24.10.1800

Afsender

Bertel Thorvaldsen

Afsendersted

Rom

Afsenderinfo

Perfekt aftryk i rød lak af Thorvaldsens segl, som optræder nederst på alle Brevarkivets sider.

Modtager

Kunstakademiet, København

Modtagersted

København

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Thorvaldsen undskylder, at hans indberetning til Kunstakademiet er forsinket. Han ville gerne have kunnet meddele, at de værker, han har sendt til København, var nået længere end til Livorno, men det er af uvisse årsager ikke tilfældet. Transportvanskelighederne hindrer ham også i at sende sine nyeste værker, statuen Fredens Gudinde og to marmorkopier af antikke buster af Cicero, A760 / A761, og Agrippa, A759. Han beskæftiger sig for tiden først og fremmest med Jason med det gyldne skind, A52, og en marmorkopi af en buste af Rafael, A752.

Dokument

Rom den 24de October 1800

Underdanigst Pro MemoriaI!

Jeg skulde alerede for nogen Tiid siden have opfyldet min pligtII at tilskrive det Kongelige Academie, dersom ieg ikke havde haabet tillige at kunde melde mine for Samme bestemte ArbeiderIII, som ieg i foraaret sendte til Livorno, derfra vare afgaaet til Kiøbenhavn, og for denne Omstændighed Skyld havde opsat at skrive indtil nu ieg seer at Sagen alt for længe udtrækkesIV. Ikke veed ieg hvorfor de saa lenge opholdes, skiønt CommissionærenV i Livorno, til hvilkken Casserne vare adresserede, og hos ham ankom i Begyndelsen af Aprilmaaned, adskillige Gange ved Breve har lovet at befordre dem med første sikre Leilighed, og at melde det hertil saa snart de var indskibede. Denne opholdelse som formodenligen er for Seiladsens VanskelighedVI i disse urolige Tiider, giør ogsaa at ieg opsætter at bortskikke hvad ieg siden den Tiid har forferdiget for AcademietVII, nemlig en Gruppe forestillende Fredens GudindeVIII der med Vinger siddende paa Jordkuglen holer i sin høire Haand en CaduceusIX og med den venstre Arm omfavner Overflødighedens GeniusX som staaer ved hendes Side paa Kuglen, under Hindes føder liger Kris Reskaber som Hund sederXI den venstre Fod paa: og to marmor Büster copierte efter Antikerne af CiceroXII og AgrippaXIII. Det er naturligt at ieg ønsker saa snart som mulig at skikke Academiet disse Prøver af min fremgang, haabende at Samme vil bedømme med sin sædvanlig Lemfældighed imod unge Artister, der med Iver stræber at giøre i Konsten den fremgang deres Evner og SituationXIV tillader dem! og naar ieg erfarer at der igen gives siker Leilighed fra Livorno til Kiøbenhavn skal ieg ikke forsømme ufortøvet at afsende demXV. Jeg skulde misbruge Academies Taalmodighed, dersom ieg vilde anføre forskielige arbeiderXVI som ieg har giord for at øve mig: Hvad for nærværende fornemmeligen beskæftiger mig er en nøgen Figur i naturlig Størrelse, som forrestiller IasonXVII i Begreb at vende tilbage til Skibet efter han har borttaget det gyldne FliisXVIII, som han bærer paa den venstre Arm holdende i den høire Haand et Spyd, og en Copie i marmor efter Raphaels BüsteXIX i RotondenXX, Saasom begge disse Ting inden kort Tiid vil blive færdige, og troer maaske at skikke Academiet dette istæden for de forhen anførte, og smiger mig med det Haab at de vil viidne om de fortskridte ieg Tiid efter anden giør i Konsten, der dagligen bliver mig kierere, skiønt ieg tillige dagligen mere indseer hvor langt ieg endnu er borte fra den Fuldkommenhed som findes i de Mesterstykker ieg her har for Øinene. Imidlertiid anbefalende mig til Academies vedvarende Velyndest,

underdanigst
B. Thorvaldsen

Oversættelse af dokument

Rome, October 24th 1800

Most humbly Pro Memoria!

