Jørgen Knudtzon
London
Rødt laksegl med aftryk af ansigt i profil som motiv.
Poststemplet: “DEO[X]MES”, “F/112/16”, “9 LVGLIO” samt ”[X] [XXXXX]RBE”.
Bertel Thorvaldsen
Rom
Udskrift: Italy / Al Signore / Signor A. Thorwaldson / Scultore Danese / Roma
Tilskrift: Forwarded by y. O. lit. [x] George Norman London June 1816
Dateringen fremgår af brevet.
Knudtzon har talt med den tyske forlægger og trykker Johann Friedrich Wenner om udgivelsen af kobberstik efter Thorvaldsens relieffer, jf. E33,1-E33,24. I London har han talt med den engelske arkitekt Benjamin Dean Wyatt, der har udvist interesse for at integrere frisen Alexander den Stores indtog i Babylon, jf. A503, i ombygningen af Apsley House i London. Knudtzon rykker for de værker, han og Alexander Baillie har bestilt hos Thorvaldsen, og beder om Thorvaldsens hjælp til at indkøbe antikke genstande i Rom. Han fortæller, at der vil komme mange englændere til Rom den kommende vinter, og anbefaler blandt disse politikeren Thomas Dyke Acland.
Fra Venedig havde ieg den Fornøielse at skriveI Dem til, kiere Herr Professor;II ieg meldte Dem, hvor ondt det giorde mig og osIII at tage AfskedIV med Dem, Rome, kort af Italien og dets Herligheder; vi følte dagligen, at vi nærmede os Norden og ønskede meget ofte snart at kunde samles med Dem igien; forresten have vi havt en ganske behagelig Reise og min BroderV har, Gud være lovet, befunden sig temmelig vel. I Frankfort talede ieg med Herr VenerVI tvende Gange; han kunde ei lade mig faae nogle AftrykVII af Deres Arbeider, da endnu aldeles intet var udretted, og han væntede med Længsel paa KobberpladerneVIII fra Dem; ieg gav ham min addresse i London og bad ham sænde mig nogle af de første Aftryk did; ieg beklager, De ei gav mig nogle af de Kobberplader der vare færdige med; han vilde da saa meget snarere være kommet i Besiddelse deraf.
Ret meget længes ieg at høre fra Dem; ieg har talt her om mit favorite Ønske Dem angaaende, nemlig at man skulle give Dem i Commission at udføre Triumphen af Alexander;IX men desværre Tiiderne ere ei de mest gunstige; man taler ei om andet end Sparsommelighed; De kan imidlertiid være overtydet, at saa vidt mine ringe Bestræbelser kan være til Nytte ieg ei skal spare paa dem. Herr WyattX, som skal staae for Hertugen af WellingtonsXI BygningXII og som dertil har giort en Plan, ønsker intet mere end at kunde faae anvænde Deres BasrelieferXIII, og skulle han correspondere med Dem derom, saa beviis mig det Venskab at give ham al muelig Oplysning; ieg har seet Planen af Bygningen og Deres Arbeider vil pryde den meget. Vil De være saa god at sige Herr LundXIV, at det ei har lykkedes mig at faae Hr. TermorXV i Baker Street at tale. Kommer De til Kiøbenhavn neste AarXVI, smigrer ieg mig med at see Dem; kan ieg haabe at treffe Dem der, tænker ieg mig fast og vist did. Jeg længes at see Deres Venus;XVII Lord LucanXVIII er endnu i Frankrig.
Endnu har ieg intet hørt til de SagerXIX, som ieg sændte fra Italien; det Skib, som min Ven BaillieXX sændte hans med, er forliest.
Rom vil i Vinter blive fyldt med Engelske;XXI De vil have en Mængde med Besøg og mange Beundrere af Deres Arbeider; ieg har blandt andet en Ven Sir Thomas AclandXXII, som vil hilse Dem fra mig og os. Saasnart som det er Dem muelig at sænde de mig lovede TingXXIII, haaber ieg De giør det og at De lader mig vide, hvad ieg endnu bliver Herr UlrickXXIV skyldig.
