Kommentar til 23.1.1807
Betydningen af ordet “Form” er i denne sammenhæng tvetydigt. Ordet kan opfattes som synonymt med “afstøbningsform”, men i så fald skulle Rantzau havde udbedt sig muligheden til på egen hånd at lade afstøbninger fremstille af sin buste. At Thorvaldsen skulle have sendt en negativ form afsted, ville være et temmelig usædvanligt tilfælde.
Ordet “Form” kunne imidlertid også fortolkes som en distinktion mellem to former for afstøbninger. Det kunne derfor også fortolkes således, at Thorvaldsen tilbød at sende Rantzau en afstøbning af marmorbusten (originalmodel A211) forud for den egentlige marmorbuste. Om Rantzau ønskede det, tilbød Thorvaldsen også at fremstille og sende en eller flere afstøbninger af den omtalte gipsafstøbning, således at der ikke blev slidt på marmorbusten i afstøbningsprocessen.
I det følgende brev af tidligst september 1807, senest august 1810 til Rantzau berettede Thorvaldsen, at han nu havde fremstillet gipsafstøbninger af busten og tilbød igen at sende dem til Holstein, hvilket dog ikke skete foreløbigt. I et brev af antageligt tidligst december 1811, antageligt senest februar 1815 fra Rantzau til Thorvaldsen fremgår det, at Rantzau kun kendte sit eget portræt fra beskrivelser i de tyske aviser, og endnu den 1.12.1822 – efter Rantzaus besøg i Rom i 1819 – bad han Thorvaldsen gennem Cecilia Tantini om at sende ham sin buste. Marmoreksemplaret, der i dag findes på Breitenburg i Holstein, kom først til Danmark med Thorvaldsens hjemsendelse af værker i sommeren 1825 (se hertil H.E. Freunds brev til Thorvaldsen af 2.7.1825).
Sidst opdateret 07.01.2013