Ultimo 1797

Afsender

Bertel Thorvaldsen

Afsendersted

Rom

Modtager

Nicolai Abildgaard

Modtagersted

København

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Dateringsbegrundelse

Om dateringen, se den generelle kommentar.

Resumé

Thorvaldsens udkast til den første rapport siden sin afrejse om sin færden i Rom. Han fortæller, at han har besøgt byens seværdigheder og stiftet bekendtskab med kunstnere og kunstinteresserede. Han har gjort fremskridt i marmorhugnings-teknikken med busterne af Tyge Rothe, A225, og A.P. Bernstorff (Brahetrolleborg). Pga. krigstilstanden har det været vanskeligt at få marmor og Thorvaldsen har desuden været syg nogle uger.
Napoleons tropper er i gang med at tømme byens store museer for kunstværker, der skal sendes til Paris. Thorvaldsen har ikke set væsentlige nye kunstværker i sin tid i Rom, kun nogle serier af kobberstik finder han nævneværdige.

Dokument

Efter lang TavshedI giver ieg mig den Ære at tilskrive Jost[it]sraadenII. Det havde vel verret min skyldighed tiligerre at tilkiendegive Dem min vedblivende Hengivenhed og Taknemmellighed for den megen Godhed som De bestandigen har beviist mig. men overbevist om at De ikke tviller paa mit Sindelag har ieg ikke vildet Incommodere Dem med en skrivelse førend at ieg tillige kunde melde Dem noget som fra konstens side kunde intreserre Dem og give Dem efterretning om min fremgang i den Del af konsten til hvilken ieg har bestemt mig. Den lange Søe ReyseIII gav mig ikke megen Materrie til at skrive om. Ved mit korte ophold i NeapelIV saa ieg de ting som fr[em]mede plæer at seeV, og ved min ankomst i Rom [over]veldede mig de mange merværdehederVI som denne Bye frembyider saaledes at ieg ikke viste hvo[r ieg] skulde begynde. ieg kunde her ikke haabe at giøre nog[en Be]merning der fortiente at meddels førend at ieg h[av]de giodt mig bekent med det Hele og dets fonemmeste Dele; ikke Heller kunde ieg ligge Hand paa arbeædet entil ieg havde inrettet mig og funden et beqvem VerkstedVII. ieg har nu seet og til dels allerrede studeret de fornemmeste Ting her, ieg har giot [gjort] mig bekent med askellige kunstnereVIII og andre personer som intresere sig for kunsten af hvis omgan ieg kan Reæne [regne] paa at profeterre ved mit ophold her; og arbeider nu med al muelig flid
Med Rothe[s] Byste er ieg nu saa got som ferdig
mangel paa marmer blokke medens Søe krigenIX forhinderde Fartøerne fra Carrara at inløbe i Tibrenen hold mig nogen tiid tilbage, og neppe havde ieg i Julig monedX erholdet et stykke saa [blev] ieg overfalden af en feber som Røvede mig nogle uger
i miller Tiid gor [gjorde] ieg nu Rothe[s] BysteXI saa got som færdedg og alene Vanskeligheden med Transporten hindrer mig at sende det bort førrend enden af aaretXII. skulde Hans Ven[ner]XIII ønske at bekomme det udafhindretXIV saa beder ieg at det maate meldes mig om ieg skulde skekke det over land, dersom at de derremod lader det bero til foraarretXV saa hober ieg at kunde tillige sende Berstorff[s] BysteXVI som ieg har ud af puntterneXVII. Ved det giorde forsøeg har ieg funden at Vanske[li]g[h]ed[n] i at arbeide i marmor ikke er saa stor som ieg forrestilte mig og saa snart de omtalte Byster er ferdige agter ieg at giøre en figur i marmor men er enu ikke Ret enig med mig selv angaaende SosettetXVIII Jostisraaden ved af de offenlige Tidender at en Del af kunstsagerne aller Rede forrige sommerXIX blev enpaked for at sendes til FrazoserneXX og at andre i vinterXXI havde samme skiebne. Da ieg kom til Rom var de som de havde valgt ud af det Capitolinske museumXXII indpakkede og det Vatekaniske museumXXIII ma[ng]lede allerede den berymte AntinousXXIV, Herkules med sin SønXXV paa armen, de to greske felisoferXXVI med ander mindre betydende stykker.
ApolloXXVII havde man indmuret benene paa for at sette [h]am i Kasser, LaokoonXXVIII, TorsenXXIX og muserneXXX var endnu ikke Rørte. Det store tab som kunsterne have lit agter man nogesledes at Reparere med gibs avstøningerXXXI som man agter at sætte i stæden hvor originalene have staaet. Besynderlig kunverkkeXXXII er ikke fremkommet[,] af de betydeligst blant de nye koberverker finder ieg at verre bron[ze] dørrene af BartoligXXXIII aftengXXXIV og stukkne[,] af Th. pierlayXXXV samling af Instrumenter og Redskaber tegnede fra antike munumenter paa 100 tavler[,] samme AutorXXXVI har begynt at udgive [en] svite af antikke BaliefferXXXVII hvoraf maanenlig leveres 3 stykk[er] og hvoraf hidindtid er kommet 10 stk
ieg haaber med Tiden at finde leælighed til at melde om andre kunzvakerXXXVIII saa som ieg ikke skal forsømme at medele alt hvad ieg troer at kunde fortiene Josti Raaden[s]XXXIX opmeksomhed. ieg forlader mig paa at De vil vedbeholde den samme godhed for mig som ieg forhen har haft prøver paa og at mine Breve i Hvor magre de endog maatte udfalde ikke vil verre Dem uvelkommen
som ieg idetforbigangne har havt saa mange prøver paa

