Denne biografi er under udarbejdelse. Storfyrstinde Helene opholdt sig under pompøse og festlige forhold i Rom i et par måneder i foråret 1829. Ved denne lejlighed lod hun sig portrættere af Thorvaldsen, jf. A247.
Modelleringen af busten foregik efter al sandsynlighed over to dage hhv. den 7. og d. 11.4.1829, jf. Thorvaldsen-kronologien. Fyrstinden må have insisteret på, at arbejdet foregik hos hende og ikke i værkstedet, da det af billedhuggerens værkstedsregnskaber fremgår, at dragere har transporteret busten frem og tilbage mellem værksted og hotel. Hendes første besøg i Thorvaldsens værksted fandt formentlig sted den 3.4.1829. En marmorversion, formentlig fyrstindens eget eksemplar, findes i dag på Eremitagen i Skt. Petersborg. Et andet, ikke helt færdighugget marmoreksemplar, findes, siden 1909, på Palsgaard ved Juelsminde, jf. Arkkataloget, Thorvaldsens Museum, samt Sass, op. cit. Busten på Palsgaard er formentlig identisk med en af de ufærdige buster, som i 1839 blev sendt til København, jf. listen af 3.9.1839, og som i 1849 blev solgt på auktionen på Thorvaldsens Museum, jf. auktionskataloget. Ifølge Vejle Amts Folkeblad, op. cit., blev busten beskadiget, da østrig-ungarerne i 1864 brugte den til at skyde til måls efter, ifølge Sass’ efterretninger hos de daværende ejere, var skaderne opstået under den tidligere ejer, prinsesse Marie (1865-1909). Hendes børn skulle have brugt den som skydeskive. Storfyrstinde Helene blev født tysk som prinsesse Charlotte af Württemberg og i 1824 gift med storfyrst Michael Pavlovich af Rusland (1798-1849) med hvem hun fik fem døtre, hvoraf kun den ene overlevede hende selv. Om hendes ophold i Rom skrev bl.a. den danske digter Ludvig Bødtcher, jf. Bødtcher, op. cit.:
Værker på Thorvaldsens MuseumSe Helene repræsenteret i Kataloget. References
Last updated 12.10.2018 |