Min Ven Baillie haaber, De har været saa god at kiøbe ham en “Tombe d’Agrippa”;XXV han ønsker ogsaa De vil forskaffe ham en Rose Antique VaseXXVI, som Prinds PoniatovskyeXXVII har i sine Værelser; han vil give 30 à 40 PiastereXXVIII derfor. Det vil meget glæde mig at høre fra Dem;XXIX i to Maaneder bliver ieg endnu her i Landet, men saa skal ieg tænke paa Hiemreisen; ret meget skal ieg være Dem forbunden, om De vil lade mig vide, naar ieg kan vænte, at de for mig bestemte Ting afsændes. Baillie og min Broder deeltager med mig i bedste Ønsker og Hilsninger til Dem, og troe mig stedse Deres Dem meget hengivne Ven
| London den 20de Juny 1816 | Jørgen Knudtzon |
| Min addresse i England er: Monsieur Jørgen Knudtzon aux soins de Monsieur George NormanXXX N.o 23 Earl Street Black friars, London |
Min addresse i Norge er: Monsieur Jørgen Knudtzon Drontheim Norvège |
|
|
Alexander den Stores indtog i Babylon, marts 1812 - juni 1812, inv.nr. A503 |
|
|
Alexander den Stores indtog i Babylon, 1812 - 1829, inv.nr. E33,1 |
|
|
Alexander den Stores indtog i Babylon, 1812 - 1829, inv.nr. E33,2 |
|
|
Alexander den Store på triumfvognen, 1812 - 1829, inv.nr. E33,3 |
|
|
Alexander den Stores våbendragere efterfulgt af Bucephalus, 1812 - 1829, inv.nr. E33,4 |
|
|
Hefastion og hærførerne Parmenio og Amyntas, 1812 - 1829, inv.nr. E33,5 |
|
|
Kriger som følger Alexander den Stores hærførere, 1812 - 1829, inv.nr. E33,6 |
|
|
Rytteriet, 1812 - 1829, inv.nr. E33,7 |
|
|
Rytteriet efterfulgt af fodfolket, 1812 - 1829, inv.nr. E33,8 |
|
|
Ung græsk kriger viser Thorvaldsen elefanten som passerer med persiske våben og det kosteligste skrin, 1812 - 1829, inv.nr. E33,9 |
|
|
Fredens gudinde fulgt af Satrappen Mazæus ledsaget af sine fem sønner og to våbendragere, 1812 - 1829, inv.nr. E33,10 |
|
|
Bagophanes og hans alter. Dansende persiske kvinder, 1812 - 1829, inv.nr. E33,11 |
|
|
Tre heste fra Persien. Musikanterne, 1812 - 1829, inv.nr. E33,12 |
|
|
Tre kaldæiske astrologer, perser med en løve og dreng med en tiger, 1812 - 1829, inv.nr. E33,13 |
|
|
Vogtende krigere og en hyrdefamilie ved byporten, 1812 - 1829, inv.nr. E33,14 |
|
|
Hyrdedrengen med sin fåreflok, 1812 - 1829, inv.nr. E33,15 |
|
|
Tigris, 1812 - 1829, inv.nr. E33,16 |
|
|
Den persiske købmands flugt, 1812 - 1829, inv.nr. E33,17 |
|
|
Hunden. Fiskeren, 1812 - 1829, inv.nr. E33,18 |
|
|
Dagen. Natten, 1815 - 1829, inv.nr. E33,19 |
|
|
Gravmæle over Auguste Böhmer, 1812 - 1829, inv.nr. E33,20 |
|
|
Den døendes broder bringer den østrigske kejsers belønning for ædel dåd, 1814 - 1829, inv.nr. E33,21 |
|
|
Johann Bethmann-Hollwegs sørgende mor og søstre. Nemesis og flodguden Arno, 1814 - 1829, inv.nr. E33,22 |
|
|
Gravmæle over Jacqueline Schubart, 1814 - 1829, inv.nr. E33,23 |
|
|
A genio lumen (Kunsten og Lysets genius), 1808 - 1829, inv.nr. E33,24 |
|
|
Amor drikker af Bacchus' skål, Tidligst 1810, inv.nr. A408 |
|
|
Venus, Mars og Amor i Vulkans værksted, Antagelig 1810, inv.nr. A419 |
|
|
Hektor hos Paris og Helena, december 1809, inv.nr. A499 |
|
|
Jørgen Knudtzon, Tidligst marts 1816 - Senest maj 1816, inv.nr. A230 |
|
|
Alexander Baillie, Tidligst marts 1816 - Senest maj 1816, inv.nr. A262 |
|
|
Venus med æblet, 1813 - maj 1816, inv.nr. A12 |
Sidst opdateret 14.02.2019
Se hertil Knudtzons brev fra Venedig af 3.4.1816.
Thorvaldsen blev udnævnt til professor første gang i 1804 ved kunstakademiet i Firenze og i 1805 ved Kunstakademiet i København. Se referenceartikel for oversigt over Thorvaldsens udnævnelser.
Den formelle tiltaleform er tydeligt ment lunt humoristisk, da Knudtzon og Thorvaldsen var gode venner. De blev dog aldrig dus, som det var flere af Thorvaldsens ungdomsvenner forundt, jf. referenceartiklen Dus med Thorvaldsen.
Dvs. Knudtzons livsledsager, den britiske rigmand og kunstsamler, Alexander Baillie, samt Knudtzons bror, Hans Carl Knudtzon.
Knudtzon og hans bror Hans Carl Knudtzon (samt efter al sandsynlighed også Baillie) rejste fra Rom d. 19.3.1816.
Jørgen Knudtzons bror den norske købmand Hans Carl Knudtzon. Thorvaldsen modellerede en buste af Hans Carl Knudtzon, A231, i foråret 1816. Dvs. under besøget i Rom, som Knudtzon i brevet her refererer til.
