20.5.1831

Afsender

Karl Wilhelm Wach

Afsendersted

Berlin

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Dateringsbegrundelse

Dag og måned fremgår af brevet, men ikke år. Thiele, op. cit., sætter det til 1829, men det er forkert. Det var først 11.6.1829, at Wilhelm von Humboldt indviede Thorvaldsen i sine tanker om at placere Håbets gudinde på søjlen, og han diskuterer emnet med sine børn 10.7.1830. I Kjøbenhavns-Posten, Femte Aargang, No. 182, 1831 omtales monumentet som færdigt. Ergo må året være 1831.

Resumé

Wach fortæller, at Tiecks kopi af Håbets gudinde d.d. er blevet sat op på toppen af den granitsøjle, der er Caroline von Humboldts gravmonument i haven ved Schloss Tegel. Kunstnerkolleger og familiemedlemmer var til stede, og Wach kunne have undt Thorvaldsen at være med. Skulpturen har en herlig virkning på stedet.

Dokument

Sehr werther theurer Freund!

Heute d. 20’. May ist eine wohlgelungene CopieI ihrer Spes von Marmor in TegelII auf die schöne Granit=Säule welche zum Monument d. Fr. v HumboldtIII gehört aufgestellt worden. SchinkelIV, RauchV, TiekVI, ich, LengrichVII u d. FamilieVIII waren dabey zugegen u gern hätte ich Ihnen ein Stündchen unter uns gegönnt. Sie würden große Freude gehabt haben, die schöne Wirkung dieses herrlichen Werkes an Ort u StelleIX zu sehen. Viel haben wir Ihrer gedacht. Herzliche Grüße von HumboldtX u Rauch, Tiek u Schinkel. Grüßen Sie Casa ButiXI von mir auf das freundlichste so wie Schadow’sXII u Familie.
Mit herzlicher alter Freundschaft u aufrichtiger Verehrung verbleibe ich von ganzem Herzen der Ihrige

W. Wach.

Arkivplacering

m14 1829, nr. 147

Thiele

Gengivet hos Thiele III, p. 377.

Personer

Værker

A47 Håbets gudinde, 1817, inv.nr. A47

Kommentarer

  1. Kopien var blevet udført af den tyske billedhugger Christian Friedrich Tieck.

  2. Håbets gudinde, jf. originalmodellen A47. Denne skulptur, som Caroline von Humboldt var en stor beundrer af og bestilte i marmor hos Thorvaldsen, blev opsat i “Das blaue Kabinett” på Humboldt-slægtens familiesæde Schloss Tegel ved Berlin, hvor den endnu står. Når den her kaldes Spes, er det, fordi den skriver sig ind i en klassisk allegorisk tradition for at fremstille håbet (lat.: spes) som en ung kvinde med en granatæbleblomst. Som det fremgår af brevet kopierede billedhuggeren Christian Friedrich Tieck Thorvaldsens værk, således at en kopi af Håbets gudinde kunne sættes op på gravmælet.

  3. Dvs. Frau von Humboldt, den tyske kunstsamler, mæcen m.v. Caroline von Humboldt.

  4. Den tyske arkitekt Karl Friedrich Schinkel, der havde udformet gravmonumentet bortset fra – netop – Håbets gudinde på dets top. Schinkel var også arkitekten bag Schloss Tegel i sin nuværende form (1820-1824).

  5. Den tyske billedhugger Christian Daniel Rauch.

  6. Den tyske billedhugger Christian Friedrich Tieck.

  7. Den tyske maler Heinrich Lengerich.

  8. Dvs. Caroline von Humboldts familie, herunder Wilhelm von Humboldt, og givetvis nogle af parrets fem overlevende børn (de fik i alt otte).

  9. Gravmælet står i bunden af slotshaven op mod en skovtykning. Omkring det har en lang række familiemedlemmer efterhånden også fået deres grave, så der er tale om en lille familiekirkegård ved Schloss Tegel.

  10. Den tyske sprogforsker Wilhelm von Humboldt, Caroline von Humboldts ægtemand og bestiller af hendes gravmonument.

  11. De øvrige beboere i Casa Buti, dvs. værtsfamilien Buti og de logerende kunstnere, se oversigten Thorvaldsens bofæller i Casa Buti.

  12. Den tyske maler Wilhelm Schadow.

Sidst opdateret 20.03.2020