Oktober 1841

Afsender

Christine Stampe

Afsendersted

Nysø

Modtager

Omnes

Dateringsbegrundelse

Dette afsnit af Stampes erindringer beskriver begivenheder, der kan tidsfæstes til Oktober 1841.
Men erindringerne blev først nedfældet i denne form i månederne efter Thorvaldsens død 24.3.1844, sandsynligvis på grundlag af dagbogsnotater fra dengang, begivenhederne fandt sted. Teksten kan altså i løbet af denne proces have undergået redaktionelle ændringer og/eller erindringsforskydninger, så dateringen skal tages med et gran salt.
Dateringen af erindringerne drøftes nærmere i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.

Resumé

Christine Stampes manus til hendes erindringer om Thorvaldsen. Dette er 33. del af i alt 60.

Dokument

[side 173]

[fortsat…]I

Den 7de OctoberII var stor IliminationIII i anledning af PavensIV hiemkomst, og der maatte jeg holde med Thor: som altid her hiemme sagde: [“]De ved ikke hvad det er at iliminere her hiemme,[”] altsaa kan det ikke nytte jeg beskriver Iliminationen af Capitole Piazza del PopoloV, og især den Byging som Paven lader bygge til de fattige der er i form af en halv Maane, som jo ret egner sig ved en saadan Leilighed, men det fyrværkerie, som man saa om Søndagen, gav paa Monte PinscoVI og som vi saae nede fra Piazza del Popolo, var mageløs, tænk nu heele Veien

[side]

op af de høie Terrasser deCoration af endnu fleere Statyer som endnu der er der sedvanlig, og oppe paa Bierget Opført et umaadeligt stort Tempel, i hvis midte der stod, en Statye forestillende X[,] ved Maanens Eeneste Belysning hører man først 27 Vældige Kanonskud, derpaa 12 Balloner som paa een gang stiger til Veirs, og medens man fryder sig ved dette yndige Syn og intereserer sig for disses skiebne som alle paa Een nær gaar til Veirs syd efter, og denne Eene forvilder sig Svævende men imellem Templets Zeuler, hvor den dog til sist ganske fornuftig fandt sin vei ud af for at følge efte sine 11 Søskende, saa af vexler den eene brillante Scene efter den anden, saa man neppe har tid at Aande, og til slutning den deiligste GirandolaVII som jeg nogen sinde har seet, og som langt overgik den vi saae paa EngelsborgVIII i Paasken, nu spadserede vi op af Terasserne efter og glædede os paa Monte Pinscio over det deilige Springvand ved det franske AcademieIX, samme Academies Ilimination udmærkede sig ogsaa, ved samme Springvand støtte vi sammen, seenere i Paasken med Wille’sX efter Peters Ilimination, da vi paa hiem veien kiørte der op, for at see hvorledes Kirken langt borte tog sig ud, de havde haft samme Idee som vi, og skiønt det var sildig maatte vi følge hiem med dem til Aften[.] Disse Engelske Dammer sværmede for Thorv: og for hans skyld vare de og fuld af Artighed mod os ‒
Den 9ende OctoberXI, vare vi (2 Vogne fulde) og vores Vogn kunde gielde for 2, thi vi vare altid 8 Mennesker derpaa,) tidlig om Morgenen paa Veien til AlbanoXII deiligt Veir[,] fortreffelig Vei der hen, fra Byen spadserede vi til Albaner Søen, og til CastelgandolfoXIII, Pavens Sommer Residens og igienem GalerierneXIV til Albano til bage, (De Eege Skove og den U[d]sigt over Campagnen, kan de kuns forestille dem, der have seet den; nu spidste vi lidt Frokost, som vi paa saadanne Turer altid havde med os, og som efter Thorvaldsens Anordning altid bestod i: nogle store Hvede brød[,] en pakke Store skiver Speie flesk, et stykke godt Ost, imellem nogle Sardeller, som man her haver, som alting udmærket og nogle flasker Vino ascutoXV. Dette siste Ord vil jeg gierne bede enhver som kommer til Rom ligge mærke til, thi naar

[side]

[de] forlanger vino uden at ligge ascuto til, saa faaer de den afskyelig, derimod er vino asuto fortreffelig, til det maae være at de holder af den anden thi om man og forlanger den beste vin, faaer man den anden stykke; ‒
Efter en saadan spadsere og kiøre Tuuer smagte alt mageløst, og Muntere og løstige var ingen meere en[d] Thorvaldsen, Nu fik vi os hver et Esel og afsted gik det til AriggiXVI, GensanoXVII, og langs med Nemi Søen, hvor den lille Bye NemiXVIII tog sig ud som en Juveel paa den anden Side af Søen. Veien der til og tilbage er mageløs, og Thorvaldsen var atter saa vild og overgiven, at jeg maatte brumme thi Han var altid forud, og hans Esel i gallop, hvem som ikke har seet ham, kan intet begreb giøre sig om hvor Prægtig han saa ledes tog sig Ud, som en af de Gamle Guder; ‒ da vi kom tilbage i hvort Værtshuus, var der Vædeløb med vilde Heste, og vi saae det fra Balkon’en, nu skynd spiste vi til Midag, og skynde os siden, hvor vi akurat kom tidsnok for at see det Fyrværkerie som jeg tidligere haver talt om, og som StampeXIX især var henrykt over. ‒
Den 8de OctoberXX kom Bissens til Rom; ‒
Den 31 OctoberXXI var Fader stads hos EdlinXXII, Thorvaldsen Stod fader, og ElisaXXIII holdt Huen, i Kirken Holdt Præsten en ret net Tale, med Hentydning deels paa Døbefond’en (: som var den samme som Thr: har giort til TrolleborgXXIV, den var af Terra cotta :) og deels paa Thorvaldsens Nærværelse, osv; om Aftenen Vare Alle danske paa BravoXXV nær inviterede hos Edlin, til en stor Soupér, her havde HansenXXVI decoreret Spise Sahlen og blandt andet forfærdiget en dei lig Lysekrone af Bajok PiberXXVII, her var man nu meget Munter og der blev sunget meget enhver med sit Næb, og Thor: med sit (det blandt andet en sangXXVIII til den lilles Skaal af H.P. HolstXXIX som her følgerXXX. ‒

