Tidligst 23.3., senest sommer 1803

Afsender

Finelli & Keller

Afsendersted

Rom

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Dateringsbegrundelse

Kontrakten er ikke dateret ved første underskrivelse, men datoen må ligge efter d. 23.3.1803, hvor Jason med det gyldne skind, A822, som kontrakten omhandler, med sikkerhed er bestilt skriftligt. Aftalen om levering og grovtilhugning af marmorblokken kan derfor ikke ligge forud for denne dato. Allerede 2. september 1803 skrev Thorvaldsens mentor, arkæologen Georg Zoëga til baron Herman Schubart: “L’ébauchement du Jason est très avancé […]”. Jason var altså allerede i starten af september 1803 ved at blive udhugget af Finelli og Keller, og marmorblokken har derfor været Thorvaldsen i hænde senest i løbet af sommeren 1803, da udhugningen ellers ikke kunne være så fremskreden. Læs mere om dette i referenceartiklen om bestillingen.

Resumé

Thorvaldsens kontrakt med billedhuggerne Pietro Finelli og Heinrich Keller om at levere en marmorblok og udføre det indledende huggearbejde på blokken i forbindelse med udførelsen af Jason med det gyldne skind, A822, i marmor. Desuden regnskab over de udbetalte rater og prislister for billedhuggerarbejde.

Dokument

Sottoscritto Alberto Torvaldsen Scultore Danese e Pietro Finelli e Enrigo Keller Scultori si obbligamo vicendevolmente, di procurare al detto A. Torvaldsen un marmo statuario dell’ ottima qualitá senza macchie nottabileI per quanto si può vedere prima di lavorarlo, si obbligamo inoltre di tirare a ñreII spese il detto Pezzo allo studio suo situato in Piazza Barberini al vicolo della catenaIII di metterlo in opera e di ridurre al punto della gradinaIV la statua del Giasone fatta ed inventata dallo scultore TorvaldsenV al punto che sia ben ritrovata in tutte le parti sueVI per il prezzo convenuto da ambe le parti di seicento cinquanta Piastre romaneVII, tra marmo, tiro e sbozzatura coll’ obbligo di dare a Conto alli scultori Finelli e Keller trecento piastre per le spese occorenti ed il resto della somma per quanto si converrá. In fede diciòVIII. La Statua deve essereIX

B. Thorvaldsen
Pietro Finelli
Enrigo Keller

[Ny side:]

Sottoscritti abbiamo ricevuto a Conto trecento ScudiX
Enrigo Keller
Pietro Finelli
e più a di 28 AgostoXI [h]o ricevuto Piastre Cento cinquanta ed in fede dicoXII piastre 150
Enrigo Keller
Pietro Finelli
e più a di 8 Marzo 1805, ho ricevuto piastre cento ed in fede dico PieXIII100 -
Pietro Finelli
e più a d 2 Magio 1806 ho ricevuto piastre venticinque ed in fed[e] dXIV PXV. – 25 -
Pietro Finelli
e più a di 26 Giugno 1806 ho ricevuto Piastre venticinque, eda in fede dico P. 25
Pietro Finelli

[På bagsidenXVI med Thorvaldsens hånd, sandsynligvis uden direkte forbindelse til kontrakten vedr. Jason:]

Per la formatura in gessoXVII ––– SXVIII 4
per il MarmoXIX –––––––––––––––– 10 a 12 piastre
per abozzarlo cavarlo delle puntiXX 8
per redurlo a scarpelloXXI –––––––– 20
per il pietusgiXXII ––––––––––––––– 5


Per formare un Busto[ ]in[ ]gessoXXIII 5
per il Marmo ––––––––––––– 12-15
per cavarlo delle pareti(?) –––––– 10
per redurlo a scarpello ––––– 25
per il piediugi ––––––––––––– 6

Generel kommentar

Som det ses, udbetalte Thorvaldsen i alt ifølge kvitteringerne på denne kontrakt 600 scudi/piastre. Betalingen af de resterende 50 piastre af de aftalte 650 foregik formentlig i perioden 13.9.1806-3.1.1807 – se disse ugentlige kvitteringer fra Finelli.

