Denne biografi er under udarbejdelse.

Olshausen var fra 1830 udgiver af avisen Kieler Correspondenzblatt.

Han optræder i den thorvaldsenske sammenhæng som stærk modstander af Landsindsamlingen til Thorvaldsens Museum i 1837. Olshausen polemiserede i et avisindlæg mod indsamlingen og museumsplanerne:

Will man uns dänisches Wesen aufdringen, will man uns ein dänisches Nationalunternehmen als holsteinisch-volksthümlich aufschwatzen – so darf jeder Holsteiner kühn im Namen der ganzen Masse des Holsteinischen Volks des Wort ergreifen und widersprechen.
[...] Für diese [die Aristokratie, Hofleute und hoher Beamten] soll der arme jütländische Bauer so gut wie der Schleswig-Holsteinische, erst die Abgaben aufbringen wovon doch auch ein Theil für den Luxus der Residenz verwandt wird, und dann noch Kunstschätze kaufen, die nur die Residenz zu sehen bekommt.
[...] Das Project ist ein moralisches Unding. [...] Ist dieser Zeitpunct, ist das Jahr 1837 ein passender Zeitpunct, um ein Pallast für die Kunst zu begründen? [...] [es kommt hier an] auf Gefühl für die Noth des Volkes, welches endlich aufhören muß, zu Gunsten einer fernen Hauptstadt ausgebeutet zu werden. Mit der Kunst hat die Aristokratie stets den seltenen Democratismus der Gebildeten zu fangen gesucht. Geht nicht in die Falle, liberale Dänen!

Som det kort fremgår af dette citat, var Olshausen modstander af museumsprojektet af følgende grunde: Forehavendet var først og fremmest dansk-nationalistisk; det ville kun komme københavnerne til gode; initiativtagerne var (ifølge Olshausen) overklassen og ikke den brede befolkning; og projektet var overflødig luksus. Derfor kunne og burde frisindede og demokratisk indstillede slesvig-holstenere ikke støtte museumsplanerne.
Men det er paradoksalt, at Olshausen så museumsplanerne som et elitært, udemokratisk projekt, udklækket af “aristokrater, hoffolk og højere embedsmænd”. Der var rent faktisk ingen aristokrater blandt initiativtagerne til museumsplanerne – se Comitteen for Oprettelsen af Thorvaldsens Museum – men kun repræsentanter for det liberalt sindede borgerskab og embedmandsstanden. Og vigtigere – i København blev museumsplanerne set som et kunstnerisk udtryk for den demokratibevægelse, der førte frem til Grundlovens indførelse i 1849 – og ikke som en skindemokratisk “fælde”, som aristokrater kunne lokke det dannede borgerskab i, som Olshausen ellers hævder her. Her synes hans anti-danske, holstenske udgangspunkt at gøre ham blind for den friheds- og demokratitænkning, der fra starten var det ideologiske fundament for Thorvaldsens Museum.

Olshausen propagerede i øvrigt i Kieler Correspondenzblatt for hertugdømmernes frigørelse fra den danske konge og den danske helstat. Hans politiske ståsted førte til, at han efter treårskrigen måtte emigrere til USA i 1851 af frygt for arrestation.

Under sit ophold i USA fungerede han som chefredaktør for to tysksprogede aviser Der Demokrat (1856-60) i Davenport, Iowa, og Westliche Post (1860-65) i St. Louis, Missouri.

Han vendte tilbage til Europa i 1865, først i Schweiz, siden i Hamborg.

Olshausen var uddannet jurist på universiteterne i Kiel og Jena.

Sidst opdateret 28.10.2016