Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 1478 af 10181
Afsender Dato Modtager
C.W. Eckersberg [+]

Afsendersted

Rom

1.2.1816 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af dokumentet.

J.F. Clemens [+]

Modtagersted

København

Resumé

Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.

[Translation]

Rom d. 1. Febr. 1816

Gode Hr. Clemens.

Med største Fornøjelse har jeg imodtaget Deres kjære Breve af 25 Dec. tillige med Vexelen for sidste Quartal, som ankom hertil den 22 Januar, jeg har tilsendt Dem et Brev derfra af 4 Januar, hvori var indlagt en Fortegnelse af Antike Myndt, med hosføyede Priser, for Hr. Geheimeraad Bulow, og tillige, en Anmodning om Penger af Hr. Nathanson, paa sit Malerie, til min Tilbagereise, m.m. som jeg vilde ønske De rigtigen maatte have bekomet, førend De efter given Løfte skriver mig nestegang, jeg sagde Dem ogsaa deri, at jeg havde bekomet Brev fra Akademiet, at samme tillod mig tvende Quartalers Penger, til Tilbagereisen, dette er mig virkelig meeget kjert, men dette alleene vil nok ikke være tilstrækkelig hvorfor jeg ser mig nødsaget, at anmode Hr. Nathanson for Sikkerhedskyld om 150 Specier som De vil see i mit sidste Brev. Ogsaa bad jeg denne at give mig adresse til Comissionairer der kunde befordre Transp. af Maleriet. Jeg takker Dem meeget gode Hr. Clemens, at De har forskaffet denne Prolongation Deels ved Deres Fortale forud for mig hos Prindsen, og Deels ved Akademiet selv, dets Brev var forresten kort om at det havde værdiget at antage Portraitet af Thorw. nævnedes ikke et Ord, kun blot at mine hjemsende Arbeider havde vundet Akademiets fulde Bifald, immidlertid er det mig meeget kjert, at vores gode Prinds dog synes at have været tilfreds med mine Fremskridt. Det vilde have været en Lykke for mig, om jeg havde havt de Bestillinger færdige i det mindste, som adskillige har beæret mig med, for ved min Tilbagekomst, at have lidt at Bosette mig med, men deraf er desværre intet blevet færdigt, de to Stykker forestillende Halcyone, maae jeg nødvendig male paa nye igien da de ikke er efter mit Ønske, og dertil som til det for Hr. Groseerer Knudsen, og Hr. G.R. Bülow faaer jeg ey meere Tid her, da jeg endnu har et lidet Malerie at giøre til Hr. Thorw. og desuden nogle Interessante Partier af Coloseet, som jeg endnu gierne vilde medtage og nogle andre Esquiser jeg deels har begyndt m.m. Der vil da kun være lidet eller intet at begynde med naar jeg kommer hiem, men jeg er glad at have saaledes fuldt at bestille. Til intet glæder jeg mig meere, som til at behandle det Emne Prindsen ønskede udført, og ikke mindre at denne saa naadig har beæret mig med en saa skjøn Bestilling, jeg skal her endnu søge at giøre adskillige Udkast dertil. Dem gode Hr. Clemens har jeg dog altid først og fremest at takke for alt dette, da De altid taler for mig. Det Bifald og den Opmuntring De har tildeelt mig i Deres sidste, giør mig høyst lykkelig, og giver mig Mod og Lyst, men De tiltroer mig meere, meeget meere end jeg virkeligen kan, jeg har Grund til at befrygte at det Malerie jeg nu har giordt, ikke saa gandske kan vinde Deres Bifald, thi det er desverre ikke lykkedes, jeg har forandret, giordt om, og ikke er det blevet til noget godt dette har giordt mig meeget Melancholsk i Hovedet og det vil maaskee spilde meeget af den Credit jeg endnu har derhieme men jeg skal søge at oprette det igien, med al muelig Fliid, man er jo ey altid lige hældig, eengang kan et Værk lykkes en anden gang mislykkes. Jeg har giordt en Composition til en Pendent tilsamme, som jeg troer, har sagt Dem, forestillende Moses med Tavlerne. Desuden har jeg giordt en heel Deel smaat Skrabsammen, som ey er værd at opregne her, men som De siden vil faae at se.