Already some time ago I should have fulfilled my obligation to write to the Royal Academy if I had not hoped to be able to inform you that my works intended for the same, which I sent to Leghorn in spring, had been forwarded to Copenhagen, and because of this I had postponed writing, until I now see that the matter drags on too long. I do not know why they are detained for so long, although the commissary in Leghorn, to whom the crates were addressed and to whom they arrived at the beginning of the month of April, several times by letters has promised to convey them by the first safe opportunity and to inform us here as soon as they were put on board. This delay which most likely is due to the difficulties to navigation in these unsettled times, also has the effect that I postpone to ship what I since that time have made for the Academy, namely a group presenting the Goddess of Peace who winged sitting on the globe in her right hand holds a Caduceus and with her left arm embraces the Genius of Plenty who stands at her side on the globe, under her feet is war equipment on which she is placing her left foot: and two marble busts, copied from the antiques of Cicero and Agrippa. It is natural that I wish as soon as possible to send these proofs of my progress to the Academy hoping that the same will judge by its usual lenience to young artists who with anxiety strive to make the progress in art which their abilities and situation permit them! And when I learn that a safe opportunity can be obtained from Leghorn to Copenhagen I shall not fail to ship them immediately. I should abuse the patience of the Academy if I mentioned various works which I have made to practise: what at present especially occupy me is a naked full-size figure which represents Jason returning to the ship after he has taken the golden fleece, which he is carrying on his left arm holding a spear in his right hand; and a copy in marble of Raphael’s bust in the rotunda. Seeing that both these objects will be finished before long I think perhaps that I will send these to the Academy instead of the formerly mentioned, and I indulge in the hope that they will give proof of the progress over time I make in art, which I daily become more attached to, though I also daily realize all the more how far I still am from the perfection which exists in the masterpieces that meet my eyes here. In the meantime I recommend myself to the continued favour of the Academy,

Most humbly,
B. Thorvaldsen



[Translated by Karen Husum]

Generel kommentar

Om modtagelsen af dette brev hedder det i Kunstakademiets dagbog under 25.3.1801 (Rigsarkivet, Kunstakademiets arkiv, Akademiforsamlingen): “Fra Pensionairen Billedhuggeren Thorwaldsen indkom Brev dateret Rom den 24 October afvigte Aar: i samme meldes at han i afvigte Aars Foraar har afsendt til Academiet Prøver af sit Arbejde, som formodentlig formedelst Seyladsens nærværende Vanskelighed endnu ikke ere ankomne. Af denne Aarsag har han opsat at bortskikke en af ham forfærdiget Gruppe forestillende Fredens Gudinde; og to Marmor Buster copieret efter Antiquen, samt en Figur i naturlig Størrelse forestillende Jason m.m. Til Slutning anbefaler han sig til Academiets Bevaagenhed.”

Dokumentstatus

Færdigt egenhændigt dokument

Arkivplacering

Rigsarkivet, Kunstakademiets arkiv, Akademiforsamlingen, journalsager, 1800, II, nr. 17.

Thiele

Gengivet hos Thiele I, p. 159-161.

Andre referencer

Emneord

Personer

Værker

A760 Cicero, 1799-1800, inv.nr. A760
A761 Cicero, 1799-1800, inv.nr. A761
A759 Agrippa, 1799-1800, inv.nr. A759
A752 Rafael, 1800, inv.nr. A752
A52 Jason med det gyldne skind, 1802-1803, inv.nr. A52

Kommentarer

  1. Dvs. det latinske “for at bringe sig i erindring”. Udtrykket var oprindelig en høflig indledningsformular, der blev brugt på skrivelser til personer af højere rang, ofte offentligt ansatte embedsmænd. Efterhånden betød det også mere generelt en skrivelse til, fra eller mellem embedsmænd, da oftest i dets sammenskrevne form – promemoria – se Ordbog over det danske Sprog.
    Udtrykket optræder hyppigt i de mere formelle breve i Arkivet.

  2. Ifølge Kunstakademiets instruks af 23.8.1796 skulle Thorvaldsen hvert halve år aflægge rapport om sin færden. Den sidste indberetning daterede sig fra 4.4.1800.

