Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 6849 af 10186
Afsender Dato Modtager
Redaktørerne ved Dansk Kunstblad [+]

Afsendersted

København

9.6.1836 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af det tidsskrift, hvori denne tekst blev trykt.

Omnes
Resumé

Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.

Se original

Udenlandsk Kunst.
–––––––––

Rom. Berliner Efterretninger fra 25. Febr. indeholde en fra Rom 9. Febr. dateret Artikel angaaende det i Rom stiftede archæologiske Instituts Opkomst, Fremgang og nærværende Forhold, hvoraf her meddeles det Vigtigste. Da Kronprindsen af Preussen, Institutets nærværende Protector, var i Rom, blev dette grundlagt især ved den K. preussiske Ministerresidents, L. C. Bunsens og Professor Gerhards Bestræbelser, og Hertugen af Blacas, daværende fransk Gesandt, overtog Præsidenturet, medens begge ovennævnte Lærde, i Forbindelse med Dhrr. Thorvaldsen, Fea og nogle andre italiænske Archæologer, udgjorde Directionen, og Dr. Panofka i Paris med utrættelig Iver arbeidede for Anstaltens Fremme. Den første Hensigt med Stiftelsen var, ved at koncentrere Correspondencen angaaende de vigtigste Opdagelser i Archæologiens Gebeet og ved frit at discutere derover at give denne Videnskab en ny Impuls, og dernæst ved maanedlige og aarlige Beretninger samt nøiagtige Kobberstik, hvor saadanne syntes fornødne, at gjøre den lærde Verden bekjendt med de vigtigste Oldsager, der findes, eller hidtil endnu ikke vare offentliggjorte. Italienske og udenlandske Lærde forenede sig snart med Selskabet, og for nærværende Tid tæller Institutet næsten alle Europas udmærkede Archæloger blandt sine Deeltagere. Ved rundhaandede Bidrag fra Private, saavelsom og fra den preussiske, franske og russiske Regjering forøgedes Institutets Samlinger og Bibliothek saa hurtigt, at det af det preussiske Gesandskab i Sidebygningen af Palazzo Caffarelli indrømmede Locale snart blev for lille, og da benævnte Gesandskab havde kjøbt en gammel Bygning paa Monte Caprino, blev en Fløi af samme overladt den archæologiske Forening til Ombyggelse. Den bekjendte Architect Knapp fra Stuttgard indrettede til den Ende en Sal af 90 Fods Længde og 18 Fods Brede, i hvilken nu deels Samlingerne ere opstillede, deels de talrigt besøgte Sammenkomster holdes. En Forgaard med Porticus til Gaden danner Indgangen, hvor Sarkophager, antike Indskrifter, Tavler, Fragmenter af gamle, tildeels paa selve Stedet (det store Jupiters-Tempels Grund) fundne Mindesmærker forkynde Bygningens Hensigt og Indhold. Salens Dekorationer ere, efter Hr. Knapps opgivne Idee, meget smagfuldt udførte i Pompeiansk Stiil. Langs med Væggene ere Skabe opstillede, som indeholde Bibliotheket, Samlinger af Kobberværker, Mynter, Aftryk af Gemmer, Vaser, Bronzer, Terracotte og endeel andre Kunstskatte. Rundtom Forsamlingsbordet staae Portrait-Buster af Winckelmann (i Midten), Visconti og Fea; ligeoverfor af Goethe mellem Herder og Thorvaldsen, som en Allusion til Foreningen af tydsk og italiænsk Kunst og Videnskab. Ligeoverfor Sidedøren er opstillet en Portrait-Buste af Institutets høie Beskytter.
Dette nye Locale blev nu 26. Jan. i Overværelse af en talrig Forsamling Lærde, Kunstnere og Oldgrandskere af alle Nationer aabnet af Generalsecretairen, Hr. Bunsen, med en Tale i det franske Sprog. Tillige blev den Erklæring gjentaget, at alle Institutets Samlinger skulde ansees som uafhændelige og uadskillelige fra Rom, saaat de, i det Tilfælde, at Institutet gik ind, skulde tilfalde en herværende Samling, og endelig anmældt, at Bibliotheket tre Dage om Ugen, under Opsigt af DD. Braun og Frank, stod aabent til fri Afbenyttelse for alle Medlemmer, fremdeles, at der paa de andre Dage i Ugen, foruden de sædvanlige Møder, endnu, ligesom de to foregaaende Vintre, skulde holdes indledende Forelæsninger for dem, der havde bidraget til Bibliothekets Berigelse (Minimum er 2 Louisdorer), af Hr. Bunsen over romersk Topographie og af D. Meyer fra Rinteln, over Kunstmythologie, hvilke Forelæsninger begyndte Dagen efter. Til at bestemme Anvendelsen af de Summer, som ved den for Bibliotheket strax aabnede Subscription bleve sammenbragte, udnævnte man en Commitee. D. Härtel i Leipzig har især gjort sig fortjent af Bibliothekets Berigelse. Af Vaser eier Institutet allerede 60 Stkr., tildeels med de interessanteste Malerier, og Hr. Kestner har nylig foræret Anstalten en betydelig Samling af ægyptiske Oldsager.

Generel kommentar

Denne artikel stammer fra tidsskriftet Dansk Kunstblad, 1. Bd., Nr. 8, 9.6.1836.

Personer
Pierre Louis Jean Casimir de Blacas d’Aulps · Christian Karl Josias von Bunsen · Carlo Fea · Friedrich Wilhelm 4. · Eduard Gerhard · Johann Wolfgang von Goethe · Instituto di corrispondenza archeologica · August Kestner · Theodor Panofka · Bertel Thorvaldsen · Johann Joachim Winckelmann
Sidst opdateret 24.05.2018 Print