15.5.1807

Afsender

C.F. Hansen

Afsendersted

København

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Slotsbygningskommisionen vil sende et forskud på 1000 scudi til Thorvaldsen. Hansen foreslår, at statuerne af Solon og Lykurgos til Råd- og Domhusets facade udføres i travertin i fuld størrelse. Han beder Thorvaldsen sende en tegning af statuerne og en pris til godkendelse. Hansen udbeder sig også modeller til facadereliefferne.

Dokument

Kiøbenhavn den 15de May 1807

Høÿstærede Herr Professor,

Med Dags Posten vil De bekomme et Brev fra CommissionenI, vor i Dem bliver tilkiende givet, at efter Deres til mig yttrede ØnskeII, haver det Kongelige Banko ContoirIII truffet den Foranstaltning, at hos en Banquie i Rom, bliver Aabnet Dem en Credit af 1000 Schudi, som De Sucsesive kan hæve. Jeg talte nyelig med Grev SchimmelmannIV, som sagde mig, at Herr Professoren havde yttret det Ønske, at de omskrevne 2de StatuerV til Raadhuuset, Solon og Lecourbe, maatte blive af Marmor i Stæden for af Sandsteen, hvilken Konstner vilde eÿ være af samme Meening, naar man ey behøvede at tage den Størere Bekostning i Betragtning, vie maa immer tænke paa gode Herr Professor, at det lille, men lykkelige Danmark, er vores Fædreneland, ieg som Architect er glad ved naar ieg til Prydelse paa denne Bygning, kan opnaa at faa disse Figurer af Sandsteen. i sær naar de kommer fra Deres Haand. Men der er siden min sidste Skrivelse faldet mig den Tanke ind, at i stæden for ModellerneVI, Ønske ieg at De vilde paatage Dem at forfærdige Figurerne efter den Opgivne Størelse, af den saakaldete Travertin Steen. Det er mig eÿ ubekiendt, den haver mange Poris, og SmaahullerVII, mens disse vilde let lade sig tilstoppe. i sær naar den bestskikkede blev udsøgt. De som staar paa Colonaden af Petri KirkeVIII, er jo af denne Steen. og saa vidt ieg Errindrer er der nogen i Mellem, der er temmelig Vel Arbeydede Man vilde nok kunde finde en Leÿlighed, at faa dem fra Livorno hertil, de kan jo giøres af flere Stykker, Og maaske naar en af vore Fregatter gik til Middelhavet, kunde man paa denne maade faa dem her til. Der haver De dog alle tidsens bedre Leÿlighed at faa dem Arbeÿdete, end vie her, saaledes at De blodt behøver, at ligge Deres Mester Haand paa dem til sidst, Og de bliver derfor vist eÿ kostbarere, med Transport og alt, end de vilde komme os, naar vie efter Deres Modeller lod dem giøre herIX. Dersom De finder denne min Tanke rigtig, saa behøver De ey at sende Modeller herover til den. Men i dette tilfælde vilde en liden Tegning være tilstrækkelig for Commissionen for at erholde Kongelig Aprobation derpaa. Og med samme maatte ieg tillige udbede mig den Ongefære Pries, som De troer at de vilde komme til at Koste. Modellet til BasrilieffenX i den Store Frontespids som skal forfærdiges af Stuck, længes ieg meget efter, da Portalet vil til Efter Aaret være Opført. De runde BasriliefferXI Over Figurerne, Ønskede ieg og at De efter Deres Opgivne Idé vilde giøre i Rom, jeg frygter kuns for at det vilde være forlænge, og i dette tilfælde udbeder ieg mig blot et paar smaa Modeller hertil, heller blot en Tegning som der kunde Arbeyes efter. Nu havde ieg for denne gang eÿ mere paa Hiertet end at forsikkre Dem om at ieg med sand Hoÿagtelse haver den Ære at forblive Herr Professorens

erbødigste Tienere
C F Hansen

Oversættelse af dokument

Copenhagen, May 15th 1807

Honoured Professor,

By today’s mail you will receive a letter from the Building Commission for Christiansborg Palace in which you will be informed that according to the wish you expressed to me the Royal Bank has taken measures so that at a bank in Rome a credit of 1000 Scudi will be opened for you which you may draw successively. Recently I talked to Count Schimmelmann who told me that you, Sir had expressed the wish that the mentioned two statues for the town hall, Solon and Lecourbe, should be of marble instead of sandstone. Which artist would not be of the same opinion if you did not need to consider the greater expenses. We must always remember, good Professor, that the small but happy Denmark is our native land; as an architect I am pleased when I for decoration on this building can achieve to get these figures of sandstone, especially when they are coming from your hand. However, since my last letter it has occurred to me that instead of the models, I should like you to take upon yourself to make the figures according to the given size from the so-called travertine stone. I am not unfamiliar with the fact that it has many pores and small holes, but these would easily be blocked especially when the best suitable sort was chosen. Those on the colonnade of St. Peter’s are made of this stone and as far as I remember there are some of which are worked at rather well. It would surely be possible to find a way to get them from Leghorn to this place, they can be made of several pieces, and perhaps when one of our frigates went to the Mediterranean they could in this way come here. There you will have all the better opportunities to have them completed than we would here, so that you finally only need to apply the finishing touches; and so they will not be more expensive with transport and everything than they would be for us when we had them made here after your models. If you find that my thought is acceptable then you need not send models over here for it. In that case a small drawing would be sufficient for the Commission to obtain royal approval on this. On the same note I would have to ask for the estimated price, that you think they would be costing. The model for the bas-relief in the large pediment, which is to be made in stucco is much wanted by me as the portal will be done by autumn. The round bas-reliefs above the figures I wished you to make in Rome according to your idea, but I fear that it will take too long and, in that case, I merely ask for a couple of small models or only a drawing to work from. Now I have no more to say for this time but assure you that with great esteem I have the honour to remain the Professor’s

benevolent servant,
C F Hansen.

