November 1843

Afsender

Christine Stampe

Afsendersted

Nysø

Modtager

Omnes

Dateringsbegrundelse

Dette afsnit af Stampes erindringer beskriver begivenheder, der kan tidsfæstes til November 1843.
Men erindringerne blev først nedfældet i denne form i månederne efter Thorvaldsens død 24.3.1844, sandsynligvis på grundlag af dagbogsnotater fra dengang, begivenhederne fandt sted. Teksten kan altså i løbet af denne proces have undergået redaktionelle ændringer og/eller erindringsforskydninger, så dateringen skal tages med et gran salt.
Dateringen af erindringerne drøftes nærmere i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.

Resumé

Christine Stampes manus til hendes erindringer om Thorvaldsen. Dette er 52. del af i alt 60.

Dokument

[side 275]

[fortsat…]I

Imidlertid havde vi meget travelt paa Nysøe med tilberedelser til Thorvaldsens 73 Aarige fødsels dagII, der blev instuderet Aprilsnarrene hvor alle vore kiere Naboer bidrog til paa det beste, der var fr: WulfIII, fr: NeergaardIV og fr: RabenV, osv ‒ en 12 til 14 i Tallet, som mødtes oppe paa Sahlen paa Nysøe til Prøverne[.] her var et lille Theater opført, og Klaveret bragt op[.]

[side]

27
Nu havde jeg min ulykke med at forhindre at Thorv: skulde mærke noget, jeg sad nu gierne hver Aften og spillede Lotterie med ham og naar en Vogn kiørte frem for døren enten for at hente eller bringe, nogle af de prøvende Giæster, saa gav jeg mig gierne til at synge, eller skrabe med stoelen for at Thor ikke skulde høre noget[.] da nu den rette dag kom[,] AndersenVI, Carl StampeVII og SøstreneVIII vare kommen herud ‒ om Morgenen blev Thorv: hentet ned til frokost bordet af heele Sælskabet og der blev med følgende SangIX af Andersen afsunget xx
saa kom Præstøe HonoratioresX, og saa frue HarboeXI osv ‒ og gratulerede, flagene veiede Naturligvis, overalt; ‒ til Midag var vore Naboer samlede, og vi havde medfølgende SangXII af SøtoftXIII xx (: Søtoft skiønt syg, var her til alle Prøver, og tog deel med Lune og vittighed i all vores Glæde ) han spillede [el]skerens RolleXIV det var nok siste gangXV han ret var munter og giorde alt med:)
Efter Bordet var det værste at styre Thor: thi fr Raben havde han bedet om at spille, dog hun havde sagt hun havde drukket formeget Schampagne, saa hun var nød at tage sig en lille Luuer (og NB hun maatte op og Klæde sig til forestillingen, hvor hun gav elskerindens ParthieXVI[.] Thorv opfordrede nu Andersen til at Læse et Eventyr for Sælskabet, og A: havde ondt ved at nægte det, dog jeg forpurrede det, ved et eller andet Paaskud af frygt for han skulde lade de spillende i stikken (han havde paataget sig at være Instruktør[.] vi kiender Andersen naar han skal læse for af sit eget; ‒ jeg gik frem og tilbage da man ogsaa behøvede mig ved Theatret

[side]

28
saa Thorvaldsen snart mærkede at han var allene af Huusets folk nede blandt giæsterne, og nu blev han ganske uroelig, [“]men for Gud skyld[,”] sagde han til mig[, “]hvor bliver de af[,”] og han anstrængede sig at giøre Honøer for de fremmede, som bragte ham omXVII hans sedvanlige Luur[.] den lille kiere Mand, senere sagde han mig, at han ordentlig skammde sig paa mine Vegne, og var bange at jeg var listet mig til at faae en lille Luur lige som frue Raben da han kiendte mit sove Hierte, hvorfor han altid kaldte mig dormilloneXVIII, og nu var det ordentlig rørende at see hvordan den kiere anstrængte sig for at skiule for Giæsterne at jeg og fleere vare borte; endelig kommer jeg ned og siger til ham om han vil give fru Neergaard armen, og gaae op paa Sahlen[.] han springer munter op, og siger: [“]hvad nu skal vi have os en dands?[”] og han troede virkelig at der skulde dandses, til han kom op og saa Theatret og hvor han blev meget forundret over at alle disse Anstalter kunde gaae uden at han havde mærket det aller minste, nu fulgte han troelig med stykket og loe, og morede sig fortreffelig, og forsikkrede at han for første gang ret forstod dette stykke, thi skiønt han havde seet det paa det Kongelige saa var Orschesteret imellem og han hørte ikke rigtig grantXIX. (senere gik han og Andersen og jeg exspre i det Kongelige for at sammen ligne, og vi vare Enige om at nogle af vore Skuespillere vare lige saa gode, og Andersen sagde: [“]Give vi blodt havde en saa God Hans MortensenXX paa det Kongelige[,”] det var GrønvaldXXI :) Stykket endte med en Sang hvori Tilskuerne og toge deel og man dandsede ned til Aftens Maaltiden[.] Efter denne, giorde Andersens 2 a 3 Eventyr som han fremsagde [med] meget god Efekt, og Lykke[.]

