Kommentar til 20.4.1820
Thorvaldsen var blevet opfordret til at komme med forslag til forbedringer af Kunstakademiet, jf. brev af 8.11.1819 fra Christian (8.) Frederik til C.F. Hansen:
“Jeg tænker mig det desuden som meget ønskeligt at De og Thorvaldsen ledet ved Erfaring, den eene som mangeaarig Lærer, den anden som Professor ved et fremmed Academie og selv Kunstner midt i Kunstens Hovedstad kunne udfinde forskiellige Forbedringer ved Academiet og jeg har foreløbigen bedet Kongen, til hvem jeg anbefaler Kunstnersamfundet, at han vil laane Øre til hvad De i Forening med Directeuren maatte andrage til Academiets Bedste.”
Sidst opdateret 25.04.2017