Osterman-Tolstoj begyndte sin militære karriere i den russisk-tyrkiske krig 1787-1791. Siden deltog han i alle større russiske kampe under Napoleonskrigene 1805-1814. I Slaget ved Kulm 29.-30.8.1813 mistede Osterman-Tolstoj sin ene arm, hvilket den russiske kejser Alexander 1. skulle have hyldet ved at sige: “Han ofrede sin hånd og bragte os sejr”.

Den 17.1.1821 besøgte Osterman-Tolstoj Thorvaldsens værksted i Rom, hvor han til den danske prins Christian (8.) Frederik bemærkede, at han fandt Thorvaldsens nyligt fremstillede buste af Alexander 1., jf. A715 eller A246, “meget ældre, end han har seet ham”.

Efter Alexander 1.s død i 1825, trak Osterman-Tolstoj sig ud af militæret og begyndte at rejse rundt i Europa og Mellemøsten med tyroleren, journalisten, politikeren og historikeren Jakob Philipp Fallmerayer (1790-1861).

Af hans brev til Thorvaldsen af 30.12.1827 fremgår det, at han har bestilt en portrætbuste af Alexander 1. Sandsynligvis er det dette eksemplar af busten, som i dag findes på Eremitage-museet.

Osterman-Tolstoj var gift med Jelizaveta Aleksejevna Osterman-Tolstaja født Golitsina, som Thorvaldsen modellerede en portrætstatue af i 1815, A167.

George Dawe, Portræt af Aleksander Ivanovitj Osterman-Tolstoj, 1825,
Eremitagen, Sankt Petersborg, Rusland.

Last updated 10.03.2020