[side]

29
Dagen endte glad og fornøielig for en hver, dog Thorvaldsen, var, som sed vanlig kuns alt for taknemlig, han erkiendte altid med rørelse, og ømhed, den kierlighed, man viste ham, og hans Gamle MutterXXII fandt han var altid for god mod ham.
De paafølgende DageXXIII Arbeidede Han rask væk, og saa vare der Giæste bud hos Amtman NeergaardsXXIV, og hos RabensXXV, og WulfesXXVI, og heer; Alt samen i Anledning af frue Smith’sXXVII Afreise, dog overalt blev den [hos] os [og] alle saa kieres Skaal drukket hvor vi kom, og hvor han var, var han den første, og man blev glad, blodt ved at see det elskelige Aasyn, I disse Dage læste jeg nogle af IngemansXXVIII Romaner for ham, Arbeidet gik altid saa godt fra Haanden sagde han, og disse Dage ere mig uforglemmelige[,] og jeg tænker ofte med Glæde paa den dybe følelse han lagde for dagen ved den leilighed, som ved saa mange andre, og skiønt ofte giorde Narr af mig fordie jeg saa let kom til at græde, saa gik det ham slet ikke bedre[.]

[side]

[siden er blank]

[side]

Damer somXXIX vare Sværmeriske kunde han ikke godt døie, Een havde, stukket en Krands paa Bayrons Byste, og smegtet til, en Anden havde kokketteret med Pognatovskies (jeg troer mer Pf: Thorlasius) medens vi vare i Rom 1842 kom en Engelsk fammille, som havde en ung Pige med (formodentlig en Polakkerinde :) denne faldt i Besvimelse, da man viste hende Pognatovskis den store Hest i Atelieet osv osv ‒

Medens viXXX vare i Rom kom en Eng Hr: af Thorv: bekiendskab, og presenterede mig en GrækerindeXXXI som var Digterinde, hun ønskede at faae bidrag, og hielp af mig for at giøre Thorvaldsens Levnets Beskrivelse[.] Dog Thorv: sagde mig jeg skulde slet ikke inlade [sic] mig med dem, det er Narre, eller sligt sagde han, derimod, bad han mig, og drev ivrig paa, mig at fortsætte min DagbogXXXII og Notere og saa kan De selv senere giøre det meget bedre. ‒
Dette kommer nok best hvor hans Diktate stoer, ‒
i Hans Have har han Plantet 9 store Sypresser ved IngangenXXXIII, som nu ære store

[fortsættes…]XXXIV

Generel kommentar

Dette dokument er en del af det originale manuskript til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen. Afskriften af hele manuskriptet omfatter i alt 60 dele. Denne del er nr. 52.


Stampes erindringer blev udgivet i bogform i 1912 af Stampes barnebarn, Rigmor Stampe. Denne del af den ucensurerede originaltekst svarer til Stampe, op. cit., i den redigerede udgave.

Læs mere om nærværende online-udgivelse af teksten i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.

Teksten er publiceret med støtte fra Ny Carlsbergfondet i regi af digitaliseringsprojektet Kilder til Dansk Kunsthistorie.

Arkivplacering

Thorvaldsens Museums arkiv, inspektørens skrin, nr. 1

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Andre referencer

Emneord

Personer

Kommentarer

  1. Denne del af Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen er fortsættelsen af den foregående del, som kan ses her.

  2. 19.11.1843 fejrede Thorvaldsen sin 73-års fødselsdag på Nysø. H.C. Andersen læste eventyr, og vaudevillen Aprilsnarrene af J.L. Heiberg blev opført.

  3. Dvs. Juliane Lovise Sneedorff (1811-1898), som var gift med den danske godsejer, kunstsamler, jurist, postsekretær, handelsmand Benjamin Wolff. Wolff havde siden 1830 ejet herregården Engelholm, ca. 5 km fra Nysø.

  4. Dvs. Charlotte Louise Elisabeth (1808-1866), née Olsen, som var gift med Johan Ferdinand de Neergaard. Familien Neergaard boede på herregården Lindersvold, syd for Fakse og ca. 10 km fra Nysø.

