Kommentar til 22.5.1811
Som det fremgår nedenfor i brevet, tilbød Wiedemann Thorvaldsen 400 Reichsthaler, som muligvis kunne hæves til 500 Reichsthaler, for to relieffer og en buste. Udregnet ud fra de kurser, som Schelling opgiver i det følgende brev af 18.8.1811, suppleret med historiske vekselkurser fra 1811 (se Denzel, op. cit., p. 44, 101), svarer 500 Reichsthaler til omtrent 327 scudi. Denne udregning skal dog tages med forbehold, i særdeleshed fordi møntføddernes indbyrdes værdi er usikker, og i almindelighed fordi kurserne svingede voldsomt i begyndelsen af det 19. århundrede. En aflønning på 327 scudi ville allerede i 1806 have været kneben, hvor en original buste stod i 200 scudi alene og en kopi efter en antik buste i 60-100 scudi, mens basrelieffer blev afregnet pr. hovedfigur af 100 scudi, se hertil Thorvaldsens brev til Nicolai Abildgaard af 18.6.1806. Allerede dengang ville Gravmæle over Auguste Böhmer (jf. A700-A703) med buste og relieffer af fire hovedfigurer have beløbet sig til i hvert fald 500 scudi, hvis man tager i betragtning, at busten A703 blev lavet efter en gipsmodel af C.F. Tieck. Schelling måtte antagelig betale næsten det dobbelte for værket, idet Thorvaldsen modtog minimum 560-588 scudi for gravmælet, hvilket dog ikke var den fulde betaling (se hertil den næste kommentar). Fem år senere, i 1811 må en prissættelse som denne siges at være en vennetjeneste, hvilket også fremgår tydeligt af Thorvaldsens ønske om, at Schelling skulle hemmeligholde værkets pris, se hertil bl.a. brevet af 29.9.1814 fra Schelling til Thorvaldsen. At der er tale om en vennetjeneste, kan man ligeledes se bekræftet i, at Wiedemann alene udbad sig to mindre basrelieffer, der skulle sættes på obeliskens smalle sider, mens forsiden var reserveret til portrætbuste og indskrift. Thorvaldsens komposition består derimod af tre basrelieffer, et bredt og to smalle.
Sidst opdateret 07.01.2013