særdeles mekverdige konst vekkerXL er ikke bleven fremstillede siden den tiid ieg er i Rom! i blant de Nye koberstykker som mig er kommen for Øinene suynis mig de betydeligste at være Bro[n]ze Dørene af Baster i FlorenzXLI

Bertel

Oversættelse af dokument

After a long silence I have the honour of writing to the Counsellor. I should have expressed my continual devotedness and gratitude earlier for the great interest you have constantly shown me. However, convinced that you do not doubt my disposition I have not wanted to trouble you with a letter until I also could give you some information about art which might interest you and give you some news about my progress in the part of art which I have decided on. The long voyage did not give me much subject to write about. During my short stay in Naples I saw the things which foreigners usually see and on my arrival in Rome the many objects of interest which this city offers overwhelmed me, so that I did not know where to begin. Here I could not hope to notice anything that you deserved to be informed about until I had become acquainted with all of it and its most outstanding parts. Neither could I get down to work until I had arranged matters and found a convenient workshop. I have now seen and already studied the noblest things here, I have made the acquaintance of several artists and other persons who are interested in art and from whose intercourse I can count on benefiting during my stay here; and I now work with all possible diligence.
I have almost finished Rothe’s bust.
Deficiency of marble blocks while the war at sea prevented the boats from Carrara to enter the Tiber detained me for some time, and hardly had I obtained a piece in the month of July when I was attacked by a fever which stole away some weeks.
In the meantime, I have now almost finished Rothe’s bust and only the difficulty with the transport prevents me from sending it away before the end of the year. Should his friends wish to receive it immediately I ask to be informed if I should send it by land, whereas if they will wait till spring I hope to be able to send Bernstorff’s bust as well, which I have out of the points.
By the attempt I have made I have discovered that the difficulty in working in marble is not as great as I had imagined and as soon as the mentioned busts are finished I intend to make a figure of marble but I cannot yet decide about the theme. The Counsellor will know from public news that part of the objects of art already last summer were packed up to be sent to the French and that more this winter suffered the same fate. When I came to Rome the ones they had selected from the Capitol Museum were packed up and in the Vatican Museum already the famous Antinous was missing and Hercules with his son on his arm, the two Greek philosophers and other less important pieces.
They had built in the legs of Apollo to put him in crates. Laokoon, the Torso and the muses had not yet been touched. The great loss which artists have suffered they intend to repair reasonably by plaster casts, which they intend to place where the originals have been. Noticeable works of art have not appeared, of the most considerable among the new copper works I find the bronze doors by Bartolig drawn and incised, by TH. Pierlay collection of instruments and tools drawn from antique monuments of 100 tables, the same author has started to publish a suite of antique bas-reliefs of which 3 pieces are produced monthly and of which hitherto 10 pieces have appeared.
I hope eventually to find occasion to tell you about other works of art as I shall not omit to inform you about all I think might deserve the Counsellor’s attention. I trust you will persist in the same interest in me which I have earlier experienced and that my letters how thin they may appear will not be unwelcome to you.
Which I in the past have had so many proofs of.

