Goethe-kommissionen bad i et brev af 4.7.1837 Thorvaldsen om at udføre et monument for den tyske digter, filosof og naturvidenskabsmand Johann Wolfgang von Goethe, der skulle opstilles i Goethes fødeby, Frankfurt a. M., evt. på en ø i floden Main. Inspirationen kom fra Thorvaldsens monumenter for Johann Gutenberg i Mainz og ikke mindst Friedrich Schiller i Stuttgart.

Som det gjaldt mange andre komitéer, der bestilte værker hos Thorvaldsen, bestod Goethe-kommissionen tydeligvis både af en “hård kerne” (kaldet “der engere Ausschuß des Göthe Comité” i et af brevene, jf. 5.11.1839), der stod for den centrale korrespondance, og et bredere støttende bagland. I tilfældet Goethe-kommissionen rejste der sig en bekymring for at tabe den brede opbakning, da sagen trak ud, og kommissionens tålmodighed blev tydeligvis sat på prøve.

Thorvaldsen var ikke i stand til at påbegynde arbejdet så hurtigt, som han selv havde meldt ud og kommissionen havde regnet med. Ikke mindst kom hans rejse til København i 1838 og navnlig det efterfølgende ophold der i vejen. Det var angivelig Thorvaldsens plan at gøre opholdet i Danmark kort og rejse tilbage til Rom, hvor han havde sine materialer og forlæg til monumentet klar, men der var for mange engagementer i Danmark, til at det kunne lade sig gøre. Under tiltagende pres fra Goethe-kommissionen foreslog han at udføre skulpturen i København, og han sendte udkastene A139 og A140 til dens utvetydige begejstring. Men tiden gik, og til sidst var Goethe-kommissionens tålmodighed brugt op. Paradoksalt nok krydsede et brev fra Thorvaldsen, hvor han blev meget konkret omkring sin forestående udførelse af monumentet, jf. 10.12.1840, med kommissionens sidste brev til ham, jf. 12.12.1840, hvor de afsluttede samarbejdet. Statuen til Frankfurt blev i stedet udført af den tyske billedhugger Ludwig von Schwanthaler, en elev af Thorvaldsen, og opstillet i 1844.

Goethe-Kommissionen overtog, hvor en tidligere komité havde givet slip. Thorvaldsen var til stede, da Goethes 70-års-dag blev fejret i Frankfurt i 1819 (fødselaren selv var dog in absentia), og han havde allerede ved den lejlighed afgivet løfte over for kunstsamleren Sulpiz Boisserée om at bidrage til et mindesmærke. Det var dengang tænkt som et tempel, og Thorvaldsens rolle skulle være at udføre en række relieffer med motiver fra Goethes forfatterskab til templet. Projektet blev dog skrinlagt med beklagelse efter en proces med interne uenigheder.

Sidst opdateret 08.03.2021