Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 8869 af 10185
Afsender Dato Modtager
Christine Stampe [+]

Afsendersted

Nysø

November 1841–januar 1842 [+]

Dateringsbegrundelse

Dette afsnit af Stampes erindringer beskriver begivenheder, der kan tidsfæstes til November 1841–januar 1842.
Men erindringerne blev først nedfældet i denne form i månederne efter Thorvaldsens død 24.3.1844, sandsynligvis på grundlag af dagbogsnotater fra dengang, begivenhederne fandt sted. Teksten kan altså i løbet af denne proces have undergået redaktionelle ændringer og/eller erindringsforskydninger, så dateringen skal tages med et gran salt.
Dateringen af erindringerne drøftes nærmere i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.

Omnes
Resumé

Christine Stampes manus til hendes erindringer om Thorvaldsen. Dette er 34. del af i alt 60.


[fortsat…]

Omtrent i Nov: besøgte vi Overbeck for at see en Carton han havde giot til et Malerie Christi gravlæggelse som var bestilt af Lybekkerne til en Kirke. Thorvaldsen var saa henrykt over samme Ca[r]ton, at han strax da vi kom hiem gav mig i Comition at faae at vide om Overbeck vilde sælge ham det? og hvad det skulde koste, dog frøken Waldenburg fra Berlin havde alt vilde haft det og Ov: havde lovet det, paa Condition at Grev Razinski, intet havde derimod, da han først, havde bestilt samme Stykke i Sepia, og det maaskee ikke vilde være ham behagelig at dette Stykke kom dobelt, til samme Bye, og nu da Ovb: meget heldere ønskede det skulde komme til Museet i Kiøbh: saa haabede han at kyse Frøkenen fra det (: ifald R: ikke satte sig derimod) Ved den store Sum han forlangte for det nemlig 500 Skudi. Thorv: sagde han ellers han kuns vilde have 200 Skudi af; ‒ dog formodentlig har fr: ikke ladet sig Skræmme, thi vi har siden aldrig hørt tale om denne Carton; det var ret Thorv: Svage side, naar han fik løst til et Malerie, og der var noget til Hinder derfor, kunde han være i 8 a 14 Dage i Ondt humør, og saa gik det gierne ud over mig, og saaledes, ogsaa her, thi hvordan han nu vendte og dreiede det, saa var jeg Skyld i, at han ikke fik denne Carton og saa var han urimelig, og uretferdig. Det var første gang at dette Humør infandt sig her i Rom[.] Dog meget var Orsagen og dertil at han ikke ret var kommen i med at Arbeide, han Loscherede endnu bestandig hos os, og, det at gaae dette lille stykke over Gaden schenerede ham, og saa var der saa meget endnu for ham at giøre her i Rom, som han ikke rigtig havde besøgt, uden paa de almindelige Veie og Stæder, at der ingen tid var, saa alt hvad han giorde, var at rode blant hans gamle Sager, og vi Brendte en heel deel, men burde have giort det ved endnu mange fleere dog det blev opsat, til alt skulle sendes hiem, [“]og saa kan vi pille ud hvad der

Bør Brændes[”,] sagde han ‒ Imellem saa vi og hans Kaabere og bøger igienem, og hver dag kom der nye thi det gik i det uendelige paa hvor mange ting han havde Subscriberet, og altid en 12 a 24 Exemp: og naar jeg spurgte hvad han vilde med saa mange hed det altid[: “]de stakkels Mennesker hvor skal de hen dermed naar ingen Kiøber,[”] og det var ligesaa med Kaaber stiker, Bøger, Litografie og alt hvad man kan tænke sig, og ofte var det ikke smaa ting f.e:x: Beder Een hvis Mand ham om, tilladelse at maatte støbe hans Portrait, som Medallon i Bronse, og han siger jo, nu bliver det giort, og deilig forgylt til, men ikke meere ligt, en[d] mig; og saa koster det til Thorvaldsens store forundring 200 Specier et lille dumt stykke [(]Han gav 5 Species for en lille Blyants Tegning af Perelly skønt han alt eiede en heel deel af Samme
[)], han har Eet endnu men af en Anden Mand og noget bedre, det daarlige vilde han foræret mig, men jeg vilde ikke have det skiønt det saae ud som Guld, det var een af Thorvs: Ordsp: [“]Guld tager sig altid godt ud, især i Lommen[”], dog jeg modsagde ham, og sagde jeg kunde dog sige ham et sted hvor det ikke tog sig godt ud:, (: nu hørte han med begierlighed til ): [“]I munden[”.] [”]hu nei, de har da ret. ‒ det er gruelig styk[.”] skiønt, som [“]Morgenstund der bragte guld i Mund[”,] synes han ogsaa godt om det osv og [“]var saa glad naar han ret tidlig var kommet op og faaet meget Arbeidet[”,] vrøvlede vi, thi han havde deilige Tænder, og jeg havde gode saa talte vi frisk væk.
Endelig, saa blev det bestemt, at vi skulde see at faae det arangeret at han kunde ligge over hos sig selv og Mad Galli og jeg fik paa det beste istand, hun maatte lade hendes Børn de 2 ligge hiemme hos hendes Moder, og hun med Manden, og et lille Barn ligge i Biblioteket og have den Store Sahl, og Kykenet, til dem, vi fik nu en lille Kakkelovn sat op i et Værelse for Thorvaldsen den første han havde haft i sit Huus hvor han havde boet i en 40 Aar, saa kiøbte Han sig et par umaaldelige store tykke Skoe giort af Klædes Lister, og s v: Nu passede

