Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 9253 af 10186
Afsender Dato Modtager
Christine Stampe [+]

Afsendersted

Nysø

Maj-november 1843 [+]

Dateringsbegrundelse

Dette afsnit af Stampes erindringer beskriver begivenheder, der kan tidsfæstes til Maj-november 1843.
Men erindringerne blev først nedfældet i denne form i månederne efter Thorvaldsens død 24.3.1844, sandsynligvis på grundlag af dagbogsnotater fra dengang, begivenhederne fandt sted. Teksten kan altså i løbet af denne proces have undergået redaktionelle ændringer og/eller erindringsforskydninger, så dateringen skal tages med et gran salt.
Dateringen af erindringerne drøftes nærmere i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.

Omnes
Resumé

Christine Stampes manus til hendes erindringer om Thorvaldsen. Dette er 51. del af i alt 60.


[fortsat…]

22

N 1
nu forlod vi byen og jeg havde flitig Brev fra Thorvaldsen hvor han længes efter at komme ud, dog Paulsen er altid farlig syg, endelig Døer han, og en 14 Dage efter tog jeg ind at hente Thorvaldsen, man havde skrevet mig til at han saae daarlig ud og trængte til at komme fra al den elendighed; ‒ jeg fandt ham sittende i sin Kanapee med Hænderne i Skiødet, og saae rigtignok meget forknyt ud da jeg kom, studsede han, og blev et Øieblik Glad, men saa sagde han strax[: “]ak Du vil finde mig 10 Aar ældre, jeg har slet ikke haft det godt siden du reiste, og duer ikke til at see al den elendighed, og høre disse Klager, og denne Jamren, jeg er snart selv daarlig deraf,[”] dog jeg talte munter til ham og opmuntrede ham efter en Halv time var det atter et andet Menneske og han sagde selv, da jeg havde faaet ham ved Narrestræger til ret hiertelig at lee, [“]det ville jeg have troet umuligt at jeg kunde lee igien, og nu føler jeg mig alt et andet Menneske,[”] nu spurgte jeg ham om han vilde tage ud paa Landet med mig, og der var intet i Veien, blodt maatte vi reise samme Dag, sagde han

23
[“]thi i Eftermidag vil min Datter have mig med ud til Gientofte hos Jensens, og der bliver det da atter bare bebreidelser, og lamentationer og jeg gruer ordentlig derfor,[”] dog mine Heste havde gaaet om Natten saa maatte de dog hvile; men det hialp ikke, han vilde ikke bie til Næste dag, altsaa bestemte vi at tage extra fra Kiøge; ‒ men nu maatte Thor hen til datteren for at sige hende at han ikke tog til Gientofte men reiste til Nysøe, og der hialp intet jeg maatte gaae med ham jeg kunde ikke faae ham til at gaae Eene derhen, og han bandede paae at jeg skulde gaae med, ellers gik han ikke; Efter hendes uopmærksomhed mod mig, saa var det mig en hord Tuur, dog Thorv: fik mig gierne Overtalt til hvad han vilde, og jeg Blev nu umaadelig frapert ved at see frue Paulsen, saa daarlig saa hun ud, efter at have sadt lidt, saa kom endelig Thorv: ud med det og der blev megen jamren, dog saa tog jeg Ordet, og sagde at man havde skrevet mig til her fra Byen at all den Elendighed skadede Thors sundhed og opfordret mig til at hente ham; og da hun jo om nogle Dage selv tog til Kokke dalen, til Mandens fammille, saa haabede jeg hun vilde takke mig om jeg sørgede for hendes Fader, som virkelig ikke taalte at føre et saa sørgeligt Liv, osv [men] havde det godt hos os. osv ‒ nu kom han til sit gamle Nysøe og alle Sorger vare glemte og han begyndte strax at Arbeide ([“]thi nu har jeg dovnet saa længe[,”] sagde han), det var: Amors Svanesang, [“]ak jeg har giort saa mange Amoriner, nu skal denne være den siste,[”] (og det Blev det ogsaa) thi skiønt jeg sagde: at det endnu godt kunde være den Allersiste, og den Aller aller siste, saa fik han kuns tegnet endnu en paa Tavlen, som han havde betænkt som pendant, det var

24
N 1
Det var Hymen med 2 Duer forneden svarende til Svanen, under Amor, dog han blev forstyrret ved den og blev kied af den saa den blev jasket ferdig, imidlertid kom Brev fra fr: P om at komme tilbage og følge med hende til Kokke Dahlen, dog Thorv lod hende svare at hun ikke maatte vente, han kunde ikke forlade sit Arbeide her, han giorde da endnu, Comedie og Tragedie, et lille rundt basrelief, og som pendant, Harmonie og Poesie, begge med 2 figurer x 1

[...]

N x 2 Medens vi En dag sadde glade sammen her paa Nysøe, kom Clausen med fammille og besøgte os, og han var ret saa glad ved at see dem, og saa kom Mayer og Marstrand min Søster Schouv var her ogsaa, og vi bestemte en Tuuer til Møen, og vare meget heldige med Veiret, paa store klint spiste vi til Midag og da der just en umvankende spillemand lod sig høre, tog Thorv: mig op til Dands, og vi dandsede ned af Bakken[.]

3 han var overhovedet saa munter, at Mayer og Marstrand ret glædede sig der over og sagde de havde aldrig seet ham saa tilfreds; og saaledes var han altid paa Nysøe, og alle vore Naboer have seet ham dandse og synge. I Stege var Ildebrand om Natten, jeg havde lavet hans Sæng Værtinden lukket Vinduet[.]

