Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 1687 af 10177
Afsender Dato Modtager
Georgina M. Waddington [+]

Afsendersted

Rom

17.6.1817 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet, men bemærk at Thiele, op. cit., har læst årstallet som 1819.

Bertel Thorvaldsen [+]

Modtagersted

Rom

Resumé

Waddington orienterer Thorvaldsen om, at hendes datter skal giftes med Christian Karl Josias von Bunsen, som hun har et godt forhold til. Hun rejser snart tilbage til England, men ønsker at nå at besøge Thorvaldsen inden, og spørger hvorvidt han vil påtage sig at udføre et portræt af Bunsen. Hun håber at hendes datter vil etablere sig godt i Rom, og at datteren ved lejlighed kan besøge Thorvaldsens atelier og modtage vejledning.

Se original

Via de’ Prefetti No. 8
2do piano
Mardi 17 Juin 1817

J’ai eu le plaisir de considerer M. Thorwaldsen depuis si longtems comme un ami, que je ne puis m’empêcher de lui faire part de ma propre main de l’union prochaine de ma fille ainée avec M. Bunsen, & de l’assurer de la satisfaction parfaite que j’en ressens, quoiqu’il me coutera tant de me séparer d’elle, & qu’il ne soit pas possible que je restasse en Italie. – M. Thorwaldsen doit déja savoir que j’ai toujours eu pour M. Bunsen une amitié bien vive, & que je me suis attachée de plus en plus à sa société, quoique je ne devinasse jamais qu’il dûsse me tenir de plus près.
Je ne resterai que bien peu de jours encore à Rome, mais je prie M. Thorwaldsen de tâcher de me trouver quelquefois le soir, lorsqu’il aura le tems, & j’espére bientôt d’avoir le plaisir de lui rendre visite à sa maison.
J’ai aussi une très grande grâce à demander à M. Thorwaldsen – je sais qu’il ne s’occupe pas volontiers des bustes, & que bien des fois il y a eu de grandes difficultés de lui persuader d’en entreprendre un – néanmoins j’ose me flatter qu’il ne me refusera pas de faire le buste de M. Bunsen, & qu’il aura la bonté de trouver le tems pour cela le plutôt qu’il ne sera possible après que M. Bunsen ne sera revenu de Frascati à Rome l’hiver prochain, alors j’aurai l’extrême plaisir de recevoir avec moins de delai, la ressemblance d’une personne qui m’est déja si chêre, en même tems que je posséderai une exemple de l’art de M. Thorwaldsen, qui seulement comme telle, me serait infiniment précieuse.
J’espére à présent que ma fille sera etablie ici, qu’elle aura l’occasion de profiter de la bonté qu’a eu M. Thorwaldsen de la donner permission il y a si longtems, de venir dans son atelier de le voir travailler, & recevoir quelques directions pour le maniement de la Terra cotta – ni cette permission, ni la reconnaissance qu’elle inspiraît, ne nous sont jamais passés de l’esprit, ni à elle, ni à moi, mais la froideur du tems pendant bien de mois, & bien des occupations depuis, nous ont toujours empechées d’y paraitre sensibles.

Je me souscris
L’aimi de M. Thorwaldsen veritablement obligée
Georgina M. Waddington

Generel kommentar

Waddingtons hovedærinde er at bestille en buste af sin kommende svigersøn Christian Karl Josias von Bunsen, som selv omtaler henvendelsen i et efterfølgende brev af 12.7.1817. Busten blev dog aldrig udført, og af Bunsens brev fremgår det, at Thorvaldsen havde indvilliget i at lave den, men at Bunsen selv tøvede. Årsagen til at busten ikke blev udført er således ikke en modvilje mod at lave buster fra Thorvaldsens side, selvom Wadddington i brevet antyder det:

”[...] je sais qu’il ne s’occupe pas volontiers des bustes [...]”

