Kommentar til 23.5.1819
Egentlig var monumentet tænkt (og udført) som et mindesmærke over navngivne schweizergardister, der faldt eller kæmpede for den franske enevældskonge Ludvig 16. under de revolutionære styrkers storm på Tuilerierne i Paris 10. august 1792, men monumentet blev med tiden et mere generelt symbol på den schweiziske folkeånd og tapperhed som selvstændigt, frihedselskende folk. Det er tydeligvis også den læsning, Keller plæderer for. Se referenceartiklen Døende løve for mere om bestillingen.
Sidst opdateret 24.09.2013