23.9.1806

Afsender

Bertel Thorvaldsen

Afsendersted

Rom

Modtager

Nicolai Abildgaard

Modtagersted

København

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Dateringsbegrundelse

Brevet er udateret, men dateringen fremgår af C.F. Høyers brev af 18.11.1806 til Abildgaard, hvor nærværende brev omtales.

Tidligere har man kun kunnet datere brevet til efter 21.09.1806, da et af udkastene til brevet er skrevet bag på brev af 21.9.1804 fra Giuseppe Grandi, se desuden den generelle kommentar.

Resumé

Thorvaldsen har modtaget betaling for tre bind af kataloget over Museo Pio Clementino. Han korrigerer den misforståelse, at Abildgaard troede, at han ønskede sin professorløn udbetalt. Thorvaldsen beder i stedet om den sidste del af sit rejsestipendium og minder Abildgaard om, at han har lovet at hjælpe ham. Marmorbusterne af Jacob Baden, A863, og Mathias Saxtorph, A899, er færdige og klar til afsendelse til Danmark.
Han beder Abildgaard fortælle sin far, at han via Charlotte Schimmelmann vil hjælpe ham. Han fortæller, at han er glad for at bo sammen med C.F. Høyer.

Dokument

Gode Hr Justisraad!
Med megen Fornøyelse har jeg modtaget Deres Brev af 14de AugustI og erkjender jeg stedse Deres Omhygellighed for mig. – De 80 Scudi for Museo Pio ClementinoII har jeg rigtig bekommet. – Angaaende MisforstaaelsenIII med min Fordring paa AcademietIV – Da var det min Mening at Kjere Hr Justisraaden vilde have Omsorg for: at de 3 siste Qvartaler af mit Rejse Stipendium som jeg endnu haver tilgode, maatte blive mig udbetalte; og at De til den Ende vilde forlange af Frølich e Comp.V at meddele mig her en anvisning paa det af mit Rejse Stipendium som jeg ennu haver tilgode. – Professor Badens BysteVI er færdig og skal efter Forlangende blive afsendtVII tillige med et andet Byste til Doctor SchelVIII.
Uagtet jeg er forvisset om at De efter LøfteIX haver mig i Erindring tager jeg mig den Frihed: igjen at bede Dem: at have Omsorg for: at mig bliver sendt Penge saa snar som muligt. Thi det hænder sig ofte at de Penge jeg skulde oppebære ikke bliver mig betalte til rette Tiid, og jeg behøver Penge hver Dag for at bestride Udgivterne i mit VærstedX.
Naar De seer min gamle FaderXI er De saa god at hilse ham: at jeg har forlangt at [i.e. af] Baron SchubartXII at skrive til hans Syster Grevinde SchimmelmannXIII at vise Omhygelighed for hamXIV. Og at jeg med Taknemlighed derfor vilde ved mit Arbejde vise min Erkjenlihed.
At De Kjere Hr Justisraad haver Omsorg for min gamle Fader veed jeg; men hvad de Store giøre for ham, som var altiid saa rede til at loveXV, ved jeg ikke. Jeg anbefaler mig til Justisraadens vedblivende Godhed for mig og med Høyagtelse og Taknemmelighed forbliver jeg Deres

ærbødigste Tiener
B. Thorvaldsen

P.S. Hermed følger et Brev fra Hr HøyerXVI: det er et fortreflig Menneske jeg er saa glad at boe med hamXVII, og det lidet jeg kan giøre for ham giør jeg med Fornøyelse

Oversættelse af dokument

Good Sir, Councillor of Justice!

It was with great enjoyment that I received your letter of August 14th, and I acknowledge your solicitude for me as ever — I did duly receive the 80 Scudi for the Museo Pio Clementino. — As for the misunderstanding regarding my demand from the Academy — It was my intention that the dear sir, Councillor of Justice, would take care that the three last quarters of my stipend, which I still have owing to me, be disbursed to me, and that, to this end, you would request that Frølich & Co. send a bill of exchange to me here regarding the portion of my travel stipend that I still have owing to me. — Professor Baden’s bust is finished, and will be sent upon request, along with another bust for Doctor Scheel.
Although I am certain that you, as promised, have me in remembrance, I do nonetheless take the liberty of asking you once more to take care that I be sent money as soon as possible. For it often happens that the money I should receive is not paid to me at the proper time, and I need money every day in order to defray the expenses in my workshop.
When you see my elderly father, please greet him and say that I have asked Baron Schubart to write to his sister, Countess Schimmelmann, asking her to show him solicitude. And that in gratitude for this, I would show you my appreciation with my work.
That you, dear sir, Councillor of Justice, do care for my elderly father, that I know; but I do not know what the great ones, who are always so ready to make promises, do for him. I commend myself to the Councillor’s continuing kindness for me, and with all respect and gratitude remain your

most humble servant
B. Thorvaldsen

P.S. Here follows a letter from Mr Høyer:, who is an excellent person. I am so glad to live together with him, and what little I can do for him, I do with pleasure


[Translated by David Possen]

Generel kommentar

Selvom Abildgaard først døde i 1809, er dette brev det sidste bevarede i korrespondancen mellem de to kunstnere, se evt. en oversigt over hele brevvekslingen i Abildgaards biografi. Det vides dog, at Abildgaard, sandsynligvis i efteråret 1806, sendte et nu ukendt brev til Thorvaldsen, hvor han bl.a. meddelte ham hans fars død, se brev af 4.7.1807 fra Høyer til Abildgaard.