Especially remarkable works of art have not been produced since I have come to Rome! Among the new copper works which I have seen the most important seems to be the Bronze Doors of the Baptistery in Florence.

Bertel


[Translated by Karen Husum]

Generel kommentar

Brevet kendes kun i dette udkast.

Ang. datering:
Det må antages, at brevudkastet er skrevet mellem slutningen af 1797 og begyndelsen af januar 1798, eller henover denne periode.
I første omgang kan man se på de ikke helt præcise tidsangivelser, der optræder gennem brevet:
Af sammenhængen fremgår det, at brevudkastet er Thorvaldsens første skrivelse til Abildgaard efter ankomsten til Rom 8.3.1797. Dernæst skriver han om hjemsendelsen af busten af Tyge Rothe: “Vanskeligheden med Transporten hindrer mig at sende det bort “førrend enden af aaret”, hvormed han må mene slutningen af 1797. Men han vil egentlig helst lade “det bero til foraarret”, for så skulle busten af A.P. Bernstorff også være færdighugget og kunne gå med i samme transport, dvs. i foråret 1798. Tyge Rothe-busten blev imidlertid først sendt afsted i sommeren 1798, mens Bernstorff-busten måtte vente endnu et par år, jf. artiklen Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1798 og 1802.
Desuden nævner Thorvaldsen, at franskmændene allerede “forrige sommer” var begyndt at bortføre de væsentligste kunstværker fra de romerske museer. Dette blev påbegyndt efter freden i Tolentino 19.2.1797. “Forrige” betyder altså her sidste eller foregående sommer, se Ordbog over det danske Sprog.
På dette grundlag kan brevudkastet i første omgang dateres til sidst i året 1797.
Sammenligner man imidlertid med Thorvaldsens rapport til Kunstakademiet, som han sendte i to eksemplarer af 5.1.1798 og 20.1.1798, kunne dateringen af brevudkastet rykkes frem til januar måned 1798: Indholdet i nærværende brevudkast til Abildgaard er nemlig en udbygget version af de to breve til Akademiet. Især hans bemærkning om Roms attraktioner, der hindrede ham i straks at gå i gang med arbejdet, gentages med flere lighedspunkter: I nærværende brevudkast skriver han: “…ved min ankomst i Rom [over]veldede mig de mange merværdeheder som denne Bye frembyider saaledes at ieg ikke viste hvo[r ieg] skulde begynde. ieg kunde her ikke haabe at giøre nog[en Be]merning der fortiente at meddels førend at ieg h[av]de giodt mig bekent med det Hele og dets fonemmeste Dele; ikke Heller kunde ieg ligge Hand paa arbeædet entil ieg havde inrettet mig og funden et beqvem Verksted. ieg har nu seet og til dels allerrede studeret de fornemmeste Ting her…”
I brevene af 5.1.1798 & 20.1.1798 til Kunstakademiet lyder det: “De mange Merkverdigheder som her er har giort at ieg ikke strax kunde ligke haand paa Arbeydet, førrend ieg havde giort mig bekint med de vegtigste Ting i Rom og de omliggende Byer.”
De identiske udtryk “Merkverdigheder”, “førrend ieg havde giort mig bekint med” og “ligge Hand paa arbeædet” tyder på, at brevudkastet og Akademi-brevene er skrevet i samme omgang.
I så fald kunne Thorvaldsen have sendt den renskrevne version af udkastet til Abildgaard sammen med sin post til Kunstakademiet. Denne praksis med at sende sine breve til Akademiet og Abildgaard sammen brugte Thorvaldsen i al fald senere, se fx hans to breve af 12.10.1799 eller to tilsvarende af 4.4.1800.
De to versioner af rapporten til Kunstakademiet fra hhv. 5.1.1798 og 20.1.1798 adresseres på forskellig vis. Brevet af 5.1.1798 er adresseret på fransk, det internationalt gængse postsprog: “À L’Accademie Royale de Peinture, Sculpture & Architecture à Copenhague”. Brevet af 20.1.1798 er derimod påført en dansksproget adressering af modtageren: “Til Det Kongelige Maler Billedhugg og Bygnngs Academie i Kiøbenhavn”. Da den danske tekst ikke kan have været umiddelbart forståelig for det romerske postvæsen, kunne det lede til den antagelse, at Thorvaldsen sendte sin rapport af 20.1.1798 til Kunstakademiet indlagt i et andet brev med en international/fransk adressering på brevets forside. Det er nærliggende at foreslå, at dette andet brev kunne have været en renskrevet version af nærværende brevudkast til Abildgaard. Hvis dette er tilfældet, renskrev Thorvaldsen sit brevudkast omkring den 20.1.1798, og dateringen kan da flyttes frem til januar 1798.
Sammenfattende kan det siges, at Thorvaldsen må have påbegyndt brevudkastet i slutningen af 1797, og hvis han fik det renskrevet og afsendt (hvad Thiele I, p. 123 betvivler), synes det at være sket i januar 1798.