[fortsættes…]XXXI

Generel kommentar

Dette dokument er en del af det originale manuskript til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen. Afskriften af hele manuskriptet omfatter i alt 60 dele. Denne del er nr. 33.


Stampes erindringer blev udgivet i bogform i 1912 af Stampes barnebarn, Rigmor Stampe. Denne del af den ucensurerede originaltekst svarer til Stampe, op. cit., i den redigerede udgave.

Læs mere om nærværende online-udgivelse af teksten i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.

Teksten er publiceret med støtte fra Ny Carlsbergfondet i regi af digitaliseringsprojektet Kilder til Dansk Kunsthistorie.

Arkivplacering

Thorvaldsens Museums arkiv, inspektørens skrin, nr. 1

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Andre referencer

Emneord

Personer

Værker

A555 Døbefont, Kristi dåb, 1805-1807, inv.nr. A555,1
A555 Døbefont, Maria med Jesus og Johannes, 1805-1807, inv.nr. A555,2
A555 Døbefont, Tre svævende engle, 1805-1807, inv.nr. A555,3
A555 Døbefont, Kristus velsigner børnene, 1805-1807, inv.nr. A555,4

Kommentarer

  1. Denne del af Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen er fortsættelsen af den foregående del, som kan ses her.

  2. Dvs. 7.10.1841.

  3. Dvs. illumination – belysning med fakler og andet i anledning af festlig begivenhed.

  4. Dvs. den italienske pave Gregor 16.

  5. Dvs. den store plads i Rom, Piazza del Popolo.

  6. Dvs. Pincio-højen, lige oven over Piazza del Popolo.

  7. Dvs. et fyrværkeri,
    Pavestaten arrangerede ofte fyrværkeri – kaldet Girandolaen – fx i anledning af Skt. Peters dag 29. juni eller på andre kirkelige festdage og ofte fra Engelsborg / Castel San Angelo.
    I Thorvaldsens samling findes Ippolito Caffis maleri: La Girandola. Fyrværkeri i Castel S. Angelo i Rom, B65, der gengiver Girandolaen fra engang i 1830’erne.

  8. Dvs. Castel Sant’Angelo. Castel Sant’Angelo er en fæstning i Rom, oprindeligt bygget som mausoleum for den romerske kejser Hadrian.

  9. Dvs. Villa Medici, som under Napoleon 1. blev indrettet til Det Franske Akademi i Rom.

  10. Antagelig den tyske forfatter Eliza Wille og hendes ægtemand Jean François Arnold Wille (1811-1896).

  11. Dvs. 9.10.1841.

  12. Dvs. Albano , ca. 25 km sydøst for Rom.

  13. Dvs. Castel Gandolfo, en lille italiensk by ca. 2-3 km nord for Albano med udsigt til Albanosøen.

  14. Dvs. enten vejen Via Gallerie di Sotto eller Via Gallerie di Sopra, som begge løber mellem Albano og Castel Gandolfo.

  15. Her menes vino asciutto, dvs. en tør vin.

  16. Dvs. byen Ariccia 1,5 km sydøst i fugleflugtslinje for Albano.

  17. Dvs. Genzano, en italiensk by yderligere 4 km syd for Arricia. Genzano ligger ved Nemi-søen.

  18. Dvs. den lille bjergby Nemi, der ligger ca. 5 km fra Genzano på den anden side af Nemisøen.

  19. Dvs. Henrik Stampe.

  20. Stampe husker en dag forkert, først den 9.10.1841 kom H.W. Bissen med familie til Rom.

  21. 31.10.1841 stod Thorvaldsen fadder for Heinrich Eddeliens søn, Viggo Thorvald Eddelien, i det tyske protestantiske kapel i Palazzo Caffarelli, Rom.

  22. Dvs. den dansk-tyske maler Heinrich Eddelien.

  23. Dvs. Christine og Henrik Stampes ældste datter Elise Stampe.

  24. Dvs. Døbefonten til Brahetrolleborg Kirke, A555,1, A555,2 , A555,3, A555,4. Se mere herom i referenceartiklen.

  25. Dvs. den dansk-tyske maler, konsul og etatsråd Johan Bravo.

  26. Dvs. den danske maler Constantin Hansen.

  27. Dvs. små piber, som kostede en bajoc stykket.

  28. Dvs. sang af 31.10.1841 af H.P. Holst til Viggo Thorvald Eddelien.

  29. Dvs. den danske forfatter H.P. Holst.

  30. Sangen er ikke vedlagt manuskriptet, men findes alligevel bevaret blandt Thorvaldsens papirer.

  31. Denne del af Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen fortsættes i den følgende del, som kan ses her.

Sidst opdateret 09.09.2019