Nu passede Manden og Konen ypperlig paa ham hun gioede reen hos ham og redte hans Sæng, og Galli sat op om Aftenen efter ham til han kom hiem, osv jeg bragte ham lidt skaaren Smørrebrød til frokost, og om Midagen kom han over at spise hos os, dog gik der endnu lang tid inden han begyndte at Arbeide, og vi havde saa meget at besee og besøge osv
d. 19de Nov: havde vi trods vores lille Locale bestemt at Celebrere paa Nysøesk, med en Comedie, dog da Pladsen var knap blev der ingen inviteret uden at de spillende, paa Paulsen og hans Kone nær, saa det traf sig at der var 24 Spillende og kuus 5 à 6 Tilskuer, Holst havde Skrevet et fortreffelig vittig stykke, Men som blev noget mindre god, ved de smaaelige Engstelser der senere paakom en og anden, at denne, og hin skulle lade sig fornærmes, osv (vi fortrød ret at vi føiede dem, især da det første gode Exemplar blev tilintet giort, og ikke meere huusked (: det der blev udsøgt var dog fortreffelig, og giorde megen lykke, Thorvaldsen vi[d]ste ikke et Ord af det heele, og havde intet mærket til Prøverne da Sælskabet holdt dem om formidagen tidlig før vi kunde vente at han kom over til os; ‒ d. 19 Nov: 1841 vare Vi inviterede til Midag (: for første, og siste gang i al den tid vi vare i Rom :) hos Kammerherre Paulsen strax efter Bordet, Listede Melle Winkler, Elisa, Jeanina[,] Christian, og den lille Alberto, hiem til os de vare af de spillende og Thorv: og jeg sadde og bladede i Billede Bøger, og gabede da nu Kl: blev 7, som var den aftalte tid, sagde jeg til Thor: [“]Vare vi nu i Kiøbenhavn saa kunde vi gaae i Theatret[.”] [“]Nei saamen kunde vi ikke[,”] svarer han [“]det er for silde da det begynder Kl: 6 men her var det tids nok,[”] dog jeg trækker op af Lommen en lang Plakat, og læser: [“]med Kongelig tilladelse osv.[”,] som hermed følger[.] Thor: troer jeg lader som jeg læser, men digter selv Indhold, og river Sedelen af min Haand, sigende[: “]hun vil dog altid have ret;[”] men

tænk nu hans forundring, især da Paulsens, og jeg reise os, og vi inbyde ham til at stige i Vognen med os, som holdt for døren, han blev meget overrasket, og saa meget meere, da han vist alt havde belavet sig paa at kiede sig thi, der blev ingen anstalt giort til Loterie, som han var vandt til hos os, og det faldt ham ikke ind her hvor han var fremmed at forlange det, kort vi kiørte i et udraab og forundring, til Capo le Case, og der fandt vi Huuset fuld, som gratulerede ham men nu blev hans forbauselse til Morskab da vi i hans gamle Sovekammer havde inrette Theater, og alt gik saa levende og livligt at Thorv uvilkaarlig spildte med, og aldrig glemmer jeg hans glæde[,] hans latter og fornøielse, og hvorledes han paa engang var inviklet i en heel Samtale med Aktøren[.] Dog her vil jeg bede Holst fortælle, om hans Felice Idea og bon sens, og bon gout, og springe til Slutningen som var paa sin Dansk: Smørrebrød og Kage og Viin, og endelig Dands, hvor selv Adam Møller dandsede med; ‒
Skaalerne som bleve udbragte skal og her staae. ‒
Thorvaldsen var virkelig lykkelig

