Kommentar til 20.8.1808
Thorvaldsen skriver ordret Adomis, men refererer naturligvis til sin statue Adonis, jf. A53.
Grunden til Thorvaldsens “uvished” har åbenbart været, at han var blevet stillet en bestilling på en statue i marmor i udsigt, men det var endnu uklart, om det ville blive Adonis eller Den fredsbringende Mars, som nævnes i det følgende.
Det endte med, at Adonis blev bestilt i marmor af kronprins Ludwig af Bayern gennem hans kunstagent i Rom på dette tidspunkt, nemlig den ovennævnte bayerske gesandt Johann Casimir Häffelin.
Bestilling var Ludwig 1.s første bestilling hos Thorvaldsen, se Ludwig 1. af Bayerns bestillinger.
Sidst opdateret 26.10.2015