Arkivet, Thorvaldsens Museum

Kommentar til 24.10.1800

Som repræsentanter for en neutral stat havde danske skibe under Napoleons- og Revolutionskrigene vanskelige vilkår. Engelske krigsskibe krævede at visitere danske handelsskibe, som derfor ofte blev konvojerede af danske krigsskibe. En konvoj med seks handelsskibe ledsaget af den danske fregat Freja blev fx opbragt i sommeren 1800 af engelske skibe. England krævede, at Danmark ikke indgik i et væbnet neutralitetsforbund for at sikre sejladsen, mens de neutrale stater hævdede retten til at handle og sejle frit under mottoet: Frit skib, fri ladning.
Det var denne konflikt der førte til Englands angreb på Danmark i Slaget på Reden 1801.

Sidst opdateret 19.02.2015