Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 1124 af 10178
Afsender Dato Modtager
Peder Malling [+]

Afsendersted

Rom

20.3.1812 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af dokumentet.

Christian 8.
Resumé

Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.

Rom, 20.3.1812

Naadige Prinds! Idet jeg underdanigst fremstilte mig for D. H. før min Afreise fra Kbhvn., tillod De mig den Frihed at skrive Dem til, naar der paa min Reise skulde forekomme noget Deres Opmærksomhed værd.

De som Kunstacademiets høie Præses, hvis ædle Formaal det er at sætte den nye Plan til Academiets forbedrede Indretning i kraftig Virksomhed, føler, hvor nødvendigt det er for en saadan Stiftelse at eie Bibliothek og Kunstsamlinger til Elevernes Dannelse. Et stort Gode for Academiet var saaledes Abildgaards Bogsamling, som H. M. allernaadigst paa D. H.s Andragende overdrog Academiet. Et Savn er det for Academiet, at det ikke eier en Samling af antique Ornamenters Afstøbning i Gibs. Under mit Ophold her i Rom har jeg saavel ved Ruinerne paa Campo vacino som i Tivoli, men især ved det Vaticaner Museum, det eneste af sit Slags i Verden, lært at kiende den særegne, fortreffelige Karacteer, som disse Ornamenter have fremfor, hvad jeg hidtil saae. En lille Samling af Gibsafstøbninger, som pryder Thorwaldsens Modelstue, der staaer aldeles til min Desposition, og som jeg daglig har for Øie, overbeviser mig endmere om, at det ikke maatte være vanskeligt i min Virkekreds som Stadsbygmester at giøre disse Ornamenter almindelige til privat Brug enten i brændt Leer eller endog udhugne i Steen uden synderlig Bekostning for den Private. – I de antique Ornamenter, som anbringes i Afstand, er sædvanlig ikkun Hovedpartierne angivne med en saa utvungen Lethed, at man i Nærheden neppe kiender Contouren, men i den tilbørlige Afstand ere Partierne fyldige, Contourerne tydelige, og det Hele giør den herligste Virkning. Det kommer altsaa ikke saameget an paa den fine Udarbeidning som paa, at Caracteren rigtigen iagttages. Da jeg kiender, hvormeget vel anbragte Ornamenter forhøier den architectoniske Skiønhed af en Bygning, søger jeg at giøre mig Caracteren egen ved ikke alene at tegne, men især ved at modellere efter Antiquerne.

Academiet St. Luca her i Rom, som nu endeligen har faaet den længe omtalte nye Organisation, er betænkt paa at lade tage Gibsafstøbning af de beste antique Ornamenter til Brug for dets Elever. Hvormeget vigtigere maatte en saadan Samling synes for Academiet i Khvn., da man ikke der kan have Originalerne for Øie. Thorw. Indflydelse her kunde tilveiebringe en lignende Samling, som den Academiet her anskaffer sig, og denne Samling kunde da beqvemt transporteres i Forbindelse med en Deel af hans private Kunstsamling, som han agtede at føre med sig til Khvn.; endog antique Fragmenter i Marmor gives der paa nærværende Tid Leilighed til at anskaffe sig paa billige Vilkaar.