Dokumentet er interessant, bl.a. fordi det dokumenterer beliggenheden af Thorvaldsens daværende værksted, store dele af arbejdsgangenJason, A822, samt, omend lidt mere usikkert, den antagelig tidlige datering for påbegyndelsen af marmorversion af billedhuggerens gennembrudsværk. Herudover giver dokumentets påtegninger et billede af datidens priser på billedhuggerarbejde. Interessant er det også at sammenholde denne kontrakts udgifter med prisen for den færdige statue af Jason, jf. kontrakten mellem bestilleren Thomas Hope og Thorvaldsen, fordi man derved får indblik i Thorvaldsens måde at prissætte sine værker på: summen af de reelle udgifter til materialer, løn og transport gangedes omtrent med to, og Thorvaldsens andel svarede dermed til det samme beløb som de ovennævnte udgifter. Se evt. referenceartikel for mere uddybende herom.

Det lader ikke til, at bagsidens prislister har nogen direkte sammenhæng med forsidens kontrakt vedr. statuen af Jason, A822, omend det er sandsynligt, at det netop er Finellis og Kellers priser, der står opført.

Arkivplacering

m27, nr. 1

Thiele

Delvis gengivet hos Thiele I, p. 244-245.

Andre referencer

Emneord

Værker

A822 Jason med det gyldne skind, 1803, inv.nr. A822
A52 Jason med det gyldne skind, 1802-1803, inv.nr. A52

Kommentarer

  1. Marmorudgaven af Jason, A822, er trods dette udtrykkelige ønske om det modsatte, plettet pga. mørke gennemløbende årer i marmoret. Man må gå ud fra, at disse, jf. kontrakten, ikke har været synlige ved leveringen af marmorblokken. Måske har opdagelsen af disse årer været medvirkende årsag til, at Thorvaldsen ikke syntes at have været tilfreds med statuen, jf. Thiele 1831, note 94, p. 159, og J.B. Dalhoff, Et liv i Arbejde, København 1915-16, p. 222, der dog lægger vægt på fraværet af Thorvaldsens selvstændige ideer i værket. Se også referenceartiklen om Jason og Hopes bestilling for mere herom.

  2. Betydningen af dette er uklar, sandsynligvis en forkortelse for nostre (vores), dvs. a nostre spese, altså for vores [Finellis og Kellers] regning. Transportudgifterne skulle kort sagt ikke lægges oveni de aftalte 650 piastre.

  3. Kontrakten dokumenter her med sikkerhed, at det var på denne adresse, Thorvaldsens værksted befandt sig, og Jason blev udført. En tidligere omtale af antagelig samme værksted ses i Hopes kontrakt med Thorvaldsen. Se evt. listen over Thorvaldsens værksteder.

  4. Dvs. hugget frem til det stadie, hvor statuen er behandlet med et tandjern og kun mangler udarbejdelsen af de fineste detaljer. Udtrykket klarlægger tydeligt den typiske arbejdsgang i Thorvaldsens værksted, se evt. referenceartikel om Thorvaldsens værkstedspraksis for mere herom.

  5. Dvs. en datidig formulering om Thorvaldsens ophavsret til Jason med det gyldne skind, A822 (marmor) og A52 (originalmodel i gips): Finelli og Keller udførte det basale arbejde, men kunne ikke af den årsag kalde sig ophavsmænd til statuen. Se evt. referenceartikel om Thorvaldsens værkstedspraksis.

  6. Denne linje er indskudt mellem de øvrige og må forstås som en uddybelse af det førstnævnte “al punto della gradina”, se derfor kommentar hertil ovenfor.

  7. Dvs. romerske piastre, se evt. referenceartikel om datidens møntenheder.

  8. Dvs. dico, siger. Her i forbindelse med udtrykket in fede dico, som kan oversættes med på tro og love eller tilsvarende højtidelig erklæring. Udtrykket ses også brugt i regnskabssammenhænge som nedenfor i kontrakten, hvor Finelli og Keller kvitterer for Thorvaldsens udbetalinger til dem. Udtrykket kan der bedst oversættes med det danske “siger og skriver”, hvilket underbygges af de to måder at skrive det modtagne beløb på – først med bogstaver og siden med tal.

  9. Det vides ikke, hvad denne sætning skulle være udmundet i – muligvis en tidsfrist for arbejdets udførelse eller lignende.

