19.3.1816

Afsender

Jørgen Knudtzon

Afsendersted

Rom

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Tilskrift: Herr Professor Thorvaldsen __ / Rome

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Knudtzon beder Thorvaldsen om at indkøbe nogle antikke genstande for sin ven Alexander Baillie, samt at restaurere dele af disse. Desuden håber han snart at høre, at de bestilte relieffer er afsendt (Amor og Bacchus, jf. A408, Venus, Mars og Amor i Vulkans værksted, jf. A419 og Hector hos Paris og Helena, jf. A499).

Dokument

Endnu har ieg at bede Professoren^I vil bevise mig den Tieneste, at kiøbe for min Ven Baillie^II: en “Sarcophagous af Agrippa”^III af “giallo Antico”^IV med et smukt “verde antique”^V Foedblad^VI ; en liden Buste af Scipio^VII, af “roso antique”^VIII, at staae paa Toppen af den Sarcophagous^IX, som Baillie sænder Dem; kunde De faae forandret Foedbladet af den for noget sort eller mørk Marmor, og noget sort Marmor under de Støtter, som følger med, saa vil De tiene os meget^X.
Pengene dertil vil I.C. Ulrick^XI betale Dem. Jeg behøver ikke at sige Dem, hvor kiert det vil være mig at høre de os af Dem belovede Ting^XII ere afsændte og efter at aflægge nok engang Tak for bevieste Venskab mod os alle tegner ieg mig

Deres Dem troe og hengivne Ven

Jørgen Knudtzon.

Rome 19^de Marts 1816.

Generel kommentar

Denne meddelelse skrev Knudtzon på dagen for sin afrejse fra Rom, 19.3.1816.

Arkivplacering

Thiele

Andre referencer

• Hroar Olsen: ‘Breve til Thorvaldsen fra Jørgen Knudtzon’, in: Kunst og Kultur, 1. Hefte, 1915, p. 24-25.
• Else Kai Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, København 1963-65, vol. I, p. 246-247.

Emneord

• Indkøb ved Thorvaldsen udbedes
• Relieffer, antik mytologi
• Thorvaldsen som antik-kender
• Thorvaldsen som restaurator
• Thorvaldsens hjælpsomhed
• Thorvaldsens værker, fragt af

Personer

• Alexander Baillie
• J.C. Ulrich

Værker

	Amor drikker af Bacchus' skål, Tidligst 1810, inv.nr. A408
	Venus, Mars og Amor i Vulkans værksted, Antagelig 1810, inv.nr. A419
	Hektor hos Paris og Helena, december 1809, inv.nr. A499

Kommentarer

1. Thorvaldsen blev udnævnt til professor første gang i 1804 ved kunstakademiet i Firenze og i 1805 ved Kunstakademiet i København. Se referenceartikel for oversigt over Thorvaldsens udnævnelser. Den formelle tiltaleform er tydeligt ment lunt humoristisk, da Knudtzon og Thorvaldsen var gode venner. De blev dog aldrig dus, som det var flere af Thorvaldsens ungdomsvenner forundt, jf. referenceartiklen Dus med Thorvaldsen.

2. Den britiske rigmand og kunstsamler Alexander Baillie, der var Knudtzons livsledsager.

3. Der en sandsynligvis tale om en moderne kopi af den antikke sarkofag, som pave Clemens 12. (1652-1740) ligger begravet i i Corsini-kapellet i Lateran-kirken i Rom.
   Sarkofagen blev fundet ved Pantheon og fik da navnet Agrippa-sarkofagen, fordi bygningen oprindelig blev bygget af Marcus Agrippa (63-12 f. Kr.).

4. Dvs. en særlig type marmor (også kaldet numisk marmor) fra det nuværende Tunesien. Giallo antico er bl.a. anvendt i vid udstrækning i Pantheon i Rom, jf. N. Herz og Marc Waelkens (ed.): Classical Marble: Geochemistry, Technology, Trade, Dordrecht 1988, p. 91.

5. Dvs. en grønlig stenart af typen serpentinit, der minder om marmor.

6. Denne brug af ordet fodblad findes ikke i Ordbog over det danske Sprog, men der må være tale om sarkofagens fødder.

7. Det vides p.t. ikke, hvilken buste, der her er tale om. Det drejer sig dog formentlig en buste af den romerske general Publius Cornelius Scipio Africanus (236–183 f.v.t.), der besejrede Hannibal (247–183/182/181 f.v.t.) i den Anden Puniske Krig.

8. Dvs. en særlig type marmor, der ikke er helt ren men bl.a. iblandet kvarts, jf. Marc Waelkens, Norman Herz og Luc Moens (ed.): Ancient Stones: Quarrying, Trade and Provenance, Leuven 1992, p. 155.

9. Det vides p.t. ikke, hvilken sarkofag der her er tale om.

10. Det vides p.t. ikke, om Thorvaldsen nogensinde var behjælpelig med denne opgave som antikindkøber og restaurator for Baillie. For andre eksempler på Thorvaldsens rolle som antikkender og restaurator, se evt. andre dokumenter tilknyttet emneordene Thorvaldsen som antik-kender og Thorvaldsen som restaurator.

11. Den dansk-tyske konsul J.C. Ulrich. Ulrich fungerede som kommissionær for betaling og afsendelse af de værker, som Knudtzon og hans engelske kontakter bestilte hos Thorvaldsen.

12. Knudtzon refererer her til reliefferne Amor og Bacchus, jf. A408, Venus, Mars og Amor i Vulkans værksted, jf. A419 og Hector hos Paris og Helena, jf. A499, som han og Alexander Baillie bestilte hos Thorvaldsen, se hertil brev af 15.3.1816.
    Ud over reliefferne bestilte Knudtzon og Baillie ligeledes portrætbuster af dem selv, jf. A230 og A262.

Sidst opdateret 05.03.2015