Kommentar til 30.1.1807
Thorvaldsens plan på dette tidspunkt var tilsyneladende at færdiggøre sine bestillinger i Rom og så vende tilbage til Danmark. Et halvt år tidligere havde han meddelt Schubart noget lignende i brev af 8.8.1806:
”...jeg søger at tilendebringe mine Arbejder saa snart som mulig for derefter at Rejse tilbage til Kiøbenhavn…”
Se også det følgende, hvor hjemrejsen også nævnes som en mulighed.
Alt dette ændrede sig dog, efterhånden som flere bestillinger indløb, se mere om dette i Thorvaldsens forbliven i Rom.
Sidst opdateret 08.09.2015