Alexander Grant
Denne biografi er under udarbejdelse.
Alexander Grant stod for udarbejdelsen af den omfattende liste over Thorvaldsen værker, der skulle sendes til Danmark i 1838. Allerede tidligere – og senest i 1836 – havde Grant dog tilsyneladende en venskabelig kontakt med Thorvaldsen, da han bl.a. skrev om sin søns fødsel samme morgen, som fødslen havde fundet sted.
Måske er han identisk med en bror til den skotsk-italienske handelsmand og bankier Giovanni / John Grant (1779-1870) i Livorno, der er omtalt i Christine Stampes erindringer, Stampe, op. cit., p. 140. Hans brødre drev hvert sit handelshus rundt om i verden. Hans ældste bror hed Alexander Grant (1769-1849) og døde i Skt. Petersborg, se Koehl & Giunti, op. cit.
Alternativt er der muligvis tale om den Alexander Grant, der ligger begravet på den protestantiske kirkegård (grav nr. 356) i Rom. Hans årstal stemmer ikke overens med ovennævnte Alexander Grant og dødsstedet var et andet.
Denne Grants gravsten bærer flg. indskrift:
SACRED TO THE MEMORY OF ALEXANDER GRANT WHO DIED IN ROME THE 28TH OF MARCH 1848 AGED 50 YEARS ERECTED BY HIS BELOVED WIFE |
References
- Cimitero Acattolico.
- Hélène Koehl & Matteo Giunti: ‘L’apprendistato di un giovane mercante nella ditta Grant di Livorno. Il memoriale di Enrico Schintz (gennaio 1844)’, in: Nuovi Studi Livornesi, vol. XVII, 2010, p. 145-146
- Rigmor Stampe (ed.): Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen, København 1912, p. 140, originalmanuskriptet, p. 155.
Last updated 20.07.2019