Kommentar til Tidligst 19. og senest 23.3.1803
Det vides ikke, præcis hvilken dato, der her er udeladt – eller om udeladelsen har fundet sted i den originale kontrakt eller kun i afskriften. Det må dog have været før den efterfølgende datering af første rates udbetaling d. 23.3.1803 og efter d. 19.3.1803, hvor Friederike Brun afholdt en fest for Thorvaldsen og afstøbningen af Jason. Ifølge Georg Zoëga var statuen nemlig endnu ikke bestilt, da festen blev planlagt. Thorvaldsen selv fortalte Zoëga om bestillingen d. 21., og kontrakten skal altså dateres indenfor de få dage mellem den 19. og den 23. marts, måske i hvert fald i sin mundtlige form præcist til den 21.3. For mere herom, se referenceartiklen om bestillingen, samt evt. dateringsbegrundelsen.
Sidst opdateret 07.01.2013