Dvs. den tyske forlægger og trykker Johann Friedrich Wenner bosiddende i Frankfurt am Main. Wenner stod i årene 1815-1829 for udgivelsen af en serie kobberstik med gengivelser af Thorvaldsens relieffer: Basreliefs des Bildhauers Albert Thorwaldsen 1st bis 3te Lieferung Alexanders des Grossen Einzug in Babylon. Allegorische Darstellilngen und Grabmäler, jf. inv.nr. E33,1 til E33,24. Det var omkring denne udgivelse, Knudtzon skulle tale med Wenner. Wenner omtales også i Knudtzons brev af 3.4.1816.
Dvs. kobberstik, jf. kommentaren til Herr Vener ovenfor.
Pladerne blev stukket af kobberstikkerne Pietro Antonio Leone Bettelini og Domenico Marchetti, jf. E33,1 til E33,24.
Dvs. relieffrisen Alexander den Stores indtog i Babylon, jf. A503, som Knudtzon ville overtale en englænder til at lade udføre i marmor, jf. også Knudtzons forrige brev af 3.4.1816.
Den engelske arkitekt Benjamin Dean Wyatt. I 1818-1819 stod Wyatt for renovering og udbygning af Apsley House i London ejet af Arthur Wellesley (1769-1852), hertug af Wellington.
Den britiske feltmarskal, politiker og hertug Arthur Wellesley (1769-1852), hertug af Wellington 1814.
Apsley House i London. Arthur Wellesley (1769-1852), hertug af Wellington, købte huset af sin bror, Richard Wellesley (1760–1842), i 1817.
Som det fremgår, lykkedes det Knudtzon at få Benjamin Dean Wyatt til at fatte interesse for Alexanderfrisen, jf. også Knudtzons følgende brev af 20.11.1816. Wyatt rejste 1818 til Rom med en introduktionsskrivelse til Thorvaldsen. Bestillingen blev dog aldrig realiseret. For mere herom, se Wyatts biografi.
Antagelig den danske maler J.L. Lund, der var vendt tilbage til Rom 30.1.1816.
Denne Termor er p.t. uidentificeret, ligesom det ikke vides, hvad Lund ønskede at kontakte ham omkring.
Det er dog en mulighed, at Termor vidste noget om Lunds maleri Andromache i afmagt, som befandt sig ombord på det skib, der 1807 blev beslaglagt af englænderne på dets vej fra Livorno til København.
Maleriet blev siden solgt i Plymouth.
J.L. Lund, Andromache i afmagt, 1803-07
Statens Museum for Kunst
Thorvaldsen kom først til København 3.10.1819, og mødte ved den lejlighed ikke Knudtzon, jf. Knudtzons brev af 19.7.1822.
Dvs. statuen Venus med æblet, 1813-1816, jf. A853.
Den irske jarl Richard Bingham, 2. jarl af Lucan. Bingham bestilte den første marmorudgave af Thorvaldsens Venus med æblet, jf. A853. I dag befinder værket sig på Hearst Castle, San Simeon, Californien.
Det vides p.t. ikke, hvilke sager der her er tale om.
Den engelske rigmand og kunstsamler Alexander Baillie.
Knudtzons profeti om et Rom fyldt med englændere gik i opfyldelse, jf. Thorvaldsens svarbrev af maj 1817.
Den engelske politiker Thomas Dyke Acland. Igen i 1835 blev Acland anbefalet til Thorvaldsen, jf. Knudtzons bror, Broder Lysholm Knudtzons brev til Thorvaldsen af 30.12.1835.
Hermed menes sandsynligvis dels to marmorbuster af Alexander Baillie, jf. A262, og af Jørgen Knudtzon, jf. A230, og dels marmorversioner af reliefferne Hector hos Paris og Helena, jf. A499, Amor og Bacchus, jf. A408, og Venus, Mars og Amor i Vulkans værksted, jf. A419, samt de antikke sager, Thorvaldsen var blevet bedt om at skaffe Baillie, jf. Knudtzons brev af 19.3.1816, samt Thorvaldsens svar fra maj 1817.
Den dansk-tyske konsul J.C. Ulrich. Ulrich fungerede som kommissionær for betaling og afsendelse af de værker Knudtzon og hans engelske kontakter bestilte hos Thorvaldsen.
Se hertil Knudtzons brev af 19.3.1816, der omtaler denne bestilling.
Det vides p.t. ikke, hvilken antik vase, der her er tale om.
Antagelig den polske adelsmand Stanisław Poniatowski. Poniatowski bosatte sig i Rom, hvor han i begyndelsen af 1800-tallet købte Villa Simbaldi ved Via Flaminia, idag kendt som Villa Poniatowski. Villaen blev restaureret og indrettet med Poniatowskis kunstsamling, bl.a. en samling af falske antikke gemmer (for mere om Poniatowskis samling af gemmer, se her.) Poniatowski var fætter til den polske fyrste og general Józef Poniatowski, hvis rytterstatue Thorvaldsen udførte i 1826-1827, jf. A123.
Den romerske møntenhed piastre, jf. referenceartiklen Møntenheder.
Thorvaldsen svarede først næste forår, jf. brev af maj 1817.
Den engelske tømmerhandler George Norman (1756-1830).