Jeg vendter at faae Underretning om Hr. G. R. Bülows Ønske angaaende Medaillerne i Deres neste Brev. Jeg haaber at De skrive mig end engang sildigere hen, f.E. mod Aprill, som et Svar paa dette, og kunde De ved den Leilighed da send mig det Credit Brev paa de Penger, jeg ønskede af Hr. Nathanson til hjelp til min Reise jeg ønskede det saa indrettet, at jeg ogsaa kunde optage noget her. (hvilket jeg ikke har anført i mit sidste) ifald jeg, som jeg ikke endnu kan vide skulde blive opholdt kommer der ingen Forhindring i Veyen, agter jeg at gaa herfra i Aprill Maaned for at opholde mig lidt i Florenz, i Venedig, i Wien, i Dresden, etc. etc.

Hr. Lund er endeligen komet hertil i Forgaars aften d. 30 han befinder sig vel og beeder Dem hilset, han logerer i vort Huus for det første, jeg har egentligen opholdt dette Brev til idag da jeg hørte han var saa nær, for at vide et og andet, han bragte mig et langt Brev fra Ven Møller, hvori denne har meddelt mig mange Ting – den Affaire Hr. E.R. Hansen og Hr. Gram gefalder mig aldeeles ikke, saavidt burde det aldrig komme –

Vores Agtværdige Hr. Thorvaldsen som med saa meegen Interesse tager Deel i ethvert Brev De skriver mig, beeder mig at hilse Dem Venskabeligt, han har atter giordt 2 a 3 andre Buster, han har siden kort Tid faaet en stor Mængde Bestillinger, deels Buster deels Basreliefer, og deels Statuer, saa han har at bestille i flere Aar, det glæder mig meeget at see ham nu saa fornøyet, og arbeidende med saa meegen Flid, han er og i det mindste efter min Meening upartisk taget, den første Billedhugger i Rom, hvor denne Konst for nærværende Tid Staaer i en høy glands. Det giør mig ret ondt, hver gang jeg seer de fiire herlige Basreliefer som er bestemt til Slottet i Kjøbenhavn, at disse skal side uden paa Facaden, og være udsat for dette Raae Klimatets Voldsomheder, og desuden i en høyde hvor man umuligen vil kunde nyde deres Skjønheder, til slige Arbeider behøvde man synes mig ikke just en Thorvaldsen men (det er Naturligt) Maleren lader ikke gierne see sit Malerie førend han har det indfattet i en smuk forgyldt Rame og overtrukket med Fernis, Bygmesteren ligesaa han ønsker altid først at faae sin Facade, eller det udvortes færdig det er jo gandske Naturligt.

Endelig beeder jeg Dem at hilse meeget vore gode Venner Dhrr: G.R. Bülow, E.R. Berner, Baron Schubart, G.C. Clasen, Hr. Nathanson, Hr. Pløtz kort alle Venner, men især beeder jeg at hilse Deres gode Familie, jeg glæder mig hierteligen til snart at kunde see Dem igien, man meddeler hinanden dog bedre mundtliigen sine Tanker. Himlen skænke Dem bedste Sundhed og Velgaaende.

Deres
taknemlige og hengivne
C. W. Eckersberg.

Generel kommentar

Dette er et et udkast til et afsendt brev. Udkastet er skrevet af efter den trykte afskrift i Bramsen & Ragn Jensen, op. cit.

Arkivplacering
Håndskriftafdelingen, Det Kongelige Bibliotek, Add. 301-2 (IV-67)
Andre referencer

  • Henrik Bramsen & Hannemarie Ragn Jensen (ed.): ‘Eckersbergs brevkoncepter 1813-16’, in: Meddelelser fra Thorvaldsens Museum 1973, p. 103-106.

Personer
Johan Bülow · Christian 8. · Olaus Peter Gram · C.F. Hansen · J.L. Lund · J.P. Møller · Herman Schubart · Bertel Thorvaldsen
Værker
Sidst opdateret 06.12.2017 Print