Kommentar til Bondeknolden og æselrytteren i kunstens og frihedens tjeneste
Hverken fremstilling af kopier, replikker eller flere kunstneres samarbejder omkring et værk var, som det fremgår, et særsyn eller ugleset i datiden – kunne man ikke få den første version, var en replik eller kopi ofte glimrende; motivet og udførelsens kvalitet var det vigtigste. Netop dette reproduktive aspekt ved både maleri og skulptur har siden midten af det 19. århundrede haft store udfordringer på grund af et stigende fokus på originalitet, og adskillige kopier og replikker af både Thorvaldsens egne arbejder og fra hans samlinger, blev af samme årsag frasolgt ved en auktion på Thorvaldsens Museum i 1849, jf. 1.10.1849, 1.10.1849. Se desuden hertil Kira Kofoed: Thorvaldsen’s Collection of Paintings − a Collection with a Significant Lack, arkivet.thorvaldensmuseum.dk, 2015, og Kira Kofoed: Frodig (over)producent eller strategisk kunstnergeni?, arkivet.thorvaldsensmuseum.dk, 2014.
Sidst opdateret 02.08.2018