Dokumentstatus

Egenhændigt udkast

Arkivplacering

m28, nr. 15

Thiele

Gengivet hos Thiele I, p. 124-126, bortset fra de sidste to afsnit.

Emneord

Personer

Værker

A225 Tyge Rothe, 1797, inv.nr. A225
A208 A.P. Bernstorff, 1797, inv.nr. A208

Kommentarer

  1. Som det fremgår af det følgende, er dette brevudkast det første, Thorvaldsen skrev til Abildgaard efter sin ankomst til Rom i marts 1797.

  2. Justitsråd var en titel, der blev tildelt forskellige typer af embedsmænd, ikke kun ved domstolene.
    Abildgaard besad titlen i kraft af sit professorembede ved Kunstakademiet.

  3. Thorvaldsen rejste med fregatten Thetis fra København 30.8.1796 og ankom til Malta 2.12.1796, hvor skibets besætning dog var i karantæne indtil 18.12.1796. Fra Malta kom han ikke videre før en måned senere den 20.1.1797 og nåede via Napoli som bekendt først Rom 8.3.1797.

  4. Thorvaldsen opholdt sig i Napoli fra 31.1.1797 til 6.3.1797.

  5. Dvs. plejer at se. Flere af de seværdigheder, Thorvaldsen så i Napoli, omtaler han i sin dagbog.

  6. Dvs. Roms seværdigheder, jf. mærkværdighed i Ordbog over det danske Sprog.

  7. Thorvaldsens værksted lå sandsynligvis i Vicolo Aliberti, se referenceartikel herom.

  8. Dvs. adskillige kunstnere. Thorvaldsen fik straks fra sin ankomst til Rom forbindelse med Georg Zoëga, Carl Ludwig Fernow, Asmus Jakob Carstens og hele kredsen af nordeuropæiske og særligt tyske kunstnere og intellektuelle i Rom.
    Se Rainer Schoch: ‘Rom 1797 – Frihedens tilflugtssted’, in: B. Jørnæs et al. (ed.): Kunst og Liv i Thorvaldsens Rom, København 1992, p. 9.

  9. Efter at det var lykkedes franskmændene at besætte Korsika i oktober 1796, havde englænderne midlertidigt trukket deres flåde bort fra Middelhavet. Det var da formentlig franskmændene, der beherskede havneindløbene, mens Napoleon rykkede frem i Norditalien. Englænderne forhindrede dog stadig den civile skibsfart.

  10. Dvs. juli måned.

  11. Thorvaldsens marmorbuste af Tyge Rothe, A225, var hans første marmorarbejde i Rom 1797, som det fremgår af den videre brevtekst.
    Han hjemsendte busten i løbet af sommeren 1798 (se brev af 30.6.1798 fra Thorvaldsen til Kunstakademiet). Den stod på imidlertid på Toldboden i København indtil sensommeren 1799, jf. artiklen Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1798 og 1802.