  3. I foråret 1800 sendte Thorvaldsen to kasser afsted til Livorno. De rummede bl.a. fire værker: To gipskopier af hovedet og hele figuren af Pollux, A54, den ene af de såkaldte dioskurer; samt to marmorbuster, den ene af Homer, A751, og den anden af A.P. Bernstorff (Brahetrolleborg).
    Se referenceartiklen om hjemsendelse af kasser.

  4. Sagen trak vitterlig i langdrag, de to kasser blev først afsendt fra Livorno i 1802 og ankom 10.12. samme år til København, se referenceartiklen om hjemsendelse af kasser.

  5. Speditionsfirmaet Jaume & Schwartz. Firmaet gik konkurs, hvilket forsinkede transporten, se mere herom i referenceartiklen om hjemsendelse af kasser.

  6. Som repræsentanter for en neutral stat havde danske skibe under Napoleons- og Revolutionskrigene vanskelige vilkår. Engelske krigsskibe krævede at visitere danske handelsskibe, som derfor ofte blev konvojerede af danske krigsskibe. En konvoj med seks handelsskibe ledsaget af den danske fregat Freja blev fx opbragt i sommeren 1800 af engelske skibe. England krævede, at Danmark ikke indgik i et væbnet neutralitetsforbund for at sikre sejladsen, mens de neutrale stater hævdede retten til at handle og sejle frit under mottoet: Frit skib, fri ladning.
    Det var denne konflikt der førte til Englands angreb på Danmark i Slaget på Reden 1801.

  7. Eftersom Thorvaldsen var afsted på Kunstakademiets regning og skulle hjemsende prøver på sit arbejde, blev en del af hans værkproduktion fremstillet “for Academiet”.

  8. Værket, som Thorvaldsen i det følgende beskriver, kendes ikke længere. Det blev ifølge Thorvaldsens oplysninger til arkitekten Frederik Ferdinand Friis ødelagt, se punkt 14 i brev af 8.1.1829 fra Friis til J.M. Thiele. Se i øvrigt referenceartiklen over Forsvundne værker.
    Thorvaldsens beskrivelse af figuren, tyder på, at Freden har fulgt det traditionelle skema for denne type allegoriske fremstillinger, jf. Erna Mandowsky (ed.): Cesare Ripa: Iconologia…, Hildesheim & New York 1970, p. 375. Han vendte tilbage til motivet i en svagt afvigende udgave omkring 1811 i tegningerne C1, C2r, C3r, C4, C5r, C5v og C700.

  9. En caduceus er en stav omslynget af to slanger og kronet af vinger. Staven er en attribut for den allegoriske figur, Freden, men kendes bedst som en af guden Merkurs rekvisitter. Staven var i antikken budskabsbringerens kendetegn, som sikrede vedkommende fri og fredelig passage.
    En caduceus skal ikke forveksle med en æskulapstav, der kun omslynges af én slange og i øvrigt symboliserer lægekunsten.

  10. Dvs. en figur med et overflødighedshorn, der billedliggør den velstand, som freden fører med sig. Også dette element er en vanlig attribut til Fredens allegoriske figur.

  11. Dvs. uden Thorvaldsens karakteristiske stavefejl: “…under hendes Fødder ligger Krigsredskaber, som hun sætter den venstre Fod paa…”
    Se iøvrigt referenceartiklen om Thorvaldsens tale- og skriftsprog.

  12. Thorvaldsen fremstillede 1799-1800 to marmorbuster af Cicero, A760 og A761.

  13. Thorvaldsens marmorbuste af Agrippa, A759.

  14. Thorvaldsen hentyder her formodentlig til, at han var havnet i Rom på et tidspunkt, hvor dønningerne fra den franske revolution og de europæiske nationers krig mod Frankrig skyllede ind over byen flere gange. Omstændighederne for at studere og frembringe kunst var ikke de bedste; og et af de genkommende temaer i Thorvaldsens indberetninger til Kunstakademiet fra hans tidligste år i Rom vedrører de vanskeligheder, han som kunstner stødte på.

