Kommentar til 7.11.1803
Meningen med nærværende bønskrift kommer tydeligt frem her: Thorvaldsens/Schubarts anmodning om støtte var egentlig ikke stilet til Charlotte Schimmelmann; hun skulle i stedet virke for, at kongen/den danske regering bestilte nogle værker hos billedhuggeren.
Resultatet af bestræbelserne blev faktisk, at kongen/den danske regering i foråret 1804 gav Thorvaldsen en understøttelse via den statslige Fonden ad usus publicos, sådan som Thorvaldsen ønskede sig det i nærværende brev. Siden hen modtog Thorvaldsen også bestillinger til Christiansborg Slot.
Imidlertid kunne Thorvaldsens vilkår for modtagelse af en kongelig støtte ikke stilles op, som Thorvaldsen/Schubart gør det her: Hvis kongen støttede billedhuggeren, ville billedhuggeren gerne arbejde for kongen.
Det forholdt sig tværtimod sådan, at Thorvaldsen formelt set allerede var i kongens tjeneste i kraft af det rejsestipendium, som Kunstakademiet havde tildelt ham. En af betingelserne for modtagelsen af dette var netop, at stipendiaterne skulle vende tilbage til Danmark og arbejde for den enevældige konge/fædrelandet. Thorvaldsens frihed til at vælge, om han ville arbejde for kongen eller ej, var altså formelt set ikke-eksisterende, se mere herom i referenceartiklen En fri mand. Thorvaldsens forbliven i Rom.
Sidst opdateret 07.07.2023