Hvad ligger der i dette udsagn, dvs. at Thorvaldsen ikke “frivilligt beskæftiger sig med buster”? Det kunne blot være udtryk for noget praktisk, nemlig at Thorvaldsen i 1816-17 havde flere henvendelser angående buster, end han kunne nå at færdiggøre, og at han derfor ofte måtte afslå henvendelser. Omkring 1817 var Thorvaldsen optaget af en række engelske portrætter, bl.a. af Thomas Hopes familie og Richard Binghams døtre, jf. Thorvaldsen-kronologien.

Udsagnet er dog også præget af en ringeagtelse af portrætbusten som genre, særligt når det betragtes sammen med Bunsens egen udtalelse i ovennævnte brev af 12.7.1817, hvor han skriver, at Thorvaldsen ”zu viel eigene Arbeiten hat” til at kunne nå at lave buster, dvs. underforstået at busterne ikke er “egne arbejder”. Ringeagtelsen hænger sammen med, at portrætbuster blev set som rene bestillingsopgaver, udført for økonomisk gevinst snarere end som kunstnerisk udfoldelse. Dertil kommer også, at portrætbusten gengiver en konkret person, som kunstneren skal skildre som genkendelig. Portrætbusten som genre er derfor i overhængende fare for at falde ind under ren imitation af den synlige omverden, og ikke som skildringen af mytologiske eller historiske scener, hvor kunstneren kan udfolde sin opfindsomhed. (jf. Sheriff, op. cit.)

Ud fra Thorvaldsens store produktion af portrætbuster at dømme, har han ikke selv haft forbehold af ovenstående art. Han har kun udtalt sig distanceret til sine kopi-buster, dvs. de buster som han har udført som kopier efter antikke forlæg, jf. afsnittet om Thorvaldsens eget syn på netop disse buster i artiklen Ropps bestilling.

Tværtimod fremhævedes det i forbindelse med omtaler af Thorvaldsen som portrætkunstner, at han formår en balance mellem portrætlighed og ideal, dvs. at gengive den portrætteredes udseende på en genkendelig måde (imitatio), men samtidig også idealisere det i henhold til tidens og antikkens idealer (inventio), jf. emneordet Thorvaldsen som portrætkunstner, og særligt brevene af 3.5.1817 og 25.4.1827. I nærværende brev opsummerer Waddington selv denne tofoldige sag, idet hun skriver, at en buste af hendes svigersøn ville være både ”la ressemblance d’une personne qui m’est déja si chêre, en même tems que je posséderai une exemple de l’art de M. Thorwaldse”. Denne forening af det efterlignende og det opfindsomme kan dermed siges at være en løsning på portrætkunstnerens dilemma: At løfte portrætgenren fra mekanisk efterligning til kunstform. Se i denne forbindelse Mary Sheriffs (op. cit.) gennemgang af synet på portrætgenren i det 18. århundrede.

Arkivplacering
m6 1819, nr. 35
Thiele
Thiele II, p. 437, som fejlagtigt læser året som 1819.
Andre referencer

  • Frances Bunsen: Christian Carl Josias Freiherr von Bunsen. Aus seinen Briefen und nach eigener Erinnerung geschildert von seiner Witwe. Deutsche Ausgabe, durch neue Mittheilungen vermehrt von Friedrich Nippold. Leipzig 1868, vol. I, pp. 120-2.
  • Else Kai Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, København 1963-65, vol. I, p. 384-5, 474.
  • Mary D. Sheriff: “Invention, Resemblance, and Fragonard’s Portraits de Fantaisie”, The Art Bulletin, Vol. 69, No. 1 (Mar. 1987), pp. 77-87.

Emneord
Bestillinger, ikke antagne og urealiserede · Portrætbuster, samtidige personer · Thorvaldsen som portrætkunstner · Thorvaldsens værksteder, besøg i
Personer
Christian Karl Josias von Bunsen · Frances Waddington
Sidst opdateret 26.11.2018 Print