Kommentar til 14.8.1806
Dvs. brev af 15.6.1805 fra Kunstakademiet med udnævnelsen af Thorvaldsen til professor efter Andreas Weidenhaupt.
Det vides ikke, hvordan Abildgaard havde fået den opfattelse, at Thorvaldsen ønskede sin løn som professor på Kunstakademiet udbetalt, sådan som han tror i det følgende. I Thorvaldsens foregående brev bad han ikke om udbetalingen af professorlønnen, hvad han heller ikke var berettiget til, så længe han befandt sig i Rom. Han omtalte kun andre økonomiske mellemværender mellem sig selv og Akademiet / Abildgaard.
Der er med andre ord tale om, at Abildgaard misforstod Thorvaldsen. Misforståelsen blev korrigeret i Thorvaldsens efterfølgende brev af 23.9.1806.
Sidst opdateret 12.02.2018