Keller deltog ivrigt i Roms kulturelle liv og var Thorvaldsens ven og rådgiver. Han var indtil 1805 billedhugger, men dyrkede herefter af helbredsmæssige årsager sine interesser arkæologi og digtning.
Han solgte desuden marmor fra Carrara og i fællesskab med Pietro Finelli solgte han således Thorvaldsen marmoret til Jason med det gyldne skind, A822, og stod for grovhugningen af statuen, se kontrakten desangående.

Keller fungerede 1818-1819 som mellemmand og indpisker i Karl Pfyffer von Altishofens bestilling af monumentet over faldne schweizergardister, jf. Døende løve (Schweizerløven), afstøbning A119. Hans breve til Pfyffer von Altishofen rummer mange karakteristikker af Thorvaldsen som kunstner og person, og hans rykkerbrev til Thorvaldsen af 17.6.1819 indeholder en alvorlig opsang til billedhuggeren.

Keller beklagede i et brev 22.5.1819, at han pga. en blodstyrtning (dvs. formentlig en blødning fra lungerne, der var relateret til hans lungesygdom) havde måttet forlade billedhuggerfaget, da han ellers med glæde ville have påtaget sig at hugge monumentet ud af klippen i Luzern.

Keller blev 27.9.1798 gift med italienerinden Clementina Tosetti, der også plejede ham efter at han i 1803 havde brækket benet og i en lang periode herefter var uarbejdsdygtig. Han blev medlem af Accademia di S. Luca i 1810.

References

• Friedrich Noack: Das Deutschtum in Rom seit dem Ausgang des Mittelalters, Berlin & Leipzig 1927, bd. 2, p. 307.
• Harald Tesan: Thorvaldsen und seine Bildhauerschule in Rom, Köln, Weimar & Wien 1998, p. 199.
• Doris og Peter Walser-Wilhelm: Bonstettiana. Briefkorrespondanzen Karl Viktor von Bonstettens und seines Kreises, vol. IX/I, Göttingen 2002, p. 405, note 6.

• Referenceartiklen: Døende løve.
• Referenceartiklen: Jason og Hopes bestilling.

Last updated 13.03.2017