Foto: Justin Hummerston, Augustinus Fonden.

Hvem var egentlig Thorvaldsen – den fattige dreng fra Grønnegade, der blev til en feteret verdensstjerne, som H.C. Andersen skrev eventyr om, og som var en af de mest portrætterede danskere i 1800-tallet? Hvilke tanker gjorde han sig om kunsten og livet? Hvilke sammenhænge indgik han og hans kunst i? Og er alle disse halv- eller hel-biografiske spørgsmål overhovedet vigtige for at komme ind på livet af Thorvaldsens kunst og samlinger, som vi står midt i mellem i dag? Kan vi ikke bare se på det, som det er, eller i det mindste nøjes med at holde det, vi ser, op mod datidens filosofi og æstetik på et mere generelt plan?

Og jo, det kan man jo godt – og mange vil tilmed få meget ud af at se på former, materialer og farver – museet er uomtvisteligt en kæmpe æstetisk oplevelse. Men mange står også af over for de enkelte værker, når de stilles overfor kunstværker fra en svunden tid. For hvad ville kunstneren sin samtid med dette værk – hvad betød det i hans samtid, og hvad kan det sige os i dag?

Alle de spørgsmål er vi kommet nærmere en besvarelse gennem de senere år. For for os, der har arbejdet dagligt i Arkivet, er der ingen tvivl om, at vi ser Thorvaldsens virke og relevans klarere, end da vi påbegyndte projektet, og at forståelsen stiger i takt med, at vi får øje på sammenhængene mellem hans biografi, værk og samlinger.

Vi finder i kildematerialet mange oplagte paralleller til vores egen tid, vores udfordringer, vilkår, rettigheder og idealer – som mennesker og som samfundsborgere. Vi synes oprigtigt, at vi gennem Arkivets dokumenter på samme tid kommer tættere på både Thorvaldsens tid og vores egen. Hans historie og hans samtid bliver gennem kilderne et spejl, som vi kan se vores egen tid klarere igennem; og det er vores indtryk, at den begejstring og rammesætning smitter, når vi fortæller andre om den, og at publikum bagefter ser med nye, friske øjne på Thorvaldsens virke.

Christine Stampes manus og tilhørende kuvert. J.M. Thieles registrant over Thorvaldsens breve.

Arkivprojektet handler grundlæggende om at gøre svært tilgængelig viden tilgængelig, vedkommende og forståelig; at lægge alt klart og tydeligt frem – også det, der tidligere har været forseglet og bevidst gemt væk eller som bare har været vanskeligt at gå til, fordi det var skrevet med en ulæselig håndskrift eller gotiske bogstaver.

Vi har i dag også lagt dét frem, der tidligere ikke blev prioriteret og derfor anbragt helt konkret i mindre fine opbevaringskasser på museet. Det har vi gjort, fordi den manglende brik i det store puslespil i vores øjne lige så vel kan gemme sig i et værkstedsregnskab, en bønskrivelse eller en middagsinvitation som i et afsendt brev til en kendt bestiller. Og vi har mange gange fundet ud af, at vi havde ret i den antagelse.

Siden 1930’erne har museet forsøgt at forberede en udgivelse med kilder fra Thorvaldsens Brevarkiv, men først hen mod årtusindskiftet tog det fart under museets forhenværende direktør Stig Miss. Omkring 4300 breve blev møjsommeligt afskrevet af den eminente, men nu afdøde filolog, Jens Keld. Anekdoterne om hans kontorplads på det øverste loft, lige under det uisolerede kobbertag her på museet, lever stadig, og det gør hans afskrifter i høj grad også.

Kunsthistoriker Ernst Jonas Bencard kom til i 2004 og estimerede, at det ville kræve ca. 40 årsværk at udgive og kommentere de afskrevne kilder. Det skulle gøres digitalt og i en til formålet skræddersyet database. Målet var en faktatjekket Thorvaldsen-Encyklopædi, der frit, åbent og pædagogisk forklaret lagde datidens Thorvaldsen-kilder frem til alverden. Siden 2006 har projektet været bemandet med 3-4 kunsthistorikere og et væld at skiftende studentermedarbejdere m.v.