  15. Thorvaldsen fik først afsendt flere kasser med værker til Kunstakademiet i begyndelsen af 1802, se referenceartikel om hjemsendelse af kasser.

  16. Det vides ikke med sikkerhed, hvilke andre arbejder Thorvaldsen hentyder til. Med den lidt luftige bemærkning har Thorvaldsen muligvis blot ville give Akademiet indtryk af, at han arbejdede flittigt, jf. hans selvironiske bemærkning om sine indberetninger til Akademiet i Estrups biografi: “Han glemte ikke hver sjette Maaned at hjemskikke den befalede Indberetning: den lød altid fordelagtig; han skrev den selv.”
    Ifølge Thiele I, p. 158 & IV, p. 254 og Thiele 1831, p. 45 skulle Thorvaldsen dog på dette tidspunkt have været beskæftiget med en Pallas (Athene) og en Melpomene. Det er dog ikke helt sikkert, at disse værker stammer fra denne tid.
    Mht. Pallas Athene baserer Thiele tilsyneladende sin viden på to kilder, hvoraf ingen af dem præcis tidsfæster værket: Frederike Brun skriver i ‘Noget om den danske Billedhugger i Rom: Albert Thorvaldsen’, in: Athene, Januar 1815, p. 12, at en Pallas Athene-figur fra hans tidlige år blev strengt kritiseret af Georg Zoëga. Samme historie gentages af Friedrich Gottlieb Welcker i Zoega’s Leben, vol. II, Stuttgart & Tübingen 1819, p. 405, antagelig på grundlag af Friederike Brun, men uden at Pallas-figuren omtales. Hvorfra dateringen af værket til lige netop 1800 stammer, er uvist, men Thiele må have regnet dette årstal for mest sandsynligt.
    Thorvaldsen betvivlede i øvrigt, at Zoëga nogen sinde skulle have udtalt en sådan dom over hans Pallas, se punkt 15 i brev af i brev af 8.1.1829 fra Frederik Ferdinand Friis til Thiele.
    Mht. Melpomene er vi på sikrere grund. Thiele 1831, p. 45 nævner, at Friederike Brun reddede en statueskitse af ca. 75 cms højde “fra Undergang”, og at denne skitse var i hendes eje. Desuden skulle en unavngiven dansk kunstner, der var i Rom 1803, erindret at have set Melpomene “udført i naturlig Størrelse, og at den senere er slaaet sammen”, jf. Thiele 1831, p. 156.
    Thiele I, p. 158 noterer blot, at “…af en Melpomene bevarede Fru Frederikke Brun en Skizze…”, men ikke om denne skitse stadig findes, eller om statuen af samme figur blev ødelagt.
    Om både Pallas og Melpomene, se referenceartiklen Forsvundne værker af Thorvaldsen.

  17. Lermodellen til Thorvaldsens statue Jason med det gyldne skind i dens første udgave, som han i foråret 1802 rev ned, fordi han ikke havde råd til at støbe den i gips, se Thiele I, p. 165 og 172. Om Jasons tilblivelse i øvrigt, se referenceartiklen herom.
    Som det ses af Thorvaldsens beskrivelse ligger motivet helt fast og stemmer overens med det værk, der først mange år senere stod færdigt i marmor, A822.
    Her nævnes Jason i øvrigt for første gang med navns nævnelse i kilderne.
    Det må dog antages, at Thorvaldsen allerede hentyder til sit hovedværk i brev af 4.4.1800 til Abildgaard.

  18. Dvs. vlies, der stammer fra hollandsk og betyder fåreskind, se Ordbog over det danske Sprog.

  19. Thorvaldsens buste af Rafael, A752. Busten er en fri version af billedhuggeren Pietro Paolo Baldinis (også kendt som Naldini, ca. 1605-1650) Rafael-buste, som i 1674 blev opstillet på malerens grav i Pantheon i Rom.
    Thorvaldsens buste var bestilt af Abildgaard i brev af 3.12.1799.

  20. Dvs. i Pantheon, som også blev kaldt La Rotonda.

Sidst opdateret 19.02.2015