4 Strax efter Amors Svanesang, tog han fat paa en Medallon til Gr: Heideck, som havde ladet udføre Perseus, som befrier Andromeda :) i Marmor[.] han tog Maalet af dette, som der staaer en Afstøbning af paa Nysøe i hans Atelier, og han giorde Arkitekturen som omslynger Maler og Billedhugger Kunsten, jeg sendte en omrids af samme yndige Basrelief (som siden blev bestemt til Medalle for Kunstnerne paa hans 50 Aarige Jubeleum) tillige med en Omrids af 3 Gratzier af samme størelse som han havde staaende i Rom, og Gen. valgte den siste, og saa skrev jeg til Rom for at bestille den Hugget i Marmor for Thorv: nu reiste han in fordie Datteren vilde reise vilde forære H: den til tak for et Malerie som denne havde lovet ham.

5 Nu kom atter brev fra fr: P: at hun havde besluttet at reise til Rom og ønskede at Thorv: skulde komme til Byen, dette giorde han ‒ og da det varede længe, over en Maaned, og Borup havde imidlertid opstillet Hercules, saa tog han fat paa den, og nu gik den øvrige tid af Sommeren hen med den, jeg skrev ofte til ham og skynder paa ham at blive ferdig

25
N 6 med sin Hercules, og i hvert Brev hed det: [“]nu avencerer den godt og jeg haaber at komme snart[”], dog Uger og Maaneder gik hen, nu skrev jeg til ham at naar han slikkede for længe paa den saa vilde det gaae med den som med Apostelen, den vilde falde ned, herpaa Svarede han, at jeg havde spaaet rigtig paa en maade, han var kommet i Atelieet og fundet en Arm nedfalden dog var det ikke af Hercules men af Eskulap (den samme som efter Thor’s Død størtede næsegruus ned, som for at straffe den formastelige der vilde paatage sig Thorv. Arbeide[.] nu kom jeg til Byen, og hørte at Kongen vilde reise, Thor sagde mig at om nogle dage var Herkules ferdig saa frygtede jeg at dersom Kongen tog paa Jagt, uden at have seet Herkules, saa skulle samme staae i Leer, til han kom tilbage, nu traf det at jeg just mødte C Danneskiold, og jeg sagde til ham hvad jeg frygtede, og om han ikke kunde sige det til Kongen[.] det giorde han strax, og kom tilbage og sagde[: “]om ½ Time kommer Kongen,[”] havde jeg nu bare tiet stille og ladet alt gaae, men jeg var bange at Thor ikke skulde være paaklædt og saa jeg fortalte ham hvad jeg havde giort nu blev han gruelig vred, og skiendte og bannede mig, og holdt et gruelig huus, og saa

26
løb jeg min vej, fik bare sagt til Tieneren om at giøre reen i Antreen og faae Thor paaklædet, om Eftermidagen kom jeg igien, ‒ ‒ Kongen var ikke kommet, og Thor var vred endnu, den Tanke at have inviteret Kongen til at see paa hans Arbeid, pinte ham, og han kunde ikke tilgive mig, dog jeg forsikkrede ham at Gr: Dan: kuns havde sagt det til Mg: som en Idee fra ham selv osv ‒ ‒ Dog om Aftenen spilte vi lotterie, og saa var alt glemt og han god igien Næste dag kom Majestæten, og han var saa naadig, og meldte ogsaa Droningen osv, kort nu var alt godt igien, dog Droningen havde sagt hun kom igien med nogle fremmede Prinsesser troer jeg, kort det trak for længe ud, jeg tog hiem, og da alle besøg vare modtagne og figuren over ladt til Gibseren, saa kom Thor: herud, og nu fuldendte han det begyndte Basrelief: Hymen med Duerne, dog som sagt, det gefaldt ham ikke, og da jeg fra Hr: Harzen i Hamborg fik spørgsmaal angaande, Maler og Arkitektur samt Biled Hugger kunsten, hvorledes deres Atributter vare osv og han sendte Tegning af det Huus han byggede hvor han vilde an bringe det saa giorde Thorv: en Tegning for mig paa Tavlen, og denne gefaldt ham selv, og saa begyndte han at udføre først Skulpturen saa Malerkunsten, derpaa Arkitektuur og Poesie jeg meldte de til H: og han fik dem i Terra Cotta til sit Huus[.]

[fortsættes…]

Generel kommentar

Dette dokument er en del af det originale manuskript til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen. Afskriften af hele manuskriptet omfatter i alt 60 dele. Denne del er nr. 51.


Stampes erindringer blev udgivet i bogform i 1912 af Stampes barnebarn, Rigmor Stampe. Denne del af den ucensurerede originaltekst svarer til Stampe, op. cit., i den redigerede udgave.

Læs mere om nærværende online-udgivelse af teksten i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.

Teksten er publiceret med støtte fra Ny Carlsbergfondet i regi af digitaliseringsprojektet Kilder til Dansk Kunsthistorie.

Arkivplacering
Thorvaldsens Museums arkiv, inspektørens skrin, nr. 1
Thiele
Ikke omtalt hos Thiele.
Andre referencer

  • Rigmor Stampe (ed.): Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen, København 1912, p. 225-228.

Emneord
Christine Stampes manus · Dus med Thorvaldsen · Forsvundne breve · Frisprog · Karakteristikker af Thorvaldsens person · Lotterispil · Nysø · Selskabsliv i Danmark · Thorvaldsen og den danske kongemagt · Thorvaldsen som Thor
Personer
G. Borup · Caroline Amalie · Christian 8. · H.N. Clausen · Frederik Christian Danneskiold-Samsøe · Georg Ernst Harzen · Carl Wilhelm Heideck · C.A. Jensen · Wilhelm Marstrand · Ernst Meyer · Elisa Paulsen · Fritz Paulsen · Susette Schouw · Christine Stampe · Bertel Thorvaldsen · C.F. Wilckens
Værker
Sidst opdateret 09.09.2019 Print