Af Thorw. Svar paa D. H.s Indbydelse at komme til Khvn., som han ikke uden Følelse for Deres ædle Hensigt har læst, vil De erfare, at han modtager Indbydelsen og vil stræbe at skaffe det til en vis Tid ved Contract bestemte Arbeide fra Haanden saa snart mueligt for dernæst at tiltræde Tilbagereisen. Et vigtigt Arbeide, som er ham overdraget af den franske Regiering, og som med Rette kan kaldes et klassisk Værk, der vil forøge Thorw. Hæder, vil give ham en endnu høiere Rang som Kunstner og saa at sige kalde Grækernes gyldne Periode tilbage i den nærværende Tidsalder, er et Basrelief til Throngemakket i det forhen pavelige, nu keiserlige Palais paa Monte-Cavallo, som decoreres til at modtage Keiseren, der efter Foregivende ventes hertil i denne Sommer. Dette Basrelief circa 160 Fod langt 3 Fod høit formes i Gibs og anbringes som Friis[e] rundt om Værelsets 4re Væge. Til Sujet har Th. valgt Alexanders Triumphindtog i Babylon. Th. Værd er noksom bekiendt og hans fortreffelige Anordning af Basreliefs tilfulde erkiendt for det fuldkomneste i sin Art; hvormeget mere maatte hans Landsmænd beklage, dersom de Franskes Keiser alene skulde bryste sig af dette chef d’oeuvre, alene være i Besiddelse af det eneste Exemplar. Ved at see Th. beskieftiget med dette Arbeide er det faldet mig ind, at dette Sujet var anvendeligt i Christiansborg Slot, ved dets Rigdom af Composition kunde endog enkelte Afdelinger deraf bruges som Decoration paa andre forskiellige Steder, selv som Studium for Academiets Elever. – Ved Contract er Th. forbundet til at levere dette Basrelief færdigt næstkommende Juni Maaned. For at raade Bod paa denne korte Tid er han derfor nødt til at bruge forlorne Former, hvoraf ikkun een Afstøbning kan haves, da Formen under Afstøbningen tilintetgiøres. – Skulde imidlertid H. M. finde Behag i at anvende dette Basrelief i sin Kongeboelig Christiansborg, da kunde et Aftryk tages af Originalet, forinden det anbringes paa sit Sted i det keiserlige Palais her, naar Th. ved et Vink i Tide derom maatte vorde underrettet. – Det 2det Exemplar er naturligviis mindre bekosteligt end det første, da den franske Regiering betaler Compositionen. Transporten er den eneste Vanskelighed. Over Land lader det sig altid giøre i Danmarks nærværende Forhold; men hvorfor skulde man ikke selv under Krigen med Havets Beherskere af disse kunne faae frie Passage for et Skib ladet med Kunstsager. Dette synes at være Politikken uvedkommende. D. H. undskylde en Bemærkning, som De maaske vil kalde forvoven, men mit faste Forsæt selv i Tiden at biedrage til at skabe et andet Athen i Fædrelandet, for saavidt mit Fag strækker sig, søger at sætte alle Vanskeligheder tilside. Herlig er Udsigten for Kunsten i Fædrelandet! Vor ædle Konges Velvillie i at understøtte Academiet; H. M.’s udviste Naade for denne Stiftelse i at overdrage D. H., der føler varmt for Kunst og Videnskab, dets Presidium; Th.’s Mesterhaand til at danne Norges hvide Marmor og forhøie Skiønheden af Hansen’s herlige architectoniske Værker! – Hvormeget maae disse Omstændigheder opmuntre den studerende Kunstner til at gaae frem i disse 2de værdige Mænds Fodspoer for i Tiden at kunne virke som de til Fædrelandets Hæder. – Jeg føler en inderlig Trang til at naae dette Maal. – Dannet i Hansen’s saa lærerige Skole; – mit Studium ved Siden af Th. i Rom fortsadt; maatte det blive min egen Skam, naar jeg ikke naaede mit tilsigtede Maal. – Jeg er nu 5/4 Aar fra Khvn., 3/4 Aar i Rom. Reisen i Vinterens Kierne giennem Tyskland var overmaade besværlig. I Berlin undersøgte jeg og tog Tegning af det saa skiønne Operahuus og det nye opførte Comediehuus. – Jeg lærte der personlig kiende adskillige fortiente Mænd, blandt andre Pr. Hirt, Autor til et fortreffeligt systematisk Værk om Bygningskunsten, hvilket jeg anskaffede mig, og som her i Rom letter mig mit Studium af de Gamles Construction med Henhold til Monumenterne. – Han fremsætter tillige de aestetiske architectoniske Skiønheder i Grækernes blomstrende Kunstperiode under Perikles. Dette Værk og min egen Erfaring ved at see de rommerske Monumenter overbeviser mig om, at det især er Grækerne, der bør studeres for at naae den høieste Fuldkommenhed i Architecturen. Mit Ophold i Wien drog længere ud, end jeg havde ventet; først ved en Viturins Snyderie, der nødte mig til at indstevne ham for Retten, og siden ved at opholde mig efter 2de Landsmænd, der havde isinde at giøre Følgeskab til Italien, men bleve begge forhindrede. – Jeg nyttede imidlertid Tiden til foreløbigen at studere Hirt, giøre mig nøiere bekiendt med Mythologien, Grækernes og Rommernes Kunsthistorie, og til at perfectionere mig i det italienske. Fortrædelig over forgieves at have ventet paa mine Landsmænds Følgeskab ilede jeg min Bestemmelse imøde. – 1/2 Aar tilbragte jeg saaledes paa Reisen her til Rom. Tilbagereisen over Paris kan ikke giøres i kortere Tid. – 6 Maaneder kan man regne at medgaae til adskillige Coursus i Omegnen af Rom, til Neapel og dens Omegn, Pæstum m. v. – Altsaa blev mig kun 6 Maaneder stadigt Ophold i Rom tilovers, naar jeg efter den første Bestemmelse efter 2 Aars Forløb skulde være tilbage i Khvn. – D. H. indseer, at den Tid er for indskrænket til at udrette noget væsentligt, naar jeg skal bringe en Samling af veltegnede Projecter og Profiler af Gesimser i naturlig Størrelse med Ornementer efter Antiquerne med tilbage, saamegetmere da jeg ikke behandler Projecterne overfladeligt academisk, men practisk, saaledes at efter disse Tegninger maatte kunne bygges. – Jeg har paa nærværende Tid en Stadsport og et Theater under Tegning. – Der er Rimelighed for, at disse Projecter kunde vorde udførte i Khvn. – Vester Port Entreen for de fleste Fremmede, som besøge Hovedstaden tillands, er den sletteste og burde være den beste. – Jeg har sat Stadsporten i Forbindelse med Voldpromenaden og Filosophgangen. – Theatret har jeg indrettet efter Grækernes og Rommernes saa herlige Princip af Amphitheater og vedligeholdt den nyere Indretning med Loger, dog saaledes at disse ikke bryder den skiønne amphitheatrale Form, som saavel for Synet som i acustisk Hensigt er den fuldkomneste. – Blandt andre Udkast er nærmest for Haanden Projectet til en protestantisk Cathedralkirke for at carakterisere disse efter hin Bestemmelse saa aldeles særegne offentlige Bygninger, som begge saavel Theatret som Kirken maae have det tilfælleds, at Taleren sees og høres af det forsamlede Folk. – Jeg antager i Forbindelse med Kirken et Locale, hvor Æresminder for de Mænd, der have giort sig virkelig fortiente af Stat og Fædreland kunde anbringes. Disse Minder maatte efter mit Begreb være simple. De kunde enten bestaae i en Büste, Medaillon el. Urne og en Inscription; Büste og Medaillon for dem, hvis Portraitter kunde haves; Urne for dem, som langt tilbage i Tiden havde virket for Fædrelandet, hvis Portraitter ikke kunde haves. – Ligesom Ærestegn lønner den fortiente Mand i levende Live og tiener til Opmuntring for hans Samtidige, saaledes tiener Æresminde til Opmuntring ikke alene for Samtidige, men tillige for Efterslægten. – Historien viser Exempler paa, at den af Staten fortiente Mand i sin Levetid miskiendtes og først efter Døden paaskiønnedes. Ved et Æresminde kan Fædrelandet vise den miskiendte sin Erkiendtlighed. – Exempel gives vel og paa Ophøielse ved Embede, Rang og Ærestegn uden Fortieneste, disse burde billigen savne Mindet. –

