Arkivet, Thorvaldsens Museum

Tilbage til J

Jaume & Schwarz

Jaume & Schwarz var et handelshus i Livorno, ejet af Filippo Jaume og Giovanni Antonio Schwartz.

Firmaet havde kontakt med Thorvaldsens i forbindelse med hjemsendelse af værker i 1800. Transporten skulle have været afviklet herfra. Imidlertid gik firmaet konkurs og Thorvaldsens to kasser med gods blev indefrosset sammen med firmaets øvrige værdier. Den danske konsul J.C. Ulrich i Livorno måtte derfor først frikøbe dem fra konkursboet, hvilket forsinkede afsendelsen betragteligt, jf. artiklen Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1798 og 1802.

Referencer

  • Thiele I, p. 171.
  • Fabio Bertini: Le società in accomandita a Firenze e Livorno tra Ferdinando III e il Regno d’Etruria, Firenze 1987, p. 555.

Sidst opdateret 24.05.2016

Jaume & Schwarz

Konkurs ca. 1801 Italiensk Handels- og fragtfirma
Til og fra andre2 dok.
Omtalt i8 dok.