No. 8412 af 10318
Afsender Dato Modtager
C.W. Eckersberg [+]

Afsendersted

København

25.2.1840 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af kvitteringen.

Bertel Thorvaldsen [+]

Modtagersted

København

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Resumé

Eckersberg kvitterer for modtagelse af betaling for maleriet Thorvaldsens ankomst til Københavns Rhed 17. september 1838, B217.

Se original [Translation]

For et Maleri forestillende Thorwaldsens Ankomst og Imodtagelse paa Kjøbehavns Reed den 17 Sept: 1838 imodtaget af Herr Conferentsraad Thorwaldsen 300 Rbdr.

den 25 Februar 1840. WEckersberg
Generel kommentar

Kvitteringen dokumenter Thorvaldsens indkøb af maleriet Thorvaldsens ankomst til Københavns Rhed 17. september 1838, B217, der stadig findes i Thorvaldsens malerisamling. Kvitteringen dækker andet og sidste afdrag på betalingen; de første 100 rigsbankdaler faldt den 27.11.1839, jf. Villadsen, op. cit., p. 848, og Thorvaldsen-kronologien.


Maleriet er en større replik af den første variant af maleriet (fra 1838), der blev købt af arkitekten Jørgen Koch, og som var udstillet på Charlottenborgudstillingen 1839, jf. Fortegnelse over de ved det Kongelige Akademie for de skjönne Kunster offentligen udstillede Kunstværker, op. cit. Se evt. hertil referenceartiklen Kunstakademiets udstillinger.

Thorvaldsens version var i arbejde 10.12.1838-8.2.1839, samt 13.-19.7. og 19.8.-23.10.1839, jf. Villadsen, op. cit., p. 807-808, 812-815, 834-835, 838-844.

Arkivplacering
gmI, nr. 41
Thiele
Maleriet omtalt Thiele IV, p. 9.
Andre referencer

  • Ludvig Müller: Thorvaldsens Museum. Anden Afdeling. Nyere Kunstsager. Beskrevne af lic. L. Müller, Museets Inspecteur. Første og andet Afsnit. Malerier og Tegninger, København 1849, p. 53, nr. 217.
  • Villads Villadsen: C.W. Eckersbergs dagbøger 1837-1853, København 2009, bd. 2, p. 857.
Emneord
Indkøb af malerier · Thorvaldsen som kunstsamler · Thorvaldsens malerisamling · Thorvaldsens malerisamling, kopier og replikker
Personer
Bertel Thorvaldsen
Værker
Sidst opdateret 24.03.2023 Print