I Brev herfra, dat. 28. Nov. har jeg tilkiendegivet saavel Hansen som min Fader, at 2 Aars Fraværelse fra Khvn. blev mig for kort en Tid til at fuldende mit Studium, og udbad mig derfor underrettet, om det maatte ansees nødvendigt, at jeg selv herfra i allerunderdanigst Ansøgning androg denne Sag for Kongen. – Jeg har endnu intet Svar og formoder derfor, at Sagen er H. M. foredraget. – Dersom den ikke allerede skulde være afgiort til min Fordeel, vilde D. H. vise mig en særdeles Bevaagenhed ved at forunde mig Deres saa kraftige Forbøn.–

Jeg tør haabe: at Academiets værdige Preses ikke ugierne biedrager til at see mig i Tiden som virksom Medhielper ved Academiet til at fremme dets store og herlige Formaal: Kunstens Udbredelse i Fædrelandet. –

Thorwaldsen, som paa Tilbagereisen til Khvn. har Lyst til at see Paris, formener, at Tingene maaske saaledes kunde føie sig, at vi giorde hinanden Selskab.

Underdanigst

Malling.


[påførte notater af Christian (8.) Frederik:]
11. Maj 1812.
Tilskreven Directionen for Fonden ad usus publicos for at erfare, til hvem man har at henvende sig for at udvirke Malling længere Rejsetilladelse paa eet Aar.

14. Aug. 1812.
Indstil[let] til Kongen om Mallings Rejsetilladelses Forlængelse paa eet Aar till. Jan. 1814.

Generel kommentar

Brevet er afskrevet fra Linvald & Fabritius, op. cit.

Thiele
Omtalt hos Thiele II, p. 201-203.
Andre referencer

  • Axel Linvald & Albert Fabritius (ed.): Kong Christian VIII.s breve, 1796-1813, 2. bind, København 1965, nr. 414, p. 90-95.

Emneord
Alexanderfrisen, Christiansborg Slot, København · Alexanderfrisen, Palazzo del Quirinale, Rom · Bestillingen til Kunstakademiet · Gipsafstøbninger, antikke · Opfordringer til at komme til Danmark (indtil 1819)
Personer
Accademia di S. Luca · Frederik 6. · Kunstakademiet, København · Bertel Thorvaldsen
Sidst opdateret 11.10.2016 Print