Der findes to udkast til dette brev – et første udkast, hvor Thorvaldsen selv har ført pennen, og et andet, som hans bofælle C.F. Høyer har nedfældet på papiret. De to udkast må være skrevet i den nævnte rækkefølge, da Høyers udkast i modsætning til Thorvaldsens har meget stor overensstemmelse med ordlyden i nærværende afsendte brev.
De to udkast og det færdige brev må også være skrevet ganske kort tid efter hinanden, antagelig samme dag, da førsteudkastet er nedfældet bag på et brev fra Giuseppe Grandi i Carrara, dateret 21.9.1806. Et brev fra Carrara til Rom var sandsynligvis mindst to dage undervejs, (se eksempler på postbefordringstider i referenceartiklen herom) så det må antages, at Grandis brev ankom til Rom 23.9.1806. Thorvaldsen skrev dernæst sit første udkast til Abildgaard på Grandis brev, hvorefter Høyer justerede det, så billedhuggeren kunne færdigskrive det endelige brev. Hele denne proces må sandsynligvis være foregået den 23.9.1806.
Se mere om de ændringer, der fandt sted undervejs i arbejdet med brevet i referenceartiklen om Thorvaldsens brevskrivningsproces.

På Høyers udkast har Just Mathias Thiele skrevet: “Concept af Hoyer for Thorvaldsen til Svar paa Abild’ Svar af 14.Aug.1806. Originalen er blandt Abildgaards Papirer.” Originalen forærede Abildgaards enke, Juliane Marie Abildgaard, dog siden Thiele, jf. hans notat i Thorvaldsens Archiv, vol. I, p. 115. Hvornår det herefter er havnet i N.C.L. Abrahams’ autografsamling i Håndskriftafdelingen vides ikke.

Dokumentstatus

Færdigt egenhændigt dokument

Arkivplacering

Håndskriftafdelingen, Det Kongelige Bibliotek, Abr. nr. 2163, 4º.

Thiele

Thiele II, p. 65-66.

Emneord

Personer

Værker

A899 Mathias Saxtorph, ca 1800, inv.nr. A899
A863 Jacob Baden, 1806, inv.nr. A863

Kommentarer

  1. Dvs. Abildgaards brev af 14.8.1806.

  2. Tre bind af kataloget over den del af Vatikanets samlinger, der findes i det såkaldte Museo Pio-Clementino, oprettet af Clemens XIV (Ganganelli, 1769-1774) og Pius VI (Braschi, 1775-1799). Katalogets titel er: Il Museo Pio-Clementino, descritto da Giambattista e Ennio Qvirino Visconti, vol. I-VI, Roma 1782-96, (eksemplar på Thorvaldsens Museum, M134).
    Abildgaard bestilte disse kataloger første gang i brev af 3.12.1799. Thorvaldsen sendte dem til København i 1802, se brev af 20.3.1802 og referenceartiklen om Hjemsendelse af kasser.

  3. Abildgaard troede – noget umotiveret – i sit foregående brev af 14.8.1806, at Thorvaldsen ville have udbetalt den gage, som han som Akademiets professor var berettiget til, hvis han befandt sig i København. Thorvaldsen korrigerer Abildgaards misforståelse i det følgende.

  4. Thorvaldsen hentyder til den sidste del af sit rejsestipendium fra Kunstakademiet, som han endnu ikke havde hævet, jf. hans brev af 18.6.1806. Akademiet havde imidlertid forudsat, at denne sidste del blev benyttet til Thorvaldsens rejse hjem til Danmark, jf. breve af 3.12.1799 fra Kunstakademiet til Thorvaldsen og hans svar af 4.4.1800. Men efter 6.3.1804, hvor Thorvaldsens forlængede ophold i Italien formelt blev anerkendt fra officiel dansk side – se evt. referenceartiklen herom – opfattede Thorvaldsen tilsyneladende ikke den sidste del af stipendiet som rejsepenge. I al fald bad han via sin bofælle C.F. Høyer gentagne gange forgæves Abildgaard – qua Akademiets direktør – om at få pengene udbetalt, se breve af 18.11.1806, 30.1.1807, 4.7.1807 og 27.12.1807.
    Noget tyder endda på, at Thorvaldsen ikke fik udbetalt pengene førend 1822, hvor han havde bedt Peder Malling om hæve pengene på sine vegne i København, se brev af 15.10.1822.
    Når Thorvaldsen ikke fik tilgang til den sidste del af stipendiet med det samme, kunne det tyde på, at Abildgaard / Akademiet mente, at rejsepenge var rejsepenge, og ikke skulle/kunne bruges til Thorvaldsens forlængede ophold i Italien til trods for Abildgaards forståelse over for billedhuggerens forbliven i Italien – se evt. referenceartiklen herom. Fremfor at meddele Thorvaldsen dette ligeud synes Abildgaard i første omgang at have valgt at misforstå Thorvaldsens anmodning og dernæst ikke at svare på den.

