Kommentar til 7.4.1818
Denne tegning, der blev sendt til Thorvaldsen med Spiridion Naranzis brev af 16.1.1818, kendes ikke. Tegningen skulle være forlæg for relieffet til monumentet over Maitland, og motivet måtte ikke ændres, jf. samme brev. I brev af 3.5.1817 fra Paolo Prossalendi til Thorvaldsen beskrives motivet. Thorvaldsen udførte relieffet Minerva, sandheden og løgnen, jf. A600, der adskiller sig væsentligt fra bestillernes ønsker. Se referenceartiklen for mere om sagen og Thorvaldsens ændringer ift. den meget lidt frie opgavebeskrivelse.
Sidst opdateret 20.11.2013