Heinrich Buntzen: Herregården Nysø med Thorvaldsen udenfor sit værksted, 1843, B203
Nysø er en herregård, der ligger smukt placeret i den sydsjællandske natur, nær Præstø. For Thorvaldsen blev dette sted efter hjemkomsten til Danmark næsten et andet hjem. Værtsparret baron Henrik Stampe og hustruen Christine Stampe åbnede gæstfrit deres hjem, ikke alene for Thorvaldsen, men også for mange andre af tidens store kulturpersonligheder, blandt dem H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig, Adam Oehlenschläger og B.S. Ingemann, der gerne opholdt sig på Nysø.
Heinrich Buntzen: Herregården Nysø med Thorvaldsen udenfor sit værksted, 1843, B203
I de første måneder efter sin hjemkomst til Danmark i 1838 modtog Thorvaldsen utallige æresbevisninger, besøg og invitationer, således at hans arbejdsmuligheder næsten syntes at forsvinde i de ellers smigrende selskabeligheder. I foråret 1839 traf Thorvaldsen imidlertid baronesse Christine Stampe hos dennes søster Marie Augustine Peschier Dalgas (1798–1844), kaldet Susette og hendes mand naturforskeren J.F. Schouw og lovede at besøge Nysø, jf. Repholtz, op. cit., p. 23. Således ankom Thorvaldsen til 4.6.1839 til Nysø, her fik han to værelser tildelt, og det ene blev hurtigt indrettet til arbejdsstue. Her boede og arbejdede han således i flere perioder indtil sin død.
Det var særligt Christine Stampe, som tog Thorvaldsen under sin beskyttende vinge og drog ham til Nysø. Hun passede ham, gav ham hans yndlingsspiser, fx suppe med parmesanost og sørgede for passende underholdning, blandt andet oplæsning og lotterispil, jf. Repholtz, op. cit., p. 17. Deres venskabelige forhold er beskrevet af baronessen selv i den posthumt udgivne Baronesse Stampes erindringer om Thorvaldsen. Han kaldte hende for sin “gamle Mutter” og hun omtalte ham som “drengen”, selvom Thorvaldsen faktisk var 27 år ældre end hende. Samtidig holdt hun ham ivrigt til ildenI hvad angik hans kunstneriske virksomhed, og gik ikke af vejen for selv at lægge arbejdsmidlerne til rette, så han kunne gå i gang, jf. beskrivelserne Steffens’ brev til Stampe 6.4.1844: “Jeg saa ofte hvorledes han beqvem hvilede i sin Sopha, indhyllet i sin slaaprok, de herligste Gestalter svævede som Engle for ham. Men De var tidlig beskiæftiget i hans Værksted. De bearbeidede det bløde, jevne Leer, De lagde Meiselen paa sit Sted, De præparerede Alt, og søgte ham. De rev ham ud af sine Drømme. Thorvaldsen, sagde De, Alt er færdigt. De førte ham bort, og Drømmene forvandlede sig i Modeller. Nysøe er Thorwaldsens Tempel. De beste Kunstnere ville anstille Pilgrimsreiser didhen.”
Således var det også Christine Stampe, som fordrede af Thorvaldsen, at han gjorde en selvportrætsstatue. Da han endelig havde udført en lille skitseII, ønskede hun, at den skulle udføres i stort format. Da Thorvaldsen imidlertid erklærede, at det ville være umuligt, da lyset i arbejdstuen på Nysø ikke kom tilstrækkeligt højt oppe fra, besluttede hun i hemmelighed at opføre et atelier i haven, et grundmuret lysthus med ovenlys.
Thorvaldsens værksted på Nysø
Gammelt fotografi fra 1860’erne eller 1870’erne
Atelieret i haven blev herefter Thorvaldsens arbejdssted på Nysø. Under opførelsen var N.F.S. Grundtvig til stede, og han blev spurgt om et passende navn til “Thorvaldsens lysthus”. Han svaredeIII, at man enten netop kunne kalde det således eller “Vølunds Værksted” efter en ældgammel islandsk sang om den mytiske kunstner Vølund, som gjorde sig fri fra sin trældom ved at smede et par vinger. Inspireret af dette islandske kvad skrev Grundtvig et langt hyldestdigt til Thorvaldsen ved indvielsen af atelieret, 24.7.1839.
På Grundtvigs anbefaling blev følgende inskriptioner senere sat over indgangen til atelieret:
“Vølunds Værksted 1839”
og
“Mindst er Dværgen som i Dovre boer, Thor i Hytten findes dobbelt stor”.
Værkstedet findes endnu på Nysø, dog lettere ombygget.