    Abildgaard tog busten til sig i 1799, og derefter befandt den sig i al fald indtil 1806 i hans privatbolig på Charlottenborg, (se breve af 3.12.1799, 21.7.1800 og 14.8.1806 fra Abildgaard).

    Herefter blev den uvist hvornår overdraget til Rothes søn Andreas Bjørn Rothe, der gav den til Thorvaldsen et årstid efter hans hjemkomst i 1838, (se C.F. Wilckens: Træk af Thorvaldsens Konstner- og Omgangsliv, København 1874, p. 47).

  12. Thorvaldsen har først skrevet “förrend foraaret”; “foraaret” er derefter overstreget, og der er skrevet “enden af aaret” oven over. Thorvaldsen har tydeligvis helst ville vente med at sende Tyge Rothe-busten indtil foråret 1798, når busten af A.P. Bernstorff også var færdig, så begge portrætter kunne sendes sammen, se den videre brevtekst.
    Deraf kan i øvrigt sluttes, at udkastet må være skrevet i de sidste måneder af 1797, se dateringsdiskussionen.

  13. Formentlig de af Rothes venner, der havde bestilt busten.

  14. Dvs. med det samme, uden hindringer.

  15. Foråret 1798, se dateringsdiskussionen.

  16. Thorvaldsens buste af A.P. Bernstorff, Brahetrolleborg. På grundlag af masken, A724, af busten fra 1795, A856, havde Thorvaldsen modelleret en ny buste af Bernstorff i Rom i 1797 i klassisk stil eller à la romaine, dvs. uden paryk og draperi. Originalgipsen hertil er på Thorvaldsens Museum, A208, og Thorvaldsen var på dette tidspunkt i gang med at hugge det omtalte eksemplar i marmor.
    Se Else Kai Sass: _Thorvaldsens Portrætbuster
    , vol. I, p. 36-37, 40, 42-46, 48-49, 51-52; fortegnelse nr. 27, vol. III, København 1965, p. 62.

  17. Dvs. ud af punkterne. Det er et håndværksmæssigt udtryk. Som led i udførelsen i marmor afsætter billedhuggeren en række målepunkter på marmorblokken ved at overføre tilsvarende mærker fra gipsmodellen. Når punkterne er hugget væk er billedhuggeren nået helt ind til formen.

  18. Dvs. sujettet, emnet.

  19. Dvs. sommeren 1797, se dateringsdiskussionen.

  20. Ved freden i Tolentino februar 1797 måtte paven foruden betydelige landafståelser og store pengeydelser udlevere hundreder af de berømteste kunstværker og værdifulde håndskrifter til franskmændene. Størstedelen blev tilbageleveret efter Wienerkongressen 1815.
    Franskmændene havde dog allerede påbegyndt udvælgelse af de kunstværker, der skulle bortføres, i november 1796, se Wilhelm von Uhdens rapport af 12.11.1796 in: Der neue Teutsche Merkur, 1797, 1. Bd., p. 55-57. Af Uhdens rapport af 12.5.1797 fremgår det, at størstedelen af værkerne var sendt af sted på dette tidspunkt, se Der neue Teutsche Merkur, 1797, 2. Bd., p. 274-275.
    De antikke skulpturer, der blev sendt til Paris, er optaget i Les monumens antiiques du Musée Napoléon, dessinés et graves par Thomas Piroli, avec une explication par J.G. Schweighaueser, publiés par F. et P. Piranesi, Frères, vol. I-IV, Paris 1804-06 (eksemplar på Thorvaldsens Museum, M140).

  21. Det er en smule uklart, hvad Thorvaldsen mener med “i vinter”. Det kunne være brevskrivningstidspunktet, dvs. vinteren i slutningen af 1797, men da franskmændene gik hurtigt i gang efter freden i Tolentino 19.2.1797 med at nedpakke kunstværker, kunne Thorvaldsen også hentyde til den foregående vinter i begyndelsen af 1797, se dateringsdiskussionen.