  10. Denne udbetaling faldt antagelig i umiddelbar forbindelse med kontraktens tegnelse, jf. den omtalte udbetaling på 300 piaster, der skulle falde først til brug ved billedhuggernes løbende udgifter.
    Scudi synes i øvrigt her brugt i samme betydning som piastre. Samme veksling ses også i prislisten nedenfor samt i andre af Thorvaldsens breve, se eksempelvis hans brev til Charlotte Schimmelmann af 22.10.1808, hvor dog også tidsforskydning kan spille en rolle. Beløbet i scudi er mindre værd, eftersom scudoen er en grosso mindre værd end en piastre, se evt. referenceartikel om møntenheder.

  11. Årstallet for udbetalingen af denne anden rate er ikke angivet, men det kan kun være enten 1803 eller 1804, da den tredje rate betales 8.3.1805, jf. nedenfor i brevet. Højst sandsynligt er der tale om 1803, se referenceartiklen om bestillingen for mere herom.

  12. Dvs. dico, siger. Her i forbindelse med udtrykket in fede dico, som kan oversættes med på tro og love eller tilsvarende højtidelig erklæring. Udtrykket ses også brugt i regnskabssammenhænge som nedenfor i kontrakten, hvor Finelli og Keller kvitterer for Thorvaldsens udbetalinger til dem. Udtrykket kan der bedst oversættes med det danske “siger og skriver”, hvilket underbygges af de to måder at skrive det modtagne beløb på – først med bogstaver og siden med tal.

  13. Kort for piastre. Se evt. hertil referenceartiklen om møntenheder.

  14. Kort for dico, jf. ovenfor.

  15. Kort for piastre. Se evt. hertil referenceartiklen om møntenheder.

  16. Listerne på denne side synes at være overslag over, hvad de nævnte ydelser koster, altså en form for prisliste. Der kan enten være tale om Finelli og Kellers priser, hvilket ville give god mening, eftersom listerne er påført samme ark som kontrakten med billedhuggerne. Der kan dog også være tale om priserne i Thorvaldsens værksted generelt. Den sidste liste omhandler med sikkerhed udførelsen af en buste, og da den første er stort set enslydende, blot med lidt højere priser, må man antage, at der også her er tale om priserne for arbejdet med en sådan. Prisforskellen kan eventuelt forklares ved tidsforskydning de to påtegnelser i mellem – eller snarere, ved at der var tale om en buste i hhv. naturlig og kolossal størrelse. Der lader således ikke til at være en direkte sammenhæng med Thorvaldsens kontrakt vedr. Jason, A822, på dokumentets første side og disse prislister. For mere uddybende om Thorvaldsens værkstedspraksis se evt. referenceartikel herom.

  17. La formatura in gesso må omfatte afformningen af lermodellen og støbningen af originalmodellen i gips.

  18. S for Scudi – muligvis også her en sammenblanding mellem møntenhederne scudi og piastre, jf. første afdrag ovenfor.

  19. Marmo må dække over den faktiske marmorblok, altså materialeudgifter.

  20. Posten dækker over den arbejdsproces, hvor gipsmodellens form overføres til marmorblokken vha. talrige, nøjagtigt afsatte punkter, hvorefter marmoreksemplaret groft tilhugges ud fra disse.

  21. Dvs. det lidt finere arbejde, hvor en assisterende billedhugger vha. forskellige mejsler og jern hugger marmoreksemplaret endnu mere til, således at kun den sidste fintilpasning og efterpolering mangler. Herefter tager mesteren selv over igen. Se referenceartiklen om Thorvaldsens værkstedspraksis for mere herom.

  22. Ordet giver ingen umiddelbar mening og må være stavet forkert jf. også den efterfølgende liste. Pietusgi/piediugi er sandsynligvis en afledning af piede (dvs. fod) og må henføre til enten piedistallo (sokkel) eller pieduceo (rund fod). Else Kai Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, vol. I, København 1963, p. 298, nævner således, at der med pieduceo menes en rund fod, mens en piedestallo betegner en sokkel.

  23. Busto in gesso er skrevet ud i ét – uden mellemrum.

Sidst opdateret 26.09.2018