No. 298 af 10318
Afsender Dato Modtager
Knud Lyne Rahbek [+]

Afsendersted

København

Juni 1803 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af det tidsskrift, jf. Rahbek, op. cit., hvori denne tekst blev trykt.

Omnes
Resumé

Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.

Se original

Bidrag til Litteraturartiklen.

–––––––––

I det berlinske Ugeblad der Freymuthige (af Kotzebue) No. 87, 1801, S. 346 findes følgende Efterretning om een af vore reisende danske Konstnere: “Blandt de Arbeider, der nu giøre Opsigt i Rom, regner man især en Jasons Billedstøtte, sex Fod høi, af en Billedhugger fra Kiøbenhavn. En Engelskmand, T. Hope, lader denne Figur udføre i Marmor, og betaler derfor 800 Ducater. Billedhuggeren hedder Torwaltsen (Thorvaldsen). Værket har sine Fortjenester, og bærer Præg af en Konstner, der fornemmelig har lagt Vind paa at giøre sig Colossernes Stiil fra Montecavallo egen. Nogle giøre saa meget Væsen deraf, at de endog ville give Canova at forstaae, han skulde studere derefter. Dog er det kun saadanne Kunstdommere, som paastaae, alt skiønt og godt nødvendig maa vare arbeidet i Colossernes store Stiil. Nu skal denne Jason netop see ud som en Afstøbning af disse, hvilket unægtelig er en Fortjeneste. Man glemme derhos ikke, at Canovas første Arbeid, der strax i Rom bragte ham i et stort Rye, var Gruppen Theseus og Minotaurus, der efter alles Dom var fortræffelig udarbeidet i samme Stiil, som ogsaa hørte derhen. Selv af denne Gruppes Kobberstik ved Morghen kan man overtyde sig herom. Desuagtet vil vi, og rimeligviis i tydske Merkur, faae en bitter Afhandling over Canova, hvori denne montecavalliske Jason kastes ham i Næsen. Nu vel! jo bittrere, jo kierkomnere! saaledes stemmer den med Menneskenes Skadeglæde, og desværre ogsaa med Tidens Aand.”

Man seer lettelig – siger den Ven, der først har giort Undertegnede opmærksom paa ovenstaaende – at vor Thorvaldsens Jason maa have opvakt Skinsyge hos Canovas blinde og exclusive Forgudere – og hvilken stor Mand har ikke dem? Imidlertid er unægtelig just dette os Borgen for, at vor Landsmand maa besidde mere end almindelig Kunstnerværd! o, at han maatte opfylde, hvad Kunstens Venner fra hans tidligere Aar spaaede sig af ham; at han engang, men under en lykkeligere Stierne, maatte erstatte os sin store Lærer, Winkelmanns Ven, Danmarks Phidias, Wiedewelt!

K. R.

Generel kommentar

Denne artikel er trykt i tidsskriftet Minerva, jf. Rahbek, op. cit., og citerer fra en tekst om Thorvaldsen udgivet af August von Kotzebue i ugebladet Der Freymüthige No. 87, 2.6.1803 (selvom der her skrives 1801), p. 346.

Arkivplacering
M16,23 (Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1803)
Andre referencer

  • Knud Lyne Rahbek: ‘Bidrag til Litteraturartiklen’, in: Minerva, juni 1803, p. 337-338.
Emneord
Jason og Hopes bestilling · Thorvaldsen og Canova
Personer
Antonio Canova · Thomas Hope · August von Kotzebue · Raphael Morghen · Bertel Thorvaldsen · Johannes Wiedewelt · Johann Joachim Winckelmann
Værker
Sidst opdateret 29.09.2017 Print