Generel kommentar

Dette brev affødte stærk modvilje fra Thorvaldsen og er sandsynligvis årsag til, at facadeudsmykningen til Domhuset på Nytorv i København aldrig blev til noget.
Se mere herom i Bestillingen til Råd- og Domhuset.

Arkivplacering

m2 1807, nr. 7

Thiele

Thiele II, p. 82-84.

Emneord

Personer

Kommentarer

  1. Se brev af 16.5.1807 fra Slotsbygningskommissionen, som varetog opførelsen af både Domhuset og Christiansborg.
    Se mere herom i Bestillingen til Råd- og Domhuset og Bestillingen til Christiansborg.

  2. Thorvaldsen havde i sit brev af 16.2.1807 bedt om et forskud på 1000 piastre / scudi til de opgaver, Hansen havde bedt ham om at løse.

  3. Dvs. det kongelige danske bankkontor i Altona, se brev af 16.5.1807 fra Slotsbygningskommissionen. Overførslen af penge til Rom gik via Altona sandsynligvis fordi, man kunne undgå kurstab ved at veksle til valutaen hamburger banco, se mere herom i Møntenheder og evt. Veksler.

  4. Dvs. den danske stats- og finansminister Ernst Schimmelmann. Han var blevet inddraget i sagen om materialevalget til de to statuer, der nævnes i det følgende, fordi Thorvaldsens gode ven, den danske diplomat i Italien Herman Schubart havde skrevet til til sin søster Charlotte Schimmelmann og bedt hende tale med sin mand Ernst om billedhuggerens ønsker.
    Se Schubarts brev af 9.3.1807.

  5. Dvs. statuerne af Solon og Lykurgos, som Hansen bestilte til Domhusets facade, se hans brev af 31.12.1806.
    Den atheniensiske statsmand Solon (ca. 638 – ca. 560 f. Kr.) blev kaldt en af oldtidens syv vise og er kendt for citatet: Intet i overflod.
    Lykurgos var vistnok en historisk person fra 700-tallet f. Kr. og kendt for sin lovgivning i Sparta.
    Ingen af statuerne blev til noget pga. den uenighed om materialevalget, som Hansen diskuterer i det følgende.
    Se mere i Bestillingen til Råd- og Domhuset.

  6. Hansen havde i sin oprindelige bestilling af 31.12.1806 foreslået Thorvaldsen at udføre statuerne som modeller, som så kunne skaleres op i fuld størrelse i København af en anden billedhugger.

  7. Travertin er en kalksten, der ganske rigtig er præget af mange huller. Uanset, at Hansens forslag var motiveret af forståelige sparehensyn, så provokerede forslaget Thorvaldsen så meget, at han afslog at gå ind på det.
    Se mere herom i Bestillingen til Råd- og Domhuset.

  8. Dvs. Gian Lorenzo Berninis (1598-1680) kolonnade, der omkranser Peterspladsen. Øverst på kolonnaden ses talrige statuer, der ganske rigtigt er udført i travertin, som Hansen nævner i det følgende.
    Det gælder også statuerne af Kristus og de tolv apostle, der kroner selve facaden af Peterskirken.

  9. Hansen hentyder her til, at Thorvaldsen 6.3.1804 havde opnået tilladelse til at forblive i Rom på ubestemt tid, selvom han som Kunstakademiets stipendiat – formelt set – skulle have vendt tilbage til København. Det var i stedet tanken, at han skulle udføre opgaver for den danske stat i Rom – som fx denne.
    Se mere om dette i Thorvaldsens forbliven i Rom omkring 1803-1804.
    Hansen forsøger også at gøre ideen om at udføre statuerne i travertin mere spiselig for Thorvaldsen: Han skal nu ikke fremstille små modeller af statuerne, som så skulle udføres af andre i fuld størrelse i København.
    Ingen af delene var imidlertid acceptable for Thorvaldsen, se mere herom i Bestillingen til Råd- og Domhuset.

  10. Dvs. den model til relieffet i frontispicen / gavlfeltet på Domhusets facade, som Hansen havde bestilt i sit brev af 31.12.1806.
    Thorvaldsen fik aldrig færdiggjort et relief hertil. Feltet står i dag tomt, men han fremstillede dog udkastet Jupiter, Minerva og Nemesis, som i 1822 antagelig blev til A316. Dette udkast blev i stedet anvendt til trekantsgavlen på facaden af Christiansborg. Se mere om dette i Bestillingen til Råd- og Domhuset og Bestillingen til Christiansborg.

  11. Dvs. to runde relieffer, der også var tiltænkt Domhusets facade. Disse medaljoner blev heller aldrig fremstillet. Forklaringen er igen antagelig Hansens skrabede budget, se Bestillingen til Råd- og Domhuset.
    De runde felter, hvor medaljonerne skulle have siddet, kan stadig ses i dag – tomme – på Domhusets facade.

Sidst opdateret 20.05.2019