Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 345 af 10177
Afsender Dato Modtager
C.F.F. Stanley [+]

Afsendersted

Napoli

Afsenderinfo

Laksegl dækket af papir.

5.4.1804 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Bertel Thorvaldsen [+]

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Udskrift: A Monsieur / Monsieur B. Thorwaldsen / Artiste pensionaire D: S: M: Danoise / ché Monsieur Rosler Lucandiere / Tedesko nella Strada Condotti a / Roma

Resumé

Stanley har hele vinteren været skiftevis rask og syg. Han kan ikke komme til Rom, før han i juli måned har besøgt kurbadene på øen Ischia. Han har skrevet til Kunstakademiet og Herman Schubart til den danske regering og fortalt om sygdommen.
Han har tegnet et teater, som skal sendes hjem til Kunstakademiet.
Han beder Thorvaldsen fortælle om arkitekten Christian Hornbechs studier i Rom.

Se original [Translation]

Napel d: 5 April 1804.

Snilde Gode Ven!

Overbringeren af dette, eller i det mindste den som vil lade dig samme komme til Hænde er en Meget Exelent ung Mand, og for nærværende Tid Docter her i Napel, han er ogsaa min, hvilket jeg takker Himlen forre, da han Arbeider paa, og som jeg ogsaa haaber igien vil istandbringe, det den anden Enfame Italjænske Docter haver Ruinerdt. af ham vil du kunde høre min Forfatning, og Hvad for forhaabninger han haver om min Sygdoms Helbredelse. altsaa vil jeg intet skrive herom, untagen, at jeg disværre nesten haver Camperd denne heele Vinter i Sengen, 8 a 14ten Dage frisk og saa igien 14ten Dage a 3 Uger Syg i sandhed, en Beklagelses værdig Skiæbne, og daabbelt uheldigt for mig som er Overbeviist om at have en Mægtig fiende i Academiet i Kiøbenhavn som vel turde benytte denne Omstendighed for at skade mig, dog haaber jeg han ingen Maj skal komme herned, thi da min Skiebne nu er afsagt at jeg maa blive her til jeg faar brugt Badene i Ischia, som begynde i Jiuli Maaned, saa haver vor Gode Her Baron di Schubardt alt Skrevet mig, og dette angaaendes til den Danske Regiering, og jeg selv til Academiet hvormed fulgte en Atest fra Ovenanførte Docter hvis Navn er Mayer, samme blev ogsaa forsynet medt den Fortreffelige Ministers Paaskrift. – saa jeg haaber at kunde være uden al frytt, men det beroliger mig ej selv, i henseende til hvad mine Studier angaaer, vel Arbeyder jeg alt hvad der staar i min magt, men det kan dog ej blive det som det vilde være i Rom, men skulde jeg efter Badene som jeg haaber faa et nogenledes Taaleligt Sundt Lægeme, da skal jeg ved Gud ej heller Spare mig hverken Nadt eller Dag for at indhente det Tabte eller det Forsømte, jeg haver udarbejdet et Teater som haver vunden Bifald her ja ogsaa af Architetter, dette vil jeg nu Tejne Reendt og sende hiem. det bliver det andet jeg haver sendt Academiet efter min Instrux i Ringere en 2 Aar, Skiøndt idelig at have vaaren Syg. Nu Gode Ven sig mig engang haver Hornbeck sendt noget hiem og Vad, giøer mig endelig den Tieneste at lade mig dette vide, og iligemaade paa hvilken maade han Studerer i Rom, da jeg jo ikke tviiler paa at jo Abildgaard haver givet ham en anden Plan at Arbeide efter, en[d] de andre tilforn haver brugt, at Abilgaard er en Klog mand og Stor Kundstner kan vel ingen nægte altsaa kunde hanses Plan vel heller ikke være uden God, den vil altsaa have uendelig interesse for mig at faa samme at vide: Du vil handle som Redskaffens Vend mod mig om du vil meddele mig Underretning om denne Ting og ej lade det Gaa i Glemme Bogen evig og Stedse din Sande Ven

C F Stanley

[Tilføjet foroven på hovedet] Docter Meyer er bleven kaldt til Rom for at istandsette et par Øine paa en russisk Grevinde og eftersee hendes øvrige smaa Skrøbeligheder. Han bliver ej længere i Rom en 8te Dage, lad mig se du opfylder min Begiæring

Generel kommentar

Brevet er skrevet med gotiske bogstaver. Stanley vekslede mellem gotisk og latinsk håndskrift i sin breve til Thorvaldsen, sandsynligvis som en konkret indikator for hans sygdomstilstand. Om dette, se Et venskab set gennem skriftbilleder.

Arkivplacering
m1 1804, nr. 7
Thiele
Ikke omtalt hos Thiele.
Emneord
Dus med Thorvaldsen
Personer
Nicolai Abildgaard · Christian Hornbech · Vincenz Rössler · Herman Schubart
Værker
Sidst opdateret 01.03.2018 Print