Aloisia de Chaudoir har i Thorvaldsen-forskningen hidtil kun figureret som unavngiven hustru til baron Stanislaus de Chaudoir, der 12.6.1818 bestilte et gravmæle over hende hos Thorvaldsen, jf. kontrakt af denne dato og relieffet Gravmæle over Stanislaus Chaudoirs hustru, A624.

I Ukraine, hvor hendes mand ejede et gods i Ivnytsya vest for Kiev, har man imidlertid hele tiden vidst mere om, hvem hun var, jf. Dubman, op. cit., og korrespondance 2016 med Lidiia Dakhnenko, op. cit. Aloisia var østrigsk af fødsel af baronslægten d’Erggelet, datter af Felix Erggelet (1751–1815) og Jozefa, født Henikstein, (1768–1838). I 1814 blev hun som 16-årig, formentlig i Wien, jf. Dakhnenko, op. cit., gift med Stanislaus de Chaudoir, med hvem hun 1816 fik sønnen, den senere berømmede insektforsker, Maximilian de Chaudoir (1816-1881). Hun blev anset for at være meget smuk og blev, som pendant til et portræt af sin mand, malet af den østrigske maler Johann Baptist von Lampi den yngre (1775-1837). Se portrættet øverst t.h. Dette befinder sig på Zhytomir Regional Museum, Zhytomyr, Ukraine, som en del af Chaoudoirfamiliens efterladte kunstsamling. Det er formentlig udført i forbindelse med parrets bryllup 1814, Inv.nr. ЖKM – 7890. Olie på lærred, 80×64 cm.

Dubman, op. cit., angiver, at hun døde i 1819, men eftersom hendes gravmæle blev bestilt af hendes mand 12.6.1818, har hun formentlig allerede været død på dette tidspunkt eller alternativt så syg, at han har vidst, hvilken vej det ville gå. På Zhytomir Regional Museum har man forsigtigt angivet hendes dødsår til 1817, jf. korrespondance 2016 med Lidiia Dakhnenko, op. cit.

Hun døde og blev begravet i Brody, Ukraine, men gravmælet blev opsat på godset i Ivnytsya, ibid. Muligvis døde hun i barselsseng eller måske snarere som følge af kolera, eftersom hende lig ikke blev flyttet fra grænsebyen Brody til hverken Wien eller Ivnytsya, jf. Dakhnenko, op. cit.

Gravmælet blev udført i marmor i Thorvaldsens værksted oktober 1819 – juni 1821, og dets sidste spor i Thorvaldsen-forskningen har hidtil været Just Mathias Thieles bemærkning om, at det blev afsendt fra Rom til Polen i 1828, jf. Thiele II, op. cit. Opholdsstedet har været ukendt. Men også dét har man haft mere styr på i Ukraine, jf. Dubman, op. cit., og Dakhnenko, op. cit. Relieffet blev opsat i familiegravstedet på det i dag nedrevne gods i Ivnytsya, Ukraine.

Familiegravstedet inkl. Thorvaldsens relief blev imidlertid, i forbindelse med barnebarnet Ivan de Chaudoirs (1859-1919) frasalg af godset i 1907, overflyttet til den nye protestantiske kirkegård i Zhytomyr (1906). Her blev det vandaliset i forbindelse med begravelsen af bolsjevikken Vasily Nazarovich Bozhenko (1871-1919) i august 1919, men relieffet blev reddet og siden atter gemt for nazisterne under 2. Verdenskrig i krypten under Forklarelseskatedralen i Zhytomyr (Preobrasjenskij Sobor). Det er i dag bevaret på Zhytomyr Regional Museum.

Den tegnede skitse, C168r, og relieffet Svævende kvinde og dødens genius, A625, skal formentlig ses som forarbejder til gravmælet, men Svævende kvinde og dødens genius fik også selvstændigt liv som et kunstværk i sig selv, jf. artiklen Anima beata.

Marmorversionen af Aloisia de Chaudoirs gravmæle på Zhytomir Regional Museum.

Værker på Thorvaldsens Museum

Se Chaudoir repræsenteret i Kataloget.

References

• P. Basilewsky: ‘Baron Maximilien de Chaudoir (1816-1881)’, in: The Coleopterists Bulletin, vol. 36, No. 3, ‘Baron Maximilien de Chaudoir Memorial Issue, Part 1’ (Sep., 1982),” p. 462-474, The Coleopterists Society.

• Boris Dubman: ‘Geschichte Shitomirs. Der Schatz der Barone Chaudoir’, in: Shitomirer Online-Journal vom 12.7.2012.

• Kira Kofoed: Anima beata, Arkivet.thorvaldsensmuseum.dk, 2016.

• Thiele II, p. 382.

• Korrespondance med Lidiia Dakhnenko, Zhytomir Regional Museum, december 2016, Thorvaldsens Museums journal 0242237.

• Korrespondance med Sergiy Matyushenko, Den danske ambassade i Ukraine, december 2016, Thorvaldsens Museums arkiv.

Last updated 12.11.2020