Heinrich Buntzen: Herregården Nysø med Thorvaldsen udenfor sit atelier, detalje, B203
Thorvaldsen blev efterhånden en del af det familiære liv på Nysø. Man fejrede fx hans fødselsdag i familiens skød, gerne med opførelser af lystspil og festsange, fx 19.11.1839. Det lå Christine Stampe på sinde at holde Thorvaldsen i godt humør, og hun gjorde sit yderste for at gøre ham livet så behageligt som muligt. Således giver Stampes egne erindringer om Thorvaldsen, der beskriver dagliglivets store og små begivenheder på Nysø, et værdifuldt omend partisk indblik i Thorvaldsens sidste leveår: “Thorvaldsen arbeidede hele Morgenen paa det Øieblik nær, hvor vi spiste Frokost; da kom han ned 1/2 Times tid i sin Slaabrok og Tøfler og tog Deel i vores muntre Collation. Han var næsten altid munter og tilfreds, og ofte, meget ofte, dandsede han en Vals med Een og Anden i denne Dragt. Saasnart man blot vilde opmuntre ham lidt, var han strax lystig og ved haanden til at giøre Løier og Narrestreger med.”
Thorvaldsen hos familien Stampe, 1840, Nysø38.
Thorvaldsen var med andre ord et naturligt centrum for familien og de besøgendes opmærksomhed, men udover den lyse stemning og den megen festivitas omkring hans person sikrede Christine Stampe sig (med næsten diktatorisk kraft) hans vedholdende kunstneriske arbejdsomhed.
Familien Stampe havde også et københavnsk residens i Kronprinsessegade 36 (med de nuv. gadenumre).
Der er i dag indrettet et museumIV i den østlige kavalerfløj i godsets ladegård. I 1926 blev der oprettet en fundats, som gjorde Thorvaldsensamlingen på Nysø til en selvejende institution. I samlingen findes skulpturer og tegninger samt lermodeller, hvor af de fleste er udført under Thorvaldsens ophold på Nysø. Samlingen af lermodeller blev til ved Christine Stampes mellemkomst, idet hun reddede dem fra tilintetgørelse. Thorvaldsen havde for vane at genanvende sit ler, men Stampe reddede lerskitserne fra Thorvaldsens sædvanlige genanvendelse ved at lade dem brænde på godsets teglværk. Foruden samlingen af Thorvaldsens værker findes desuden værker af andre af de guldalderkunstnere, som i tidens løb gæstede Nysø. Som introduktion til samlingen kan med fordel anvendes den under referencer nævnte udgivelse af Stig Miss og Eva Henschen (red.).
Nysø, hovedfacaden
Foto 1938
Herregårdsbygningen Nysø er opført 1671-1673 for købmand og amtmand Jens Lauritsen (d.1689), der var søn af en af Præstøs succesrige købmænd, den senere borgmester Laurids Nielsen (ca. 1588-1656). Den smukke herregård kan stilmæssigt forbindes til barokken og er opført i røde mursten med sandstensornamenter. Arkitekten kendes ikke.
Last updated 25.04.2024
Christine Stampe var ikke bleg for at bruge lidt følelsesmæssig afpresning for at få Thorvaldsen til at arbejde, fx i forbindelse med hendes ivrighed efter at få Thorvaldsen til at realisere selvportrætsstatuen Bertel Thorvaldsen stående ved Håbets gudinde, Nysø1, samt posthumt marmoreksemplar, A771. Således fortæller hun i de posthumt udgivne erindringer om Thorvaldsen, jf. Stampe, op. cit., p. 41, at:
“Og nu vilde han til at rive ned paa Statyen, og jeg maatte bruge Magt og al min Overtalelse for at faae ham ud af Atelieret, som jeg lukkede i Laas. [...] Jeg var overdentlig bedrøvet, og da jeg ikke længere kunde udholde denne Modstand mod vores Ønsker, gik jeg op til ham en Dag og græd, (jeg tænkte paa Calderon: “Weine Weib, und Du wirst siegen”), og sagde, han havde lovet mig det, og han skulde holde sit Ord; det var først ret den rigtige Forfængelighed af ham, at han, blot fordi man ikke skulde sige, han havde gjort sin egen Statye, at svigte de helligste Løfter og bryde sig ikke om at bedrøve dem, som holdt af ham, for at de, som ikke vare ham gode, skulde undvære et Punkt at forarge sig over. Men jeg skulde love ham, at han skulde fortryde det, og jeg skulde aldrig troe hans Løfter mere o.s.v. Kort tilsidst snakkede jeg mig virkelig i Graad, og Thor blev rørt og faldt mig om Halsen, sigende: ‘Lad dem nu sige, hvad de vil, det er mit Portrait, som jeg giør for min Veninde [...]’”
Dvs. forarbejdet til statuen, Nysø36.
Se Grundtvigs egen redegørelse for navnet på værkstedet og det digt, han skrev ved indvielsen.
Se også Schrøder, op. cit. p., 4
Thorvaldsen-Samlingen på Nysø er åbent for besøgende, se nærmere information om samlingen her.
Værkerne i samlingen kan ses i Thorvaldsens Museums digitale katalog.