  22. Museo Capitolino.

  23. De pavelige kunstsamlinger i Vatikanet.

  24. Den berømte Hermes Belvedere, der menes at gå tilbage til en græsk original af Praxiteles. Den blev tidligere fejlagtigt kaldt Antinous. Se Il Museo Pio-Clementino, descritto da Giambattista e Ennio Qvirino Visconti, T. I-VI, Roma 1782-96, vol. I, tavle VII, tekst p. 9-11 (eksemplar på Thorvaldsens Museum, M134); og Les monumens antiiques du Musée Napoléon, vol. I, tavle 52, tekst p. 121-124 (eksemplar på Thorvaldsens Museum, M140).
    Denne statue blev ført til Paris og opstillet på Louvre, men vendte senere tilbage til Vatikanet.
    Thorvaldsen erhvervede en afstøbning af den, som findes på Thorvaldsens Museum, L38.

  25. Kaldet Herkules med Telephos, som var Herkules’ søn med Athena-præstinden Auge i Tegea. Se Il Museo Pio-Clementino, descritto da Giambattista e Ennio Qvirino Visconti , T. I-VI, Roma 1782-96, vol. II, tavle IX (eksemplar på Thorvaldsens Museum, M134); og Les monumens antiiques du Musée Napoléon, vol. II, tavle 34, tekst p. 75-76, (eksemplar på Thorvaldsens Museum, M140).

  26. Formentlig de to kendte siddende statuer af Menander og Posidippos, der imidlertid ikke var filosoffer, men komediedigtere.
    Se Il Museo Pio-Clementino, descritto da Giambattista e Ennio Qvirino Visconti, T. I-VI, Roma 1782-96, vol. III, tavle XV og XVI, tekst p. 16-20 (eksemplar på Thorvaldsens Museum, M134). Statuerne var blandt de værker, der blev ført til Paris, se Les monumens antiiques du Musée Napoléon, vol. II, tavle 69 og 70, tekst p. 153-156 (eksemplar på Thorvaldsens Museum, M140).
    Thorvaldsen erhvervede afstøbninger af hoveder af de to statuer, L140 og L141.

  27. Apollon Belvedere, fundet i slutningen af 1400-tallet ved Anzio af senere pave Julius II og af ham anbragt i gården Belvedere i Vatikanet, deraf navnet. Anses for at være en marmorkopi af et værk i bronze af Leochares fra sidste halvdel af det 4. århundrede f.Kr.
    Se Il Museo Pio-Clementino, descritto da Giambattista e Ennio Qvirino Visconti, T. I-VI, Roma 1782-96, vol. I, tavle XIV, XV, tekst p. 23-29 (eksemplar på Thorvaldsens Museum, M134); og Les monumens antiiques du Musée Napoléon, vol. I, tavle XV, tekst p. 41-46 (eksemplar på Thorvaldsens Museum, M140).
    Thorvaldsen erhvervede en afstøbning af denne statue, Thorvaldsens Museum L30.

  28. Den antikke skulpturgruppe Laokoon og hans sønner, udført i 1. halvdel af 1. århundrede f.Kr. af tre billedhuggere fra Rhodos: Hagesandros, Athanadoros og Polydoros. Fundet 1506 i ruinerne af de såkaldte Titus-termer, der senere har vist sig at være resterne af Neros Gyldne Hus.
    Se Il Museo Pio-Clementino, descritto da Giambattista e Ennio Qvirino Visconti, T. I-VI, Roma 1782-96, vol. II, tavle XXXIX, tekst p. 73-79 (eksemplar på Thorvaldsens Museum, M134); og Les monumens antiiques du Musée Napoléon, vol. II, tavle 62, tekst p. 131-140 (eksemplar på Thorvaldsens Museum, M140).

  29. Den såkaldte Belvederiske torso er et hellenistisk arbejde signeret Apollonios, søn af Nestor fra Athen. Tidligere blev den anset for at være en statue af Herkules, se Il Museo Pio-Clementino, descritto da Giambattista e Ennio Qvirino Visconti, T. I-VI, Roma 1782-96, vol. II, tavle X, p. 16-19 (eksemplar på Thorvaldsens Museum, M134). Nu menes det, at den snarere forestiller en silen.
    Se iøvrigt Les monumens antiiques du Musée Napoléon, vol. II, tavle 37, tekst p. 81-82 (eksemplar på Thorvaldsens Museum, M140).
    Thorvaldsen erhvervede en afstøbning af denne statue, Thorvaldsens Museum, L55.