  5. Dvs. handelshuset Frølich & Co., København, som havde med overførslen af Thorvaldsens stipendium fra Danmark til Italien at gøre, se breve af 20.3.1802 og 14.8.1806.
    Frølich er omtalt i Carl Bruun: Kjøbenhavn. En illustreret Skildring af dets Historie, Mindesmærker og Institutioner, København 1901, vol. 3, p. 805 og 844.

  6. Dvs. Thorvaldsens marmorbuste af den danske sprogforsker Jacob Baden, A863. Abildgaard bestilte busten i brev af 29.12.1804.

  7. Busten blev dog ikke sendt til Danmark med det samme. Først med en skibstransport i 1825 lykkedes det, se brev af 2.7.1825, nr. 49.

  8. Dvs. Thorvaldsens buste af den danske læge Mathias Saxtorph, A899, som den dansk-tyske læge Poul Scheel havde bestilt hos Thorvaldsen efter Saxtorphs død, se mere herom i referenceartiklen Saxtorphs buste.
    Der var en livlig korrespondance mellem Scheel og Thorvaldsen ang. busten, der dog ikke blev sendt hjem umiddelbart, men først ankom sammen med Thorvaldsens øvrige værker 1838, og først da blev den udleveret til familien.
    I et af udkastene til dette brev skriver Thorvaldsen i stedet for denne passage: “… tiligemed Saxtorff Byste til Her dr Schel som jeg imellem os sagt ikke selv har giord…” Om forfatterskabet til busten, se ovennævnte referenceartikel.

  9. Thorvaldsen hentyder til Abildgaards seneste brev af 14.8.1806, hvor professoren skrev: “…med det første skal De faa 100rd D.C. til avdrag paa Badens Büste…” Disse 100 risgdaler var endda kun et afdrag på de ialt 200, som busten var prissat til.
    Thorvaldsen havde allerede bedt om et forskud i sit brev af 18.6.1806, og han har tydeligvis været i bekneb for kontanter, da hans anmodning her er usædvanlig eksplicit.
    Det vides ikke, hvornår Thorvaldsen modtog sin betaling for busten, men det må senest være sket i 1825, da busten endelig blev sendt til Danmark og overgik i familien Badens eje, jf. nr. 49 i brev af 2.7.1825.

  10. Thorvaldsen skulle afholde udgifter til sine medhjælpere, gipsformere, stenhuggere m.m., se evt. referenceartiklen om Thorvaldsens assistenter.

  11. Dvs. Gotskalk Thorvaldsen. Sønnens efterfølgende hilsen og meddelelse til sin far nåede formentlig aldrig modtageren. Faderen døde nemlig i Vartov den 24.10.1806.
    Abildgaard skrev endnu et brev til Thorvaldsen, hvori han informerede om faderens død. C.F. Høyer hentyder til det i et brev af 4.7.1807 til Abildgaard, men nævner dér, at Abildgaards brev aldrig nåede frem til Rom.

  12. Den danske diplomat og Thorvaldsens ven, Herman Schubart.

  13. Den danske kulturpersonlighed Charlotte Schimmelmann.

  14. Hvis Thorvaldsen bad Schubart om det nævnte, må det være sket mundtligt. Der er intet spor af hans anmodning i korrespondancen med Schubart. Men Thorvaldsen havde i øvrigt god anledning til at trække på Charlotte Schimmelmann, da han var i færd med at udføre Døbefonten, jf. A555,1, A555,2, A555,3, A555,4, til Brahetrolleborg Kirke på hendes og Schubarts bestilling, se mere i referenceartiklen om Døbefonten.

  15. Denne socialt bevidste kommentar fremstår her i C.F. Høyers omredigering i en mindre fyndig udgave end i Thorvaldsens oprindelige formulering: “store folk glemme let hvad de lover”. Høyer har muligvis ment, at Thorvaldsens bemærkning var for direkte.
    Udsagnet er et godt eksempel på billedhuggerens evne til at fremkomme med epigramagtige sentenser, se evt. referenceartiklen om Thorvaldsens tale- og skriftsprog.

  16. Brev af 23.9.1806 fra C.F. Høyer til Abildgaard, Håndskriftafdelingen, Det Kongelige Bibliotek, NKS 2337, 2º. Billedhuggeren er dog ikke omtalt i Høyers brev.

  17. Høyer boede også i Casa Buti, samme sted som Thorvaldsen, se evt. referenceartikel om Thorvaldsens bofæller i Casa Buti.

Sidst opdateret 09.10.2015