Foto: Justin Hummerston, Augustinus Fonden.

I dag er der publiceret over 10.200 kilder i Arkivet, dvs. over dobbelt så mange, som det oprindeligt var tænkt. Vi har inkluderet visitkort, bogdedikationer, fragtbreve, lejlighedssange og husholdningsregnskaber, vi har publiceret samtidige, trykte omtaler af Thorvaldsen og hans værker fra dansk og international presse, og I kan læse om hans værker i andres dagbøger, breve og rejsebeskrivelser.

Der er brugt langt over 40 årsværk, og vi er langt fra færdige med den systematiske gennemgang af materialet. Men nu ligger det dér – med grunddata som afsender, modtager og datering tilkoblet – over 2600 dokumenter er allerede færdigkommenteret og tagget med omtalte værker, personer, emneord m.v.. Det svarer til ca. ¼ af Arkivets kilder.

Det tager kort sagt lang tid at tygge sig igennem et produktivt menneskes arkivalske liv – men se bare på Kierkegaard, Grundtvig og H.C. Andersen – hvor mange årsværk er det ikke gået – og går – med dem?

Det er et kæmpeprojekt og bliver måske med rette kaldt et evighedsprojekt, men det lønner sig!

Af og til er der blevet stillet spørgsmålstegn ved Arkivprojektet, “det tager tid og koster penge”, og “det er ikke rigtig formidling”, kan det f.eks. lyde.

Til det vil vi svare .. forestil jer det modsatte: hvordan ville verden se ud, hvis ingen havde adgang til skriftlige kilder fra fortiden? Hvis vi altid var afhængige af andres udlægning af stoffet og ikke selv kunne undersøge det?

Faktisk er Gutenberg her, lige ved siden af os, ham, der opfandt bogtrykkerkunsten og massedistribuerede biblen til almindelige mennesker, super-eksemplet på, hvad det betyder, når viden er fri. Så alle har adgang til information og ud fra den selv kan sammenstykke billedet og danne sig en mening – om fortiden og om nutiden.

Bertel Thorvaldsen: Johann Gutenberg, opfinder af bogtrykkerkunsten.

Ved at gøre kilderne digitale og fuldt søgbare – ikke bare inde på Arkiv-sitet, men også i en helt almindelig google-søgning, så er Thorvaldsen-forskningen nu så frigjort og demokratisk, som aldrig før. At det er lykkedes, afspejler sig tydeligt i de forespørgsler og reaktioner, vi får – fra lige dele lægmænd og fagpersoner – nationalt og internationalt.

Arkiv-sitet er opbygget så klart og logisk, som muligt og kræver ikke meget mere af brugeren end nysgerrighed og tålmodighed. Jeg siger tålmodighed, fordi man under sine besøg i Arkivet KAN opleve, at det kræver både stædighed og opfindsomhed at afdække et emne, netop fordi vi ikke er færdige med at gennemtrawle og udrede materialet. Men det er faktisk også en del af sporten og det fantastiske ved Arkivet: Man er en detektiv på arbejde, når man færdes dér, og man får altid en mængde bonusviden ud at sin søgen, og en ide til, hvad man vil undersøge videre under sit næste besøg.

Man kan kort sagt fare vidunderligt vild i stoffet, for der er tale om et kæmpe kildemateriale om en hel epoke – ikke bare om en billedhugger og hans værker, men om menneskelig eksistens, personlige beretninger om børnedødelighed, afsavn, fattigdom, rejser, triumf, fest og ikke mindst om kunstens betydning og potentiale som demokratisk redskab.

Arkivet er i vores øjne en gave – til forskere og lægmænd, til underholdning, til glæde, til gru og ynk, men især er det en gave til den demokratisering af viden og kulturarv, som vi alle har krav på og brug for.

Kira Kofoed taler om Arkivet. Foto: Merete Sanderhoff, SMK.

References

• Taler om Arkivet og Kataloget den 1. juni 2021

Works referred to

Last updated 27.10.2021