  5. Dvs. Julie Raben-Levetzau (1809-1880), som var gift med den danske greve, jurist og gehejmekonferensråd Carl Vilhelm Raben-Levetzau. Carl Vilhelm Raben-Levetzau ejede Beldringe gods godt 5 km fra Præstø.

  6. Dvs. den danske forfatter H.C. Andersen.

  7. Dvs. Henrik Stampes yngste bror premierløjtnant Carl Stampe, dvs. baron Frants Valentin Christian Carl Stampe (1806—1880).

  8. I Rigmor Stampe, op. cit., p. 228 er “Søstrene” ændret til “Sønnerne”. Med “Sønnerne” menes antagelig Christine og Henrik Stampes to ældste sønner Henrik og Holger Stampe, som pga. af studier ved universitet var bosat i København.

  9. Dvs. sang af 19.11.1843.

  10. Dvs. fornemmeste personer, mest ansete personer, jf. honoratiores i Ordbog over det danske Sprog.

  11. Antagelig Charlotte Harboe.

  12. Dvs. sang af 19.11.1843.

  13. Dvs. den danske præst og forfatter Nicolai Søtoft.

  14. Dvs. den pæne og slikkede lærer Hr. Zierlich i stykket Aprilsnarrene af J.L Heiberg.

  15. Nicolai Søtoft døde 5.6.1844.

  16. Her menes antagelig den purunge og jomfrulige skolepige Trine i stykket Aprilsnarrene.

  17. At bringe én om noget betyder at berøve én for noget, se under betydning 3 af bringe i Ordbog over det danske Sprog.

  18. Efter italienske dormiglióne, dvs. sovetryne.

  19. Dvs. klart og tydeligt, se betydning 2 af gran i Ordbog over det danske Sprog.

  20. Hans Mortensen var en komisk karakter i Aprilsnarrene.

  21. Af Rigmor Stampe, op. cit., p. 368, n. 21 fremgår det, at den omtalte Grønvold antagelig er identisk med Caroline Mathilde Grønvold (1832-1893), datter af grosserer Hans Christian Grønvold (1788-1852). Hun blev i 1852 gift med godsforvalter Oluf Thomas Emil Finsen (1825-1896).

  22. Dvs. Christine Stampe selv, som havde fået dette kælenavn af Thorvaldsen.

  23. Dvs. dagene umiddelbart efter Thorvaldsens 73-års fødselsdag den 19.11.1843.

  24. Dvs. den danske amtmand Johan Ferdinand de Neergaard. Familien Neergaard boede på herregården Lindersvold, syd for Fakse og ca. 10 km fra Nysø.

  25. Dvs. den danske greve, jurist og gehejmekonferensråd Carl Vilhelm Raben-Levetzau og hans hustru Julie Raben-Levetzau (1809-1880). Carl Vilhelm Raben-Levetzau ejede Beldringe gods godt 5 km fra Præstø.

  26. Dvs. den danske godsejer, kunstsamler, jurist, postsekretær, handelsmand Benjamin Wolff og hans hustru Juliane Lovise Sneedorff (1811-1898). Wolff havde siden 1830 ejet herregården Engelholm, ca. 5 km fra Nysø.

  27. Antagelig Cécile Caroline de Coninck (1789-1857), gift med justitsråd Michael Leigh Smith (1777-1843), der ejede Bækkeskov, en større dansk herregård nord for Præstø. Det vides p.t. ikke, hvor de Conincks rejse gik hen.

  28. Dvs. den danske digter, forfatter og lektor B.S. Ingemann.

  29. Denne side er indlagt løst i manuskriptet og passer ikke ind i den fortløbende fremstilling. Den præsenteres alligevel her, fordi den ikke umiddelbart kan flyttes til en anden passende sammenhæng.
    Stampe har tydeligvis nedfældet nogle hastige redaktionelle noter, som hun skulle huske at bruge i forbindelse med hendes og Thorvaldsens ophold i Rom i 1842.

  30. Det følgende afsnit af teksten står på den anden led.

  31. Denne grækerinde er p.t. uidentificeret, ligesom det heller ikke vides, om den levnedsbeskrivelse om Thorvaldsen, som hun planlagde, blev til noget.

  32. Her fremgår det, at Stampe førte dagbog, mens hun var sammen med Thorvaldsen, og at hun derefter sammensatte dette manus som en videre bearbejdning.
    Se mere om tekstens tilblivelse i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.

  33. Sandsynligvis de cypresser, som Stampe fik plantet ved indgangen til Thorvaldsens atelier i Nysøs have, se nærværende originalmanus, p. 322.

  34. Denne del af Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen fortsættes i den følgende del, som kan ses her.

Sidst opdateret 09.09.2019