 1828 offentligen udstillede Kunstværker, København 1828, kat.nr. 203-214.

• Frederik Weilbach: ‘C.F. Hansens Christiansborg, af Slotsbygningskommissionens Papirer’, Fra Arkiv og Museum, serie 2, bind 2, hefte 2-3, København 1935, p. 138-140.

Omtalte værker

Sidst opdateret 08.02.2017