H.W. Bissen
Biografien er under udarbejdelse.
Bissen blev tildelt den store guldmedalje fra akademiet i 1823 og fik dermed et rejsestipendium, der satte ham i stand til at tage til Italien. I Rom modtog han vejledning fra Thorvaldsen i hans atelier og fik flere opgaver som Thorvaldsens medarbejder, bl.a. udførte Bissen Gutenberg-monumentet, A114 under tilsyn af Thorvaldsen.
Blandt Bissens egne arbejder fra tiden i Rom er portrætbusten af Thorvaldsen, G119, som han udførte på bestilling fra København. I 1834 vendte Bissen tilbage til København efter 10 års ophold i Rom og blev gift med Emilie Hedevig Møller (1808-1850). De rejste sammen med deres børn til Rom i 1841, samme periode som Thorvaldsen også var tilbage i byen.
Bissen sad fra 1837 i Komiteen for Thorvaldsens Museums oprettelse og blev senere udnævnt til eksekutor af Thorvaldsens bo.
Allerede tidligt var Bissen blevet hyldet for sin kunnen som billedhugger og blev af samtiden anset som den retmæssige arvtager efter Thorvaldsen (Rostrup, op. cit., p. 37).
Efter Thorvaldsens død i 1844 færdiggjorde Bissen en række af Thorvaldsens værker, bl.a. huggede han i marmor Thorvaldsens selvportrætstatue Bertel Thorvaldsen med Håbets gudinde, A771 i 1859.
På opfordring fra Christian 8. fik Bissen tildelt opgaven med at udføre en sejrsgudinde, der med sit firspand skulle pryde taget af Thorvaldsens Museum. Bissens tog udgangspunkt i Thorvaldsens egen skitsemodel Victoria, A48 fra 1827. Ved museets åbning i 1848 stod Bissens skulptur færdigstøbt i bronze, placeret på museets tag, hvor den endnu kan ses.
Fra 1845 og til sin død var han medlem af bestyrelsen for Thorvaldsens Museum.
Det tegnede portræt til højre er udført af Christen Købke 1841 og findes i Den kongelige Kobberstiksamling.
Bissen er begravet på Assistens Kirkegård i København.
Bissens gravsted, Assistens Kirkegård
Værker på Thorvaldsens Museum
Se Bissen repræsenteret i Kataloget.
Referencer
- Haavard Rostrup, Billedhuggeren H.W. Bissen 1798-1868, 1. del, København 1945.
Sidst opdateret 09.07.2020