  30. Der hentydes formentlig til de syv musestatuer, der blev fundet i Tivoli sammen med statuen af Apollon Chitharista, samt flere andre beslægtede musestatuer i Vatikanet. Se Il Museo Pio-Clementino, descritto da Giambattista e Ennio Qvirino Visconti, T. I-VI, Roma 1782-96, vol. I, tavle XVII-XVIII og Les monumens antiiques du Musée Napoléon, vol. I, tavle 21, 24, 27, 33, 34, 35, 37, 38.
    Thorvaldsen erhvervede en afstøbning af den siddende Urania, astronomiens muse, Thorvaldsens Museum, L42.

  31. Dvs. afstøbninger.

  32. Dvs. kunstværker.
    Thorvaldsen staver ordet i dette udkast på tre forskellige måder:
    kunverkke, kunzvaker og konst vekker.
    Både fejlstavningen og inkonsistensen synes at være et godt eksempel på Thorvaldsens ordblindhed, se referenceartiklen om Thorvaldsens tale- og skriftsprog.

  33. Bartolig er overstreget. Det drejer sig formentlig om en publikation af billedhuggeren Lorenzo Ghibertis (1378-1455) broncedøre til Baptisteriet i Firenze. Det er ganske rigtigt ikke kobberstikkeren Pietro Santo Bartoli (1635-1700), der har stukket plancherne i det nævnte værk. Da Thorvaldsen omtaler publikationen som et af de nye kobberværker, er der nemlig næppe tvivl om, at han mener: Die bronzerne Thüre des Baptisteriums S. Giovanni in Florenz, gez. und radirt von Feodor Iwanowitsch, Kalmuk. Herausgegeben in Rom von H. Keller, Bildhauer, 1798. Et eksemplar af dette værk findes på Thorvaldsens Museum, M275.
    Fedor Iwanowitsch er iøvrigt repræsenteret i Thorvaldsens samlinger med 9 tegninger D789-D797.

  34. Dvs. aftegnede.

  35. Skal formentlig være Tommaso Piroli. Bogudgivelsen er muligvis: T. Piroli: Le antichità di Ercolano, vol. I-IV, Roma 1789-1807. Udgivelsen findes på Thorvaldsens Museum, M121.

  36. Samme forfatter, dvs. Piroli.

  37. Det er uvist hvilken suite af basrelieffer, der refereres til.
    Der er ikke tale om tidlig subskriptionsudgivelse af Georg Zoëgas Li bassirilievi antichi di Roma, der udkom i sin helhed 1808 med kobberstik af omtalte Tommaso Piroli.
    Det havde dog allerede fra 1790’ernes slutning været på tale at udgive Zoëgas skrifter om basrelieffer, men i et brev af 16.5.1800 skriver Zoëga, at han stadig afventer en afklaring af situationen, se A.D. Jørgensen: Georg Zoega. Et mindeskrift, København 1881, p. 160-161.

  38. Dvs. kunstværker.
    Thorvaldsen staver ordet i dette udkast på tre forskellige måder:
    kunverkke, kunzvaker og konst vekker.
    Både fejlstavningen og inkonsistensen synes at være et godt eksempel på Thorvaldsens ordblindhed, se referenceartiklen om Thorvaldsens tale- og skriftsprog.

  39. Dvs. justitsrådens.

  40. Dvs. kunstværker.
    Thorvaldsen staver ordet i dette udkast på tre forskellige måder:
    kunverkke, kunzvaker og konst vekker.
    Både fejlstavningen og inkonsistensen synes at være et godt eksempel på Thorvaldsens ordblindhed, se referenceartiklen om Thorvaldsens tale- og skriftsprog.

  41. Dvs. Baptisteriet i Firenze. Thorvaldsen hentyder sandsynligvis til Die bronzerne Thüre des Baptisteriums S. Giovanni in Florenz, gez. und radirt von Feodor Iwanowitsch, Kalmuk. Herausgegeben in Rom von H. Keller, Bildhauer, 1798, se noten ovenfor.

Sidst opdateret 17.07.2017