Arkivet, Thorvaldsens Museum

Kommentar til 15.5.1807

Hansen hentyder her til, at Thorvaldsen 6.3.1804 havde opnået tilladelse til at forblive i Rom på ubestemt tid, selvom han som Kunstakademiets stipendiat – formelt set – skulle have vendt tilbage til København. Det var i stedet tanken, at han skulle udføre opgaver for den danske stat i Rom – som fx denne.
Se mere om dette i Thorvaldsens forbliven i Rom omkring 1803-1804.
Hansen forsøger også at gøre ideen om at udføre statuerne i travertin mere spiselig for Thorvaldsen: Han skal nu ikke fremstille små modeller af statuerne, som så skulle udføres af andre i fuld størrelse i København.
Ingen af delene var imidlertid acceptable for Thorvaldsen, se mere herom i Bestillingen til Råd- og Domhuset.

Sidst opdateret 21.11.2014