Denne Comedie gav os længe efter endnu meget at tale om, og Thorvaldsen fik nu at vide hvordan den første Plann af stykket have været, og hvorledes der saagar skulde giøres lidt nar af ham selv osv og han fandt det var ret domt at de havde haft Betænkeligheder, [“]thi det maatte da være grumme domt at blive vred for sligt,[”] osv, men han morede sig mageløs, og var atter ganske forbauset over Elisa; ‒
Nogen tid herefter vare vi til Soiré hos Wigie i Anledning af Colbs fødselsdag; der fik vi i Forgemakket hver en stor Bouquet for at Precentere Gebursdagsbarnet; og Thorvaldsen havde tegnet mig et lille Stykke, som jeg gav Colb; ‒ Ofte var der nogen som bade Thorvald: om en lille Tegning blandt andre Billedhuggeren Gibson og Mahleren Overbeck, dog Thr: sagde altid at han ikke kunde tegne og havde dessuden lovet mig alt hvad han giorde, og alt, hvad vi, fandt i Rom, fik jeg, og disse Herrer fik hver et stykke af mig hvor for de atter gav mig et lille Billede til min Album og det af Overbeck, var deiligt, men ham fik jeg ogsaa Thorvaldsen til at giøre en ganske nye Composition til, og jeg synes den var saa deilig at jeg raadte Thorv: at giøre et Basrelief deraf og da han seenere, kom i Arbeidshiørnet benyttede han det; det var flugten til Egypten, hvor han lader en Engel bevogtende svæve mellem Marie med Barnet, og Bødlerne, som ihielslaae; han gienner Hine tilbage, og beskytter disse med Haanden osv ‒ Overbeck var meget fornøiet med stykket, og fandt Ideeen baade Nye og Poetisk; ‒ han var overhovedet meget begeistret naar han talte om Thorvaldsens Talent, og spurgte ham altid til Raads

eller bad ham sige sin Mening om hans Tegning eller Malerier, saaledes maatte Thorv: og tegne adskilligt på Oven omtalte Carton, som han havde giort bemærkninger ved, og Overbeck forandrede det som Thorv: havde synes var bedre,
Thorval: havde, og stor respekt for Overbeck som Konstner, og jeg kan saa godt huske hvor godt det giorde Thorv: da jeg engang kom hiem fra Overbeck, og fortalte ham hvor net, og med hvilken varme denne havde talt, om Thorvaldsen. Der kom i Rom lige som i Kiøbenhavn en gruelig mængde visitter, alle de fremmede, som kom til Byen [besøgte ham.] Blandt andet var der Fyrst Schwarzenberg, som snart bliver Cardinal, en meget smuk Mand, jeg anbefalede ham et par af vore Danske Mahlere og jeg ved han giorde 2 Bestillinger hos Tøming men om han siden kom til de andre ved jeg ikke[.]

[fortsættes…]

Generel kommentar

Dette dokument er en del af det originale manuskript til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen. Afskriften af hele manuskriptet omfatter i alt 60 dele. Denne del er nr. 34.


Stampes erindringer blev udgivet i bogform i 1912 af Stampes barnebarn, Rigmor Stampe. Denne del af den ucensurerede originaltekst svarer til Stampe, op. cit., i den redigerede udgave.

Læs mere om nærværende online-udgivelse af teksten i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.

Teksten er publiceret med støtte fra Ny Carlsbergfondet i regi af digitaliseringsprojektet Kilder til Dansk Kunsthistorie.

Arkivplacering
Thorvaldsens Museums arkiv, inspektørens skrin, nr. 1
Thiele
Ikke omtalt hos Thiele.
Andre referencer

  • Rigmor Stampe (ed.): Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen, København 1912, p. 155-160.

Emneord
Alba amicorum, venskabs- og stambøger · Christine Stampes manus · Idolisering af Thorvaldsen · Karakteristikker af Thorvaldsens person · Lotterispil · Priseksempler · Selskabsliv i Italien · Tegning udført af Thorvaldsen udbedes · Thorvaldsen og teatret · Thorvaldsen som mentor for andre kunstnere · Thorvaldsens fødselsdag 19.11. · Thorvaldsens hjælpsomhed · Thorvaldsens ophold i Rom 1841-42
Personer
Pietro Galli · John Gibson · H.P. Holst · Adam Müller · Johann Friedrich Overbeck · Alberto Paulsen · Elisa Paulsen · Fritz Paulsen · Achille Pinelli · Bartolomeo Pinelli · Atanazy Raczyński · Christian Stampe · Elise Stampe · Henrik Stampe · Jeanina Stampe · Friedrich Thøming · Mathilde von Waldenburg · A. Winckler
Værker
